Bliv skribent

Bliv skribentOnlyGirlz.dk er efter vores egen og mange andres mening Danmarks bedste magasin for unge kvinder. Vi skriver om emner som mode, livsstil, sundhed, forhold, job & uddannelse, film & musik og i det hele taget alt der interesserer os. Der er også plads til mere personlige indlæg i vores blog sektion.

Magasinet henvender sig mest til unge kvinder i aldersgruppen 15-35 år, men der er jo stor forskel på hvor gammel man skal være for at føle sig som en ”ung kvinde”. Så der er både læsere der er yngre og ældre.

Hvis du selv har tid og lyst til at skrive artikler, så har vi også brug for dig. Vi giver dig muligheden for at blive fast skribent eller bare indsende et par artikler en gang imellem som gæsteskribent. Og du behøver ikke at være professionel eller have ambitioner om at blive det, for en af magasinets styrker er netop at mange af artiklerne skrives af helt almindelige kvinder der, der har en passion for det de skriver om.

Som skribent får du indflydelse på magasinet og mulighed for at skrive om netop det der har din interesse. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, men så er der heller ikke nogen der pålægger dig opgaver som du ikke har lyst til.

Udover at du får dine artikler publiceret på OnlyGirlz.dk, og mange tusinde unge kvinder får glæde af at læse dem, så får du følgende som skribent:
* En gratis professionel e-mail med antivirus og spamfilter
* Erhvervserfaring inden for journalistik og internet baserede publikationer
* En plads i vores Hall of Fame for skribenter
* Til jul får du som fast skribent en julegave fra OnlyGirlz (skal have skrevet min. 16 artikler i det forgangne år)
* Når du runder de første 20 artikler, så fejre vi det med at sende dig en flot OnlyGirlz T-shirt.
* Mulighed for invitation til forskellige presse events og lignende.
* Flere ting er på vej…

Hvis du kunne tænke dig at blive skribent, så send en mail til kontakt os på denne mail og fortæl kort om dig selv. Samtidig skal du medsende en artikel du selv har skrevet, artiklen må ikke have været publiceret nogen steder før. Ud fra den medsendte artikel vil vi vurdere om du er egnet til at blive skribent på OnlyGirlz.

Vi ser frem til at høre fra dig :-)
De bedste hilsner
Team OnlyGirlz

Mail: kontakt os på denne mail