Lær symptomerne på anoreksi at kende
Mistænker du at en af dine kære har anoreksi? Har du lagt mærke til at f.eks. din søster har det det ofte dårligt med sin krop? Eller mener hun at hun er overvægtig også selvom hun er mager? Spiser hun næsten ingen ting og virker det som om at mad har besat hendes tanker? Ja så kan de være nogle af de første tegn på anoreksi. Læs videre og lær symptomerne til denne grimme sygdom at kende.
Den første ting du skal vide at, at anoreksi er en sygdom og en farlig en af slagsen, der starter med en slankekur for de fleste, problemet er her dog, at denne ”slankekur” udvikler sig og langsom bliver til en sygdom. Anoreksi er en spiseforstyrrelse hvor personen kort sagt sulter sig selv.
Omkring af 95 % af alle anoreksi ramte er unge kvinder/piger og er faktisk kategoriseret som en kvinde sygdom også selvom mænd sagtens også kan få sygdommen.
Men person med anoreksi begynder som førnævnt med at gå på slankekur for at tabe sig. Efter et stykke tid bliver vægttabet et tegn på kontrol og magt. Måske kan den anoreksiramte pige føle at hun intet styr har på sit liv ,men anoreksien giver hende magt, følelsen over hun har kontrollen, kontrollen over sig selv og sin krop.
Der er flere måder på at den anoreksiramte prøver at tabe sig på. Udover at sulte sig, så er der mange tager afføringspiller og/eller over-motionere. Uanset hvad den anoreksiramte vælger, så er hun overbevidst om at hun er overvægtig også selvom hun ikke er andet en bunke knogler.
Nogle eksperter mener at det er kravene fra familien og samfundet hos den anoreksiramte der er hovedgrunden til at anoreksien opstår. Mange piger med anoreksi begynder med at føle sig presset til at være smuk og især tynd. De krav behøver nødvendigvis ikke at komme fra den anoreksiramtes venner, men kan også komme fra medierne, modebladene ect. Det er det lave selvværd der er problemet og det er det der starter det hele. Nogle forsker mener at denne sygdom er på en måde “arvelig” og kan ligge i generne og faktisk er nogle mere tilbøjelige til at udvikle anoreksi end andre.
Symptomerne på anoreksi er mange, her er nogle af de væsentlige..
1. Kropsvægten passe ikke med alder, bygning og højde. Vægten på en anoreksiramt er normalt 15 % under normal vægt)
2. Menstruation poorer langsomt
3. Den anoreksiramte nægter at spise offentligt
4. Besat af vægt, kalorier og slankekure
5. Svag og træt
6. Grå, tør og træt hud
7. Bliver let forpustet
Heldigvis kan anoreksi helbredes. Så derfor skal anoreksiramte diagnosernes og behandles hurtigst muligt da det er nemmere at helbrede anoreksi kor inde i forløbet af sygdommen.
Men det er ikke nok med fysisk behandling. Mange anoreksiramte kan også drage nytte af gå i terapi. I terapien bliver ikke bare den anoreksiramte inddraget men også dennes familie. Det er nemlig vigtigt at alle kan få en forståelse for sygdommen. Der er nemlig mange misforståelse ang. anoreksi og bliver desværre af mange set som “bare en fase” den unge pige skal igennem; ”hun kan jo bare spise noget ikk?” kan være den normale kommentar fra et familiemedlem, der ikke rigtig har forstået sagens alvor. Derfor er det vigtigt at hele familien bliver inddraget.
Til dig der mistænker en af dine kære har anoreksi: Anoreksi ramte, er snu, meget snu! Lige som indsatte i fængsler kan lave våben af tandbørster og kuglepenne, så kan en anoreksiramt være meget snu og opfindsom i sin måde at skjule sin sygdom på, især hvad de tre store hovedmåltider angår; morgenmaden springes over, madpakken smides ud og aftensmaden bliver enten ”indtaget” (læs = smidt ud) på værelset eller indtaget i små mængder efterfulgt af en 3 timers løbetur i skoven.
Så er din veninde eller f.eks. din søster pludselig blevet meget tynd og hurtigt? Så læg mærke til de små ting, læg mærke til hendes spise og motions mønster. Læg også mærke til om hendes adfærd ændre sig. Tal med hende og få hende til at forstå det ikke er ok og sørg for hun får hjælp ASAP. Få hende til at forstå andet er en sygdom hun har og at hun kan blive rask, men kun hende selv kan tage beslutningen. Få hende til at forså at have anoreksi er en ”loose-loose situation”. Der er ingen vindere. At have anoreksi kan f.eks. påvirke evnen til at få børn og varvige skader på kroppen og på de indre organer forekommer.
Så vær vågen og stol på din intuition.
Loading... 
Det er godt med noget focus på anoreksi, jeg kender selv en som har døjet med det i flere år, men hun får hjælp og det går meget bedre. Jeg er selv meget tynd og mange tror fejlagtigt at jeg selv lider af anoreksi, og det er lidt irreterende for det gør jeg ikke, jeg tager bare ikke på lige meget hvor meget jeg spiser. Jeg ville virkelig gerne se mindre tynd ud.
hey.. jeg har en bedste veninde, som har spiseforstyrrelse, og har en fod inde i anoreksiens verden. jeg har læst om sygdommen, og synes den er meget indviklet. så jeg tænkte på, om du kunne hjælpe mig, for jeg vil så godt hjælpe hende.
M.v.h
Jonas
Anreksi debatten er løbet af sporet…
Nå en kommer i behandling, virker det som om at det kun handler om tvangsfodring til du begynder at ligne den spærreballom som du startede med at undgå at blive…
Er selv en fyr som har levet med det, det meste af livet…
Jeg er 180cm høj, ca. 55kg (slank og ikke tynd) men har dog været ned på 36kg.
Lever mere eller mindre normalt idag men kan sagtens gå i flere dage uden at spise hvis jeg føler mig fed.
Har dog også haft et motto når jeg datede nemlig: kornfede tøser over 50kg ingen interesse.
Det motto holder jeg mere eller mindre stadig fast i, men er blevet en smule mere fleksibel dog vil jeg sige at over 60 no way…
Savner et sted hvor vi “slanke” mennesker kan date!
Lige et lille tip til at komme lidt væk fra den sygelige anoreksi:
Skil dig af med alle vægte i dit hjem og prøv på at undgå at tælle kalorier.
Hej.. Har selv anoreksi og hvist med lidt bulimi oven i har snakket med mine forældre om det og det gik fint men nu snakker vi ikke mere om det ville ellers gerne for det er rart at komme ud med.. opdagede det da jeg var tolv og er sytten nu.. Skal til psykolog idag og har selvmordstanker dagligt og skærer i mig selv. Hvis i har lyst til at vide mere eller svare eller andet så skriv på min mail: diana-m@jubii.dk Kh. Diana…
Til Dennis:
Du er syg i hovedet. Du siger, at du selv har haft anoreksi - og du har det vist stadig hvis du nogle gange ikke spiser i flere dage, og at det er skrækkeligt. Hvordan kan du så tillade dig at kræve fra de piger, du dater, at de skal være under 50-60 kg? Først; du kan ikke generalisere sådan. For det andet, så hjælper du ikke andre til at komme af med anoreksien. Jeg har det selv. Og det er et helvede. Og kommentarer som dine gør det hele meget værre.
Og bare så du ved det: Ingen kønne og søde piger med forstanden i behold ville date en dreng som dig - du lyder ulækkert tynd og har en mærkelig holdning. Du er bare klam.
Til Ditte
Tak for din kommentar!
Er ked af hvis jeg skulle have såret nogen, det var bestemt ikke meningen.
Tja måske lider jeg stadig lidt af anoreksi, men tæller ikke kalorier mere og spiser nogenlunde normalt, men af og til springer jeg et par dage over (mest pga. af mad-lede).
Det med at kræve at dem jeg dater er under 60kg, ser jeg ikke noget specielt i da jeg helst ser at min kæreste er max. 165cm med andre ord skulle de gerne være normal vægtige. (og er ikke ligefrem et krav)
Det er ikke ligefrem en generalisering, ved godt at folk er bygget forskelligt og at vægt ikke har noget med det indre at gøre og at når alt kommer til alt så er det jo kemi og ikke vægt det handler om når man dater.
Ved godt at anoreksi er et helevede og det eneste jeg prøvede på at sige er at det var en stor hjælp for mig at skilde mig af med alle vægte i huset, således at jeg havde sværrere ved at tælle kalorier og tjekke min vægt. (tænkte at det evt. kunne være et godt råd til andre).
Du siger at jeg lyder ulækker tynd, det er jeg bestemt ikke (man kan f.eks. ikke se ribben eller lign. har endda lidt topmave) du skulle næsten se et billede!
Har dog været ulækker tynd altså dengang jeg var nede på de 36kg., men min normalvægt ligger omkring 55kg. det har jeg min læges ord for (han har aldrig ville sende mig i behandling og har selv måtte klare mig ud af det, med delvis succes).
Ked af at du syntes at jeg har en mærkelig holdning og mere ked af at du syntes at jeg er klam *snøft*
Til slut vil jeg bare sige at jeg har levet med min anoreksi de sidste 27år og at det er 23år siden at jeg var nede på 36kg.
Idag vejer jeg ca 55kg. men min vægt svinger mellem 49-60kg og er nogenlunde tilfreds med de 55 men når jeg kommer ned omkring de 50 så føler jeg min udsultet og når jeg op omkring de 60 føler jeg mig fed (pga. at det altid sætter sig på min mave)
Håber at i all vil komme i bedring og leve et lang og godt liv!
Diana synes du det er sejt du har det eller hvad??
I mine ører lyder det til du blærer dig over det:S
Til Sanne
Hmm sejt næppe, mere glad for at jeg er kommet over det værste!
hvilker jeg også ønsker at alle andre gør…
ups så forkert… troede at det var mig du skerv til…
Dårlig reklame på denne side:
Slankekur
Tab dig 5 kg om ugen med Trimgel, det går ualmindelig hurtigt.
Sådanne reklamer burde der ikke være her…
Etisk upassende!!!
til ina må jeg spørge om nogle forskellige ting
JEg bliver SÅ sur når jeg læser det her , når de beskriver hvordan anoraksi starter, og det kun er at man føler sig presset til at være tynd og smuk, men det passer ikke, der er også andre der starter det fordi så bliver der lagt mærke til en .. Der var nemlig en dukumentar om det i går i tv’et .
Hej
Jeg ønsker jer alle sammen (af jer der har det) Rigtig god bedring, og i skal huske på, at anoraksi er en sygdom, som kan kureres. Og husk at snakke med jeres forældre, og nære, og læge om det, så de kan hjælpe.
Hej Dennis.
Hej Dennis.
Jeg har ikke selv anoreksi og har aldrig haft det. Lige nu er jeg igang med at skrive en psykologi aflevering, hvor jeg har valgt at skrive om anoreksi.som skal afleveres her om en måned. Jeg vil utrolig gerne sætte mig ind i jeres tankegang, som jeg har svært ved at forstå, fordi jeg ikke selv har det. Har selv en meget tynd kæreste som er 1.87 og vejer de 68 kg, han er undervægtig, men har bestemt ikke anoreksi, da han spiser meget mere end mig ;)Forstår ikke hvordan du kan have en lille top mave når du kun vejer 55 kg, der er fysisk umuligt lige meget hvilken kropsbygning du har. Er du selv klar over at man ser noget der ikke er der eller mener du bare det er noget vrøvl? jeg mener at man ser sig selv som tyk, selv om man er mega tynd i virkeligheden?
Har nogle række spørgsmål:
Da du vejede 36 kg, følte du dig så tyk? Fandt du dengang også top mave eller fedt på dig selv?
Hvordan startede du med at få det? var det miljøet der gjorde det?
Har det gjort noget ved din krop idag? at du fx har dårligt helbred, at din hud er skadet eller dårligt imunforsvar?
Hvad fik dig til at tage på igen?
Håber du vil besvare dem, eller nogle af dem
Vil også meget gerne hører fra andre der har anoreksi om de har noget at fortælle og hvad de tænker om dem selv og deres krop.
Vil ønske alle godbedring!
Heej. Er begyndt selv lidt at få det. Jeg tror lidt det er fordi jeg engang tit var sammen med en der altid sagde hun var så tynd, og at hun havde lyst til at løbe en lang tur, bare efter at hun havde spist nogle chips, og lidt slik. Til sidst satte det sig i mit hoved. En dag spurgte hun mig, hvorfor jeg dog ikke ville være mere tynd. Jeg svinger mellem 49 til slutningen af 50, og syndes selv jeg er lidt buttet. Men tror det er noget med hvordan min krop er bygget. Jeg elsker chips og slik, så der har været rimelig hårdt for mig at spise sundere. Første dag jeg gjorde det var jeg meget træt, nærmest klagede om at mine forældre, storebror og jeg ikke snart skulle spise. Jeg har set hvordan nogle piger er frygteligt tynde, og syndes det ser vildt forfærdeligt ud…
Men nogle gange syndes jeg selv er så tyk. Jeg vil ikke være så tynd, men jeg syndes jeg er tyk. mit humør svinger meget, og føler mig ofte trist. Jeg kan gå en hel dag uden at spise noget, men gør det tit alligevel. Jeg ved mine forældre er meget skeptiske, med det at være tynd. Så jeg viser det ikke til dem. Men når jeg er alene føler jeg mig bare så tyk, og grim.
Kan i måske hjælpe mig?
Hey.. er selv en med spiseforstyrelse, jeg vil nok kalde det en blanding af anoreksi og bulimi, på 10. år.
jeg har været i behandling, og var “fri” i ca 6 måneder, men nu har jeg så fået et tilbage fald.. jeg tænker på mad konstant,hvordan jeg undgår det, og hvordan jeg skal slippe af med det hvis jeg får noget indenbords, og måler og vejer mig flere gange om dagen. familie komsamner skræmmer livet af mig, jeg har det skidt med mennesker og mad, og når det så er de to ting blandet sammen, er det vildt angst provokerende. de første 8 år skar jeg rigtig meget i mig selv, noget jeg er meget flov over, viser aldrig mine arme, men er heldigvis ikke begyndt ingen. Jeg håber snart jeg kan få en ny behandling, og så forblive rask.. håber i kan give mig nogle råd så jeg kan komme et par skridt i den rigtige retning.
hej alle
jeg er en pige på 15 år jeg har ikke selv anoreksi, men jeg har en veninde der har haft det.
hun kom ud af det ved at være sammen med venner og sidde og hygge og spise lidt sammen med dem.
et godt råd er tænk på at i gør jer selv ondt og der er folk der elsker jer og gerne vil hjælpe, det er så dumt at spærre sig inde….
jeg har om anoreksi i skolen lige fortiden og har brug for lidt oplysninger så hvis i har løst til at sende en mail til mig ville det hjælpe mig meget, min Email er: michella.felix@hotmail.com
Hej.
Jeg er en ung kvinde på 21år.
Jeg syntes personligt at det er rigtig godt at der kommer fokus på anorexi, dog skal der også fokus på den mere “usynlige” og tabubelagte Bulimi, den kan være langt svære at spotte end anoreix, og ikke mindst også mere fokus på den der hedder Over Eater. Alle former for spiseforstyrrelser er farlige, men anorexi er tit mere synlig pga. de ekstreme vægt tab, ekstrem motion mm. men fælles er jo at man også har fastlåste spiseritualer, ekstreme regler, undgår ofre at spise offentligt, har syligt fokus på vægt, udseende oma.
Grunden til jeg skriver man er at jeg selv har lidt af spiseforstyrrelse(R) i lidt over 10år. Jeg har både været ekstrem anoretiker(nede på 24,3 kg) og har været indlagt for det i næsten 3år, så gik det over i bulimi, da jeg ikke kunne lade vær at spise og det var lettere at skjule.
Der kan desværre være mange grunde til anorexi, men jeg vil helt klart anbefale at hvis du har mistanke om at der er en af dine kære der har anorexi(el en anden form for spiseforst.) at du ikke bare lader stå til, jo hurtiger det opdages desto lettere er det at reagere på det og evt komme i behandling.
Man kan evt, prøve at konfrontere vedkommende med det, men det er desværre ikke altid effiktiv, da den “syge” sjældent selv kan se at man har et problem og ofte har det der kaldes et forvrænget kropsbillede, som kan følge med mange år efter også, hvor man ser sig selv meget større end man faktisk er.det kan være godt at søge noget om det på nettet. fx på LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser) mf. og hvis det er en yngre veninde/ søster / ven osv. kan det væree godt at snakke med en voksen/ evt forældre om din “mistanke”. men det er meget vigtigt du reagere hvis du har mistanke.
Dennis:
Jeg kan godt følge dig i din tankegang med behandling af anorexi, oed opfedning, det er forhåbentlig blevet bedre siden jeg var indlagt, der mangler flere aspekter af den vellykked behandling, jeg mener at samtale terapi er meget vigtigt, og grupper kan også være godt, jeg mener også at kost undervisning er en vigtig del og så troe jeg på at krops terapi især BAT (body awareness therapy) er en meget overset del af behandlingen, da man ofte ikke kan mærke sin egen krop.
det med at smide vægten ud og ikke tælle kalorier er en rigtig god ide, selvom det er et meget stort skridt og nok først kommer senere i forløbet.
Men skal jeg være ærlig så syntes jeg ikke du lyder rask, uden at regne meget har du det BMI på ca 16 og det normale ligger på 18 (gerne 20)- 25 så du er ikke slank men tynd, måske har du et problem, du ikke selv har indset endnu.
og jeg syntes ikke det er rigtigt at
du nærmest opfordre til det er “rigtigt” at være ekstrem tynd, det burde du måske holde mere for dig selv. Jeg syntes det er en meget forket signal at sende, det er en meget kompliceret og farlig sygdom, som skal tages alvorlig og man skal på ingen måde opfordre til det!!
Hvis du mangler et sted at date “skinny girls” skulle du nok prøve det et andet sted.
det er bare min mening.
Undervurder aldrig aanorexien, den er lunefuld.
Tag problemet alvorligt.
Din opmærksomhed kan måske blive din kæres redning.
Tabita
et andet aspekt af det at blive rask er også at den “syge” selv skal indse at han/hun er syg, ellers kan man gå i nok så meget bahandling uden effekt, men denne indsigt skal der ofte noget hjælp til.
men selv erkendelse er også et vigtigt aspekt mod “recovery”
hjælp, hvordan får man et menneske til at indse at hun har anoreksi??og hvad skal jeg som veninde gøre for at hjælpe hende??
Anita
Heeéy ehm Jeg lider af Anoreksi og har gjort en del år… kun 15 år gammel og vejer 29 kg.(: Selv ret stolt d:
Men mine forældre bliver ved med at sige jeg skal spise mere men jeg vil ikke.. Min tvillingesøster har selv lidt af Anoreksi og viser mig sine skader, liggesår osv. for at få mig til at stoppe, men det forhindre mig ikke i;’.
Min familie og jeg er begyndt til det der terapi noget, de har forstået at jeg har anoreksi men jeg vil ikke stoppe i:
hej alle.
vi er to piger på tretten år, vi går i syvende klasse og har projekt arbejde om spiseforstyrrelser. Så fandt vi denne hjemmesiden og tænke om i ikke ville skrive en mail til os. omkring det at have spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi),
hvis i/du vil hjælpe os så skriv til følgende e-mail: julle_radoor@hotmail.com & svar på følgende punkter:
skriv din historie og din syn på den sygdommen du nu har, historien har nogle få krav da vi ikke ved så meget om det:
1. hvordan startede det?
2. hvornår fandt du/andre ud af det?
3. hvordan tog dine venner/familie det?
4. hvordan fik du hjælp?
5. er du kommet af med sygdommen (hvis du er hvordan?)
6. er det sandt man aldrig kommer af med den 100%?
7. lærer man nogensinde at styre det?
vi håber virkelige at I/du vil svare hvis du har haft spiseforstyrrelser, din e-mail er selvføgle annonym..
Hilsen Sarah og Julie.
Det her er en Skuffelse!
Der en hel fin beskrivelse af hvad anoreksi er - ikke engang.
MEN OVENPÅ ER DER REKLAMER FOR SLANKEKURE!!!! Hvad fanden er det for et samfund vi lever !?
Det en måde at tjene penge på. Men helt ærligt den er da langt fra moralsk rigtig.
jeg har selv anorexi.. tror jeg…
Men i starten prøvede jeg at komme over det, men nu er jeg blevet meget klogere og ana(anorexi) er min bedste veninde, hun er meget klog og har mange metoder at hjælpe mig på..
på en måde er jeg stolt og alligevel ikke.. måske gør jeg det bare for opmærksomheden og for at være smuk.. men.. Jeg er vel bare sær, for jeg ved det faktisk ikke selv!
__________jeg er 157 høj og vejer 40,3 kilo________________
__________________________________
Hej folk q:
Vi er to piger der er igang med en projekt opgave i skolen.
Og vi skal lave en video, hvor en af os skulle spille en der har anoreksi, Men det måtte vi først når vi havde nogle svar fra en der har det.
Svar på lign spøgsmål hvis du har lyst: (;
Hvor gammel er du ?
Hvornår fik du anoreksi?
Hvorfor begyndte du at få det?
Hvor meget vejer du? - Og er du stolt?
Og er du helbredt?
Skriv svarene til denne Email: Belinda-mig@hotmail.com
Mange tak : D
Hæh : D
Heej alle.
Vi har om anoreksi i skolen for tiden, og vi ville blive glade hvis nogen havde noget spændende at fortælle os, som f.eks. hvordan I fik sygdommen, hvordan I havde det med jer selv under og efter, og hvordan I kom igennem det.
Hvis I vil kan i skrive på: mie_charlotte@hotmail.com
MVH Christine og Mie
Hej alle sammen:)
Vi er 3 piger fra 8. klasse på Lyngholmskolen i Farum, der skal lave en stor projektopgave om spiseforstyrrelser, med stor fokus på anoreksi.
Vi kunne rigtig godt tænke os at lave et interview, evt. et video interview - meget gerne med en der har eller har haft anoreksi.
Vi er godt klar over at det er meget at spørge om, men vi har virkelig brug for det.
Da vores opgave skal afleveres d. 28. februar, vil vi meget gerne være færdig med interviewet inden d. 25. februar.
Vi vil virkelig værdsætte det
Hvis nogen har lyst til at hjælpe os, skal i bare skrive til: julle0046@hotmail.com
Med venlig hilsen
Maria, Benedicte & Julie
P.S. Vi håber at høre fra nogen hurtigst mugligt:)
Hej alle sammen!!:)
Jeg har læst mange af kommentarene herinde, og syntes virkelig anoreksi er en meget skræmmende sygdom. Så derfor har jeg valgt at skrive om anoreksi i min projectopgave. Så hvis der er nogen der har lyst til at fortælle deres historie, eller lidt om hvordan et er at have anoreksi så send en mail til laura-funch@hotmail.com
Jeg ved det er meget at bede om,
men jeg ville virkelig sætte stor pris på det:)
Kh Laura
Min veninde skrev til mig at hun var bange for hun have spiseforstyrelse.
Efter det gik jeg med det samme ind og kiggede på den her side.
Hun sidder sikkert og læser det ligennu, jeg elsker hende over alt på jorden og vil ikke have der sker hende noget ! - Jeg vil altid støtte hende!<3
hej alle.
vi er 3 piger på 14 år, vi går i 8. klasse og har projekt arbejde om spiseforstyrrelser. Så fandt vi denne hjemmesiden og tænke om i ikke ville skrive en mail til os. omkring det at have spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi),
hvis i/du vil hjælpe os så skriv til følgende e-mail: Rikke-larsson@hotmail.com & svar på følgende punkter:
skriv din historie og din syn på den sygdommen du nu har, historien har nogle få krav da vi ikke ved så meget om det:
1. hvordan startede det?
2. hvornår fandt du/andre ud af det?
3. hvordan tog dine venner/familie det?
4. hvordan fik du hjælp?
5. er du kommet af med sygdommen (hvis du er hvordan?)
6. er det sandt man aldrig kommer af med den 100%?
7. lærer man nogensinde at styre det?
vi håber virkelige at I/du vil svare hvis du har haft spiseforstyrrelser, din e-mail er selvføgle annonym..
Hilsen Emma, Rikke og Dinnie.
hej
jeg hedder Solvej, og jeg er hele 14 år?!
jeg har aldrig haft en spiseforstyrrelse, eller noget der minder om,
men jeg synes i skal fortælle mig, hvor i bor?!
så jeg kan komme og snakke med jer,
min mor siger nemlig at jeg ville være en rigtig god psykolog!
så i skriver bare (;
iaften kommer der xfactor folkens, og jeg syntes i skal stemme på jesper,!
håber i kommer over jeres anoreksi, jer der har det.
og at jonas får hjulpet sin bedsteveninde.
Pernille er sej!! d:
- solvej.
hey (: Jeg er 16 år. Jeg har anoreksi, og får hjælp. Jeg syntes det var svært at se i øjnene i starten, men nu er det blevet nemmere, og jeg har taget mig meget sammen til at kunne passe mine heste igen og veninder. Men efter jeg har haft spæret mig inde, så har jeg ikke mange veninder tilbage… Det var da min far ikke vil se mig mere, så han skrev at jeg skulle have et godt liv og at han ikke ville se mig som hans datter mere.. Det førte så til at jeg har bebrejdet mig selv, og skældt mig selv ud.. Jeg har kørt mig selv så langt ned jeg har kunnet - gør det stadig når folk kigger på mig, er ked af det, folk kritiserer eller når jeg spiser..
Og selvom jeg får hjælp har jeg svært ved at få mig selv til at spise meget og vil IKKE ændre på min vægt.
hej michella. vi er to piger fra skanderborg, der har et projekt omkring spiseforstyrrelser.
vi vil høre om vi måske måtte få din mail, så du måske kan svare os på nogen spørgsmål?
Hej jeg hedder bente, og jeg har ikke anoreksi eller Bulimi, eller noget andet!
kender ikke så meget til sygdommen men ved ikke om jeg har det:
folk mener jeg er mega tynd da jeg selv mener jeg godt kunne tabe mig
jeg spiser ikke så meget jeg plejer og kunne gøre og vil helst spise på mit værelse
jeg føler mig lidt træt om dagen og i skolen
jeg føler mig tung efter et måltid og blir først sulten næste dag eller sådan noget
jeg ved ikke om det er et tegn på anoreksi vis i ved det vil i så ikke lige skrive til mig
Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 12 år jeg vejer næsten 35 kilo og er 160 cm. høj. Jeg lider ikke af anoreksi (tror jeg nok), men et eller andet er der galt. Jeg ved godt selv at jeg er meget tynd, og jeg har været indlagt på en psykiatrisk afdeling i et halvt år, hvor der blev lavet en kostplan som jeg nøje skulle følge. Det endte med at jeg lå sammenrullet i min seng på min stue dag ud og dag ind med en sonde i min næse. Det er et stort problem at være for tynd eller undervægtig, dels på grund af udseendet, jeg har helt indsugede kinder og jeg kan ikke gå i korte shorts og nededele eller kjoler fordi jeg har så grimme ben. Og dels på grund af at jeg snart skal opereres i min ryg og der er mange flere bivirkninger når man er for tynd. Jeg er så træt af folks irriterende kommentarer
,,Du er heldig at du er så tynd” og ,,Du har et luksus problem”. Både min mor og min mormor er overvægtige, så jeg føler ikke rigtig at der er nogle i min familie der forstår mit problem.
Hvis der er nogen der har andre end de sædvanlige råd, med at putte ekstra fedtstof i maden og at spise mad med flere kalorier; ville jeg blive meget glad for at høre dem.
Kærligst Amalie
Hej Piger (-:
Vi er to piger der er i gang med en projektopgave om anoreksi.
Lige så snart vi så denne hjemmeside, blev vi klar over hvor alvorlig sygdommen anorexi er.
Vi vil derfor rigtig gerne, hvis nogen anorektikere havde lyst,have en historie om, hvordan sygdommen statede, hvorfor og selve livet med sygdommen.
I kan maile os på: nanna4180@hotmail.com / lealydolph@hotmail.com
På forhånd tak.
Kærligst Lea og Nanna.
Hej mit navn er Katrine Borg og dette er min kamp med anoreksi.
Jeg er i skrivende stund 26 år, bor i Århus med min mand, Anton.
Jeg har haft en helt normal tryg barndom uden nogen form for traumer. Jeg voksede op i tranbjerg, lidt udenfor Århus med mine forældre og to søskende.
Jeg havde det godt i skolen, godt med mig selv og havde mange venner.
Da jeg begyndte i 9 klasse skulle vi på lejrskole i
Sverige. Vores hytter lå ud til en sø så selvfølgelig skulle der bades.
Jeg har altid været kraftig af bygning, ikke fed, mere rubust at se på - men tilfreds med mig selv alligevel.
Nede ved søen ventede drengene. Vi badede og havde det sjovt og sidst på eftermiddagen startede en samtale omkring vægt. Konklusionen var at fede mennesker var dovne og selv skyld i deres udseende, at de ingen selv disiplin havde. Ækle skabninger.
Dagen derpå tænkte jeg meget over at jeg var lidt større end de andre piger, jeg var stadig glad for mit udseende men tænkte det ikke ville skade at tabe et par kilo - jeg kunne jo nemt tage dem på igen.
Kuren fortsatte da vi igen var hjemme. Jeg tabte hurtigt et par kilo, og det føltes så godt at jeg satte kurven lidt lavere. Efter et par uger forsvandt lysten til at spise helt. Ikke fordi jeg ville tabe mig yderligere, lysten var der bare ikke.
Jeg har altid været en aktiv pige med mange aktiviteter efter skole. Så jeg føler ikke jeg overhoved nåede at registrere at mit madforbrug faldt, imens aktiviteten var den samme.
En dag nævnte min mor at hun synes jeg var blevet for tynd, og først der indså jeg hvor meget jeg havde tabt mig. Men jeg synes egentlig ikke det var grimt, tværtimod følte jeg det som en sejr, jeg havde viljestyrke! Lysten til mad manglede stadig, så jeg fortsatte med at tabe mig. Da jeg var nået ned på omkring 43kg var mit humør helt i bund. Mit hår begyndte at falde af, jeg fik eksem og min menstuation forsvandt. Det endte med jeg faldt om og vågnede på hospitalet hvor jeg fik fortalt at jeg var meget underernæret og at jeg havde anoreksi. Jeg fik sondemad, og alt hvad jeg lavede blev overvåget, det var den mest rædselsfulde oplevelse i mit liv.
Jeg fortalte lægerne hvordan jeg følte, og at jeg godt kunne se det måske var gået over gevind, men at jeg, hver gang jeg havde tabt mig følte en lykkerus. Lykke ved at vide jeg havde så meget selvkontrol samt at lysten til mad bare ikke var der mere.
Efter at følge en kostplan med kontrollerede måltider, fik jeg langsomt appetitten tilbage. Men selvom lysten til at spise var der, var der også kommet skyldfølelser og en følelse af at være ulækker, utilstrækkelig og ikke at kunne kontrollere sig selv med oveni.
Da jeg kom hjem igen var min vægt kommet op på normal, og min appetit var større end nogensinde. Men hver gang jeg spiste fik jeg skyldfølelse og begyndte derfor at kaste op efter måltiderne. Jeg måtte tilbage i den rigtige rytme, for at kunne blive et ordentligt, pænt, tilstrækkeligt menneske igen. Alt andet end en sløset, fed, ulækker person der ikke selv havde disiplin nok til at gøre noget ved det.
Min mor var hurtig til at opfange mit toilet besøg efter maden og jeg blev igen indlagt. Denne gang et andet sted hvor de gjorde mere ud af at involvere familien. Da jeg fandt ud af hvor meget det sårede og bekymrede min familie, og fordi de fortalte mig hvor dejlig jeg altid havde været, samt at mine værdier lå i andet end min vægt, kunne jeg pludselig komme videre. på det tidspunkt var jeg 19 år.
Jeg er idag helbredt, og jeg er glad for min krop. Mest af alt er jeg glad for at være kommet videre. Jeg missede næsten 2 års skole, var tæt på at blive steril, mistede meget af mit hår, ødelagde mine tænder og værdsatte slet ikke alt jeg er velsignet med. Mine forældre, mine søskende, venner og familie, og ikke mindst et pænt udseende og en velfungerende krop.
Tankerne om at blive set som sløset og fed kommer sommetider tilbage og skræmmer mig. Jeg ved ikke om de nogensinde forsvinder helt. Dog har jeg fundet en ro i at fortælle mig selv, at jeg har meget at tilbyde. At det ydre ikke altid spejler det indre.
Jeg har valgt at dele min historie, i håb om nogen mennesker i samme situation, kan bruge min erfaring til noget.
KB
Jeg er en pige på 15 år, jeg fik for tre måneder siden konstateret EDNOS. (Eating disorder not otherwise specified) Dvs. en spise forstyrrelse, som hverken er bulimi eller anoreksi, men man har flere symptomer på det. Jeg har dog aldrig kastet op. Jeg blev motiverede af min bedste veninde som havde tabt sig 10 kg. og hendes meget irriterende historier om hvordan hele hendes verden var blevet meget bedre. Jeg startede på den normale 1200 kur, og skar så langsomt ned på kalorierne. Tilsidst spiste jeg ikke mere end 300 kcal dagligt, eller under. Det tager simpelthen overhånd. Det er blevet lidt bedre den sidste måned.
Grunden til at det aldrig har udviklet sig til anoreksi er at jeg fortalte min mor jeg ville tabe mig. Hun har aldrig hjulpet mig på nogen måde, fordi hun synes det er tåbeligt da jeg slet ikke har behøvet at tabe mig + hun selv har haft bulimi da hun var i min alder. Jeg tror på det er arveligt som mange jo også siger det er, da min mormor også havde anoreksi. Jeg lagde ud med et meget sund BMI tal, men kunne tåle at smide et par kilo. Min mor var ikke så opmærksom på om jeg spiste aftensmad til at starte med, men efterhånden som jeg tabte mig mere og mere tvang hun mig til at spise ved bordet. Det resulterede i små øgelser på vægten efter aftensmaden, men så var/er jeg altså flittig til at få dyrket ekstremt meget motion næste dag.
Jeg var nede på et BMI tal på 18,5 hvilket ligger lige på kanten til undervægtig. Og hvis folk der læser med her på nogen måder ønsker sig en spiseforstyrrelse, så kan jeg ligeså godt fortælle jer at det er rent selvmord. Først mister man energien, OG man mister de gode karaktere. Hvis man dyrker en sport og har talent for det, så ryger det også. Man lukker sig selv inde i sin egen intuation (som vel og mærke er helt hen i vejret) Dvs. man mister venner og familie, fordi man slet ikke vil omgås med mennesker. Først er det fordi venner er = mad. Senere hen har man simplethen bare ikke lyst til at være i nærheden af noget menneskeligt. Og ikke mindst mister man sig selv, og forstanden. Unge (for det meste) piger, bliver nød til at forstå at det smukke kommer indefra, udenpå er bare en bonus og en lav vægt, gør det ikke!!! Og det er ord jeg rent faktisk selv hader at høre, men det er sandheden.
Dog er jeg også træt af mennesker der gør grin med spiseforstyrrelser. På nogle punkter kan sygdommeen virke egoistisk, fordi nogle tror man får det fordi man kun tænker på det ydre. Folk skal trods alt huske på at Anoreksi og alle andre spiseforstyrrelser er en psykisk sygdom, der ikke kan kurres af en vred far der råber til sin datter at hun skal spise sin aftensmad. I rigtig mange tilfælde kræver det altså professionel hjælp. Det kurres ikke som en kort proces, det kan i slemme tilfælde tage op til mere end 10 år, slemme anoretikere slipper måske aldrig af med ‘besættelsen’
Det blev langt - Jeg ønsker for ALT, ALT, ALT i verden aldrig at der er nogen der går ind til sådan et marridt. Husk på man for det meste går på kur for at blive glad og tilfreds med sig selv. Men det går den anden vej…
Har døjet med tankerne om mad, kalorier og vægt hele mit liv, jeg tror der er mange årsager til at jeg begyndte at udsulte mig selv, og derved få anoreksi.. jeg har haft en rigtig hår barndom, har været i gennem en del som har ødelagt mig fuldstændig, min far var alkoholiker og bankede mig og mine søskende, jeg har været udsat for mobning i 3 år, min mor og storebror er utrolig tynde pga. deres stofskifte, min far er også tynd på grund hans medicin, og min søster var altid den perfekte sporty pige.. jeg, jeg følte at det var en krav at jeg skulle være tynd, hvor end jeg går føler jeg at folk stirre på mig, frygter hvad de tænker, hvad nu hvis de synes jeg er klam, grim og tyk? . Anoreksi er en trist sygdom, man føler at man er den eneste i hele verden der har det på samme måde, man føler skam, ensomhed, jeg kan ikke rejse mig uden at blive svimmel,det sortner for mine øjne, og jeg må støtte mig mod noget når jeg går, jeg bliver skidt tilpas når jeg shopper, dels fordi min krop intet har at gå på, men også fordi jeg er omringet af så mange mennesker.
anoreksi kan opstå på maaaaange måder, det kan være sværts at forstå for andre, og derfor går man man oftes med det for sig selv.
Hej.
Jeg er en pige på 15 år, som går i 9. klasse.
Jeg er igang med en projektopgave om anoreksi, og ville helt vildt gerne interview nogle med anoreksi, da jeg gerne ville prøve at sætte mig ind i jeres tankegang.
Alt er og vil blive anonymt (også i min opgave)
Jeg håber at høre fra jer.
I kan kontakte mig på følgende email: frenor@live.dk
Med Venlig Hilsen
Frederikke.
1. hvordan startede det? Som en slankekur!
2. hvornår fandt du/andre ud af det? Fordi jeg nægtede at spise offentligt og hvis jeg gjorde var det meget lidt + tabte mig utrolig hurtigt..
3. hvordan tog dine venner/familie det? Min mor blev sur/ked af det og prøvede at tvangsfodre mig uden held
4. hvordan fik du hjælp? Jeg hjalp mig selv ud, da jeg flere gange var ved at gå kold på gaderne, stod op ved ikke at kunne få vejret, sov hele tiden og frøs selvom jeg havde 3 trøjer på
5. er du kommet af med sygdommen (hvis du er hvordan?)Jeg var men det var i en kort periode.. men nu er min forbrænding gået så meget i stå at jeg ikke rigtig kan tabe mig mere. men lavste vægt er 43 og jeg er 160.
6. er det sandt man aldrig kommer af med den 100%? ja! tankerne vil altid være der. også selvom man måske har taget på i vægt vil der altid være noget inde i ens hoved eller en del af en der vil være tyndere!
7. lærer man nogensinde at styre det? det kan man godt ja!
Hej alle sammen.
Jeg er en pigepå tretten år og jeg tror (eller er ret sikker på), at jeg har en form for spiseforstyrrelse. Jeg har ihvertfald meget usædvanlige spise vaner.
Jeg spiser slet ikke morgenmad og har heller aldrig gjort det i mit liv… Men i skolen smider jeg min madpakke ud, dels fordi at jeg føler mig fed og dels fordi at jeg ikke kan lide at mine klassekammerater skal se mig kæmpe med at spise.. Til aftensmad spiser jeg heller ikke særlig meget.
Mine forældre er begyndt at lægge mærke til at jeg er blevet tynd meget hurtigt. og det er jeg også. Mine forældre sige at vis jeg taber mig ret meget mere skal jeg til lægen med det. Mine forældre er ikke klar over at jeg går som sådan og kæmper med at spise mad.
Et eller andet sted ønsker jeg at fortælle dem, for det er ret svært at gå med alene, men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem?
Jeg er som sagdt 13 år, jeg er ca. 171 høj og vejer 52 kg.
Er der nogle der kan hjælpe mig? Jeg ved nemlig slet ikke hvad jeg skal gøre…
Mvh. Anja
kære Anja, Ja fortæl det til dine forældre. det er alt for svært at gå med alene. Jeg har selv spiseforstyrrelse. (pro-ana).
Hvis der er nogen der har brug for en at snakke med, så skriv til mig. Jeg vil gerne være der for jer! Det er en dum dum verden, og alt den perfektionisme er bare træls :/ …
knus.
vi laver en opgave om anoreksi & bulimi. vi vil gerne have en “samtale” skriv til mig på Mona500@hotmail.dk, og skriv hvis du gerne vil hjælpe os lidt
kh Mona, selma, thilde og josefine
hej jeg er en pige på 12 og jeg er i tvivl om jeg er fed!
familie og nogen venner har tit sagt at jeg skal tage på men jeg kan ikke rigtigt hvis i forstår…
så jeg ville høre om jeg er for tynd som mine venner og famillie siger
jeg er ca.1.47 til 1.50
og vejer 30-31 kg
m.v.h
en anonym…
Hej derude jeg er begyndt at få anoreksi tror jeg jeg spie ikke morgen mad eller frokost kun en smule aftensmad jeg skær i mig selv om har prøvet selvmord 2 gange jeg er 15 i maj 2011 og jeg vejer 43,9 og er cirka 162 høj jeg er meget i tvil min ven påstår jeg har det med jeg snes alle symptomer passer på mig hjælp mig please
heii…
jeg har et skole projekt om anoreksi, og vil vildt gerne vide om nogle af jer ved hvad tid anoreksien kom fra om det var i middelalderen eller først i 1800 tallet.
det ville være så fedt hvis i kunne hjælpe mig da jeg ikke kan finde det på internettet
heii
hvis en af jeg blogger stadig har anoreksi- som self ikk er godt må i godt lige skrive for vil gerne spørge en af jer om nogle spørgsmål hvis i vil!
hej jeg er en pige på 16 år og jeg har haft anoreksi blandet med bulimi i nogle år nu, det startede med at jeg blev mobbet fra 0 - 5 med at jeg var tyk og ikke kunne gå igennem en dør osv. så begyndte jeg at skære i mig selv, men en dag opdagede min mor det og hun ringede så til en psykolog. jeg var ikke i skole i et år fra 3 - 4. efter den behandling fik jeg det bedre og begyndte at gå i skole igen, men menneskerne havde åbenbart ikke forandret sig så de mobbede mig selvfølgelig igen. så jeg begyndte at skære i mig selv igen, men en dag opdagede min far det og han snakkede med min mor om at vi skulle flytte så det gjorde vi. jeg startede på en ny skole langt væk fra den gamle. det gik rigtig godt i en periode og jeg havde fået venner, og selvtillid igen osv. men så begyndte jeg at have drømme om min gamle skole, og jeg begyndte at være bange for dem fra min klasse. jeg følte hele tiden at de snakkede grimt om mig. så jeg begyndte at gemmme min mad alle mulige steder men vi har en kat som elsker skinke så den gravede det selvfølgelig altid frem igen. hver gang jeg havde spist aftensmad gik ejg ud på toilettet og stak en finger i halsen. jeg kunne mærke at når jeg spiste noget så tog jeg på. til sidst kunne jeg slet ikke mærke min sult, og jeg fik kvalme bare af at kigge på noget der har med mad at gøre. jeg blev ved med at tabe mig, så vi tog til lægen. de sagde at jeg bare skulle spise jordbær med mælk hver dag så skulle det nok gå, men dengang vidste vi slet ikke noget om anoreksi, det var først da jeg kom helt ned på 32 kg at jeg blev indlagt og der fik jeg konstateret anoreksi. jeg var indlagt i 5 måneder. inden jeg blev indlagt havde jeg hele tiden halsbetændelse, og var forkølet osv. så jeg var ikke i skole i et år. jeg begyndte at spise efter en kost plan, begyndte at få selvtillid igen. nu er eg lige gået ud af niende, og skal snart op i eksamen. jeg har de mest fantastiske venner, og har været kærester med en i otte måneder. hver anden uge er jeg til kontrol for at se hvordan det går med min vægt..
Hej alle
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal reagere…
En af mine aller bedste veninder har fået anoreksi, men er ved at komme ud aaf det igen. Jeg vil rigtig gerne støtte hende, men ved ikke hvordan?. Jeg vil helst ikke “træde” hende over fødderne. I må meget gerne skrive til mig på: petersens-postkasse@hotmail.com hvis det err noget I ikke ønsker at skrive her.
Håber I vil/kan hjælpe mig…
- En ven som gerne vil hjælpe…
Hej Jeg har lige siddet og læst det hele og jeg syntes det er vildt, selvom jeg kender til det, da jeg selv har være igennem det ):
Det er jo heldigvis kommet ud af, men den gang det skete var jeg kun 9. Jeg blev mobbet fra 1 - 3 klasse, og så var vi nød til at flytte, fordi jeg ikke kunne holde mere ud. Jeg var 9 år, 1,55 ca. og lå kun på 22 kg, og der skulle jeg rigtig ligge på 32..
Det er noget lort der er ske i mit liv, og jeg vil sige til alle der har skrevet herinde. Gør det ik det ødelægger ens liv.. :/
Hej
Jeg er en pige på 15 og har rigtig godt gang i at udvikle en spiseforstyrelse. Min lærer, som selv har en datter med anoreksi, fandt ud af det og ringede hjem til mine forældre. De blev bekymrede, men det gik hurtigt over igen. Jeg er begyndt at få kommentarer på mit udseende og at jeg er blevet tynd. Selv folk som jeg kun ser en gang i mellem og sjældent snakker med siger at jeg har tabt mig.
Min mor begynder at græde hver gang vi snakker om det og jeg har ikke lyst til at fortælle mine forældre om hvad der sker. Alle mine veninder er meget bekymrede og bliver ved med at sige at jeg kan dø af det osv. Men det trænger overhovedet ikke ind i mit hovede. Jeg bliver ved med ikke at spise og kan ikke se det er noget problem. Jeg er stolt af at jeg kan lade være med at spise og har tænkt at bevise over for alle at jeg kan blive så tynd som jeg vil. Så må de prøve at stoppe mig så meget som de har lyst til, men jeg er ikke en pige som giver op og jeg vil nå mit mål.
Er det meget unormalt, for det føler jeg ikke.. Men alle jeg snakker med siger jeg har alvorligt brug for hjælp.
Hej
jeg har haft slem anoreksi
hvor jeg var ved, at dø af en undervægt på 31 kg, som 14 årig(social udstødelse,tabet af mine 2 bedste eneste veninde,min mors ligegyldighed,var deprimeret, og alt virkede håbløst, så 12 år gammel!:-(
tegnede meget,læste meget i tegneserier,det var begyndt, t gå op for mig hvor overfladisk vor verden faktisk er..)
det kan godt være jeg idag, som 24 årig med en mangeårig stabil vægt på 62,og min højde på 175 synes normal…
men her kommer den dystre sandhed så…
accepteret(nok aldrig rigtigt)
indeni er jeg den samme, og jeg påvirkes meget af omverdenen, og ja!
det jeg præsenteres for, at en ung pige på min alder “burde” ligne…føler mig ramt…
…så!!!er jeg rask,det kan godt være jeg virker til, at være det
(men når jeg har det dårligt SÅ,er de der tankerne…ALTID:-(
de blev for indarbejdet i mkine teenageår, og det er som om de har lavet et stort AR indeni mig, som blir…
ligegyldigt hvordan jeg forsøger at flygte(følte nok en tryghed ved min syge anoreksi(en afskærmning-en verden jeg kunne fortabe mig væk i,er irl rigtig rigtig følsom, men når man har anoreksi, det lukker en ned…er min bedste måde, at beskrive tilstanden på…)
Hej Dennis hvor gammel var du da du fik anoreksi??
Hej Xenia
Vi er en gruppe på 3, og vi har om anoreksi. vi har læst dit indlæg og vi synes det kunne være spændende at snakke mere om. Hvis du har løst og tid, må du meget gerne kontakte os på emailen : moelborg@sporty.dk
Anoreksi er bestemt ikke nogen rar sygdom,at have inde på livet. Jeg ønsker der alle der lider af det god bedring - mine tanker går til jer
Hej allesammen, jeg hedder Anna.
Jeg har indset at jeg har brug for hjælp, da jeg har lidt anoreksi..
Jeg har sværet ved at snakke med mine forældre om det, og det er jeg ked af det over, for jeg vil rigtig gerne have nogen at snakke med. Jeg tænkte på om der er nogen af jer der kender nogle gode behandlingssteder. Tak på forhånd
Anna
Hej allesammen!;)
Jeg er en pige på 13 der tror jeg vejer for meget!
Jeg er 170 høj ca. og vejer mellem 50-55 kg;(
Håber i vil hjælpe mig!<3
Hej
Jeg er en pige på 15 år og går i 9. klasse!
jeg ville så gerne skrive eller snakke med nogen der lider af anoreksi, da jeg har projektuge og har valgt emnet Anoreksi. Dette ville selvfølgelig blive anonymt, jeg ville bare gerne have en jeg kan forstå og få en historie af. Jeg ville også meget gerne hjælpe da jeg har læst og har haft interviews med læger om det og kan måske henvende jer.
Håber nogen har løst til at skrive med mig :)Tak på forhånd
hej allesammen!
jeg er en pige der går i 8 klasse og der er snart projekt uge i min skole. jeg har valgt at skrive om spiseforstyrelser, fordi jeg synes at det er et helt vildt interessant emne og at jeg også selv har prøvet at lide af det.
jeg tænkte på at gøre min fremlæggelse lidt mere interessant ved at interviewe nogen som lider af Anoreksi eller man er blevet behandlet af det…..
jeg håber virkelig at der nogen der gider
Hej, til jer der søger piger med anoreksi.
Jeg er en pige på seksten, og jeg har anoreksi.
Hej folkens.
vi er 4 piger fra 8.klasse som har projekt uge og vi skriver om spiseforstyrrelser, vi ville bare lige høre om der er nogen af jer som har det eller har haft det og som er ínteresseret i at snakke om det med os, som et slags interview.
Vi kunne evt. mødes eller bare snakke i telefon sammen.
hvis der er nogen der gerne vil hjælpe os så skriv en kommentar.
Tak for hjælpen vi sætter stor pris på det, da det trækker op i karakterene
Hilsen de 4 piger fra 8.klasse (Ahlam, Huda, Iman og Sally)
Hej …
Jeg har siddet og læst alle jeres opslag, nogle af jeres oplevelser minder mig utroligt om mine .. Jeg er en pige, som også har en kamp mod anoraksien.
Jeg startede da jeg var ca. Omkring tolv år - og nu er jeg 14. Jeg er 1.69 høj og har været helt nede på 45 kg.(hvor man næsten kunne tælle mine riben) Det hele startede med at jeg havde en veninde, som blev ved med at sige hun var “tyk” men var spinkel. Den tanke gang fik hun altså smittet hen til mig. Vi havde daglige kampe (vi gik i klasse sammen) vi synes selvfølgelig at hinanden var slanke, men den opfattelse af os selv synes vi dog ikke .. Vi snakket tit om hvad vi havde indtaget i løbet af dagens forløb. Hvis vi havde spist noget “fed” mad - kontaktede vi ofte hinanden og brokket vi til hinanden om vores kroppe. Da det havde varet et stykke tid - begyndte hendes mor at bekymre sig om hende. Hun snakkede et par gange med en sygeplejeske og var næsten allerede blevet helbredet der! Det viste sig at hun ikke havde taget det lige så tungt som jeg.. På det tidspunkt var det ingen der hev fat i mig - så jeg kørte jo bare videre. Jeg var utrolig glad for min venindes vegne, og synes det var utroligt fedt at jeg nu kunne være tyndre end hende!
Jeg har aldrig gjort synlig skader på mig selv - og heller ikke kastet op - eller taget forskellige form for piller. Men jeg har dog gjort alt for at forbrænde alt det jeg fik indtaget .. Jeg løb ofte lange ture - lavede 100 mavebøjninger - danset. Jeg sprang også alle de måltider over jeg kunne, så jeg endte med kun at spise to måltider på dagen. Morgenmaden var vigtig for mig, da jeg ikke ville kunne koncentrer mig i skole uden det. Og det var så det, indtil om aften hvor jeg også fik lidt.
Jeg er kommet i behandling nu, da min mor synes at det var noget galt her ( som der også var) det startede med at jeg jeg skulle først til min egen læge, som så sendte mig på hospitalet og der var jeg indlagt. Derefter sendte de mig på et center for spiseforstyrrelse - og der et jeg under behandling. Jeg har taget to kg på - selv det er et martidt for mig. Jeg har fået en kostplan, men synes selv det er svært at holde mig til den. To måltider til seks måltider er en stor forskel for mig. Men der kommer også tit an på mit humør - hvis jeg er trist er det sværest - men hvis jeg er glad er det dog lidt nemmere.
Jeg vil meget gerne have de forbandede tanker og den uhyggelig stemme ud fra mit hovede. Men det er en hård kamp - meget hård!
Hej alle jer.
Jeg er en pige på 15 år. Jeg har haft anoreksi siden jeg var 8, jeg vidste ikke hvad det var dengang men jeg følte mig fed og klam selvom jeg allerede der var undervægtig. Jeg har været helt nede på omkring 25 kilo, jeg vejer i dag 45 og er 1.72 høj. Jeg startede med at veje mig dagligt og jeg syntes min vægt var for høj jeg ville bare tabe mig så jeg begyndte på en slanke kur som senere endte galt.
Jeg begyndte at droppe alt fastfood og bagefter slik. Det føltes dejligt at slippe af med det fede mad og min mor troede bare at jeg ville spise lidt sundere. Jeg blev senere vegetar. Jeg talte alle de kalorier der var i min mad og jeg hadet hvis kalorie tallet kom over de 1000. Jeg begyndte at skærer i mig selv for at fortælle min krop, at hver gang jeg spiste var det forkert. Nu er jeg på et hjem for anoreksi ramte børn det hjælper dog på det, men det bliver aldrig det samme igen. Jeg håber at i alle kommer ud af det her liv det er det rene helvede jeg ved det for jeg har levet i det i 7 år nu. Held og lykke, husk i altid har familiens støtte ved jeres side.
Heej alle sammen. (:
Jeg er en pige på 13 år,jeg er 1,63 høj,vejer 40 kilo og jeg ved ikke om jeg har anoreksi.
For jeg føler mig tyk og går til dans 3 gange om ugen,jeg prøver at snakke med mine venner og familie om det,men de svare bare at jeg ‘’skal spise noget” og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det?
jeg har haft anoreksi i 3 år og har ikke fået noget hjælp.
En af mine største drømme er at slippe af med det men det mislykkes.
Nogen der har en ide om hvad jeg kan gøre?
Jeg er en 15 årig pige. Jeg har en depression som jeg har haft siden 2008, den startede udelukkende fordi min bedsteveninde flyttede til Bornholm og udkom for en trafikulykke hvor hun lå i koma i to uger og blev handicappet, siden det skete ved hun ikke hvem jeg er. Jeg har ikke snakket med hende da hendes plejeforældre mener at hvis hun kommer til at kunne huske mig, er der også risiko for at hun vil kunne huske det der skete før hun flyttede til Bornholm. Efter jeg mistede hende fik jeg symptomer på anoreksi. Jeg tabte mig 11 kg, men med tiden fik jeg det bedre og ingen havde sagt et ord til mig om at jeg havde tabt mig. Jeg husker tydeligt de gange jeg besvimmede når jeg gik en tur. Men det blev bedre og i 2010 i vinteren var jeg normal vægtig, men så begyndte jeg at kontrollere maden, kalorierne og motionen mere. Jeg spiste afføringsmiddel men havde meget svært ved at tabe mig i starten. Da jeg nærmede mig min konfirmation havde jeg kun tabt mig fem kg, fra slutningen af maj og tre uger frem havde jeg tabt mig 7 kg oven i. Jeg havde det fantastisk og lavede et væddemål med min veninde om hvem der kunne tabe sig mest på 2 uger, der tabte jeg mig dog kun 4 kg, men jeg vandt alligevel. Jeg blev lykkelig af at se på vægten, den fornemmelse i maven jeg fik. Jeg blev ved men efter sommerferien mistede jeg kontrollen igen. Jeg kan ikke finde kontrollen igen og det gør mig ulykkelig. Jeg skal på efterskole efter sommerferien, der siger jeg til mig selv at jeg har massere chancer for at tabe mig igen fordi jeg skal træne 12 timer om ugen. Mine forældre er der heller ikke til at tvinge mig til at spise mere end tre gulerødder om dagen. Dét er den eneste ting jeg føler at jeg lever for. At komme væk fra hverdagen i et år, bare træne og sulte for at komme hjem og være tilfreds med mig selv.
hej jeg er igang med at lave projekt/skoleprojekt . altså de piger som har anoreksi må gerne sende mig jeres nummer og så vil jeg spørge jer/du om nogen spørgsmål til mit projekt.
hilsen gentiana.
vil blive glad hvis i gjorde det!
Hej derude! Jeg er igang med et projekt som handler om anoreksi her i 9′ne klasse, sammen med min veninde Lea. Vi kunne rigtig godt tænke os at få et interview, med en person som har eller har haft anoreksi. Det ville være super fedt hvis i kontaktede mig! Jeg lover det bliver et anonymt interview. Hvis i er interesseret så kontakt mig på min mail.
mie-christensen@hotmail.com
Interviewet skal foregå indenfor de næste to uger. Og jeg er fra Odense, så det ville være super hvis i boede i Odense eller der omkring.
Mvh. Mie Christensen.