Spørgsmål

Hej Anja…!

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte…
Jo,jeg er en pige på 15 år og jeg har en grandfætter han er 2 år, ham passer jeg tit, og har altid gjort det.
Nu er der bare det at jeg er blevet helt vild med børn, og jeg ved at jeg vil kunne tage ansvar for et barn.
Jo mere jeg passer ham (og tit passer jeg også hans ven) jo mere ønsker jeg at han var min).

Så alt i alt, jeg ønsker mig bare helt vildt mit eget barn, og jeg ved godt at det vil blive hård. Også fordi jeg gerne vil ha en længere uddannelse. Men jeg ønsker mig helt vildt et barn.
Når jeg ser en dreng eller snakke med en tænker jeg tit på hvordan han ville være som far.
Når jeg er nogle steder henne og jeg ser aandre små børn tænker jeg på hvis de var mine, og hvordan jeg ville opdrage dem…

Jeg har en “kæreste”, han er næsten 16
vi er tit sammen men vi har ikke rigtig noget forhold, vi kysser bare når vi er sammen osv (men vi har aldrig været i seng sammen)
Jeg har sagt til ham at jeg godt kunne tænke mig sårn en lille baby og gå at pusle om, og han sagde at han også glædede sig til når han blev voksen og fik sårn en.

Hvad skal jeg gøre, er jeg total underlig?
Tror du at det ville være en god idé at få et barn?

Knus og kram til jer…

Svar

Hej

Tak for dit brev….

Mit råd til dig ville nok være at, du udlevede det at være ung/barn( du må endelig ikke misforstår mig, men du er jo stadig meget ung). Og fik gjort alle de ting man gerne vil opleve som et ungt menneske. Derudover vil jeg også forslå dig at du får taget hånd om skolen og en evt. uddannelse, da dette jo vil komme til gavn senere hen :).

Kan forstå på dig at du tænker meget på det at få et barn selv, og at du er sikker på at du godt ville kunne passe det. Men hvad med det som at forsorge det?? har du tænt over det .. hvor du vil få penge fra til både digselv og barnet??? Hvad vil du kunne give barnet hvis det endelig kom til stykket ??
har du derud over tænkt over at det jo ikke kun lige er på de tidspunkter du syns det er sjovt at have en lille … men hele tiden. Du kan ikke lave de ting du plejer og alt det der evt er sjovt, da der altså lige er en lille der har brug for dig…

Når jeg sidder og tænker alle de ting igennem så ville jeg helt klart forslå dig at du venter til du bliver mere voksen( hermed ikke sagt at du ikke kan være moden af din alder), til du har andet end bare kærlighed at give…. Hvorfor ikke bare passe de børn du gør de timer om ugen og så have det sjovt med det ??, og så vente ?? det er helt klar mit råd.
Du har et langt liv foran dig, hvor du kan nå at opleve dette. SÅ hvorfor ikke bruge din ungdom på at være ung.. og så gennemgå alt det man gennemgår i den alder… du skal nok nå det hele, livet er langt som jeg har været inde på før

KH Anja