Britney Spears med i den nye Austin Powers film
Britney Spears skal spille med i den kommende Austin Powers film ´Goldmember´. I filmen optræder Britney som en såkaldt ´Fembot´ - en robot tungt bevæbnet med maskingeværer i brysterne.
Austin opdager den uhyggelige sandhed, da han vader ind midt i optagelserne til Britneys nye musikvideo. I scenen joker Britney med rygterne om, at hun skulle have fået lagt silicone i brysterne.
- Det er sandt - mine bryster er kunstige, kvidrer Britney, før hendes brystvorter pludselig åbner sig og afslører de dødelige maskingeværer.
Det er blot anden gang at Britney optræder på det store lærred, første gang var i filmen “Crossroads”. Udover Britney Spears optræder stjerner som Tom Cruise, Kevin Spacey, Danny Devito, Ozzy Osbourne og Gwyneth Paltrow i små roller som sig selv.
Kilde: Ekstra Bladet


Loading... 