Kan et bymenneske bo på landet? Det er det spørgsmål jeg er begyndt at stille mig selv. Jeg er ultra bymenneske, født og opvokset på Nørrebro og har sagt at jeg aldrig ville bo må landet, da jeg hader gylle, insekter, havearbejde, gustne naboer i beskidte H2O tøfler der klipper hæk om søndagen… uf….

Jeg har altid svoret at jeg aldrig ville bo på landet! Ja, men så får man sig jo en kæreste, og så skal man jo bygge rede.. ja så pludselig vågner man op en dag og finde sig selv siddende i en 70’er hus i Ølstykke.. WTF… hvad gik der galt? Jo vi ville jo så gerne have et hus med en have. Vi troede det var dér vi skulle bo, jamen der var jo både have, stille og ro! Så vi narrede os selv så at sige i 2 år, vi overbeviste os selv om det ikke gjorde noget at huset så småt var ved at falde fra hinanden og trængte til nyt køkken og nyt badeværelse. Vi overbeviste os selv om vi sagtens kunne leve med den have, også selvom den krævede en del vedligeholdelse og faktisk var et sted vi aldrig brugte vores tid. Nej hvor vi narrede os selv…

Når det ”hele blev for meget” og vi lige havde spenderet 21.000dkk på en ny varmepumpe, så begyndte vi at joke med at vi bare skulle sælge ”lortet” og købe en lejlighed. Men det blev ikke til mere en bare ”en joke”. Pludselig fandt vi dog begge ud af at vi faktisk mente det, det var ingen joke mere; vi ville begge væk. Vi har åbenbart begge gået rundt med tanker om at flytte, flytte ind til i byen, eller bare deromkring i en nybygget eller nyistandsat lejlighed. Vi ville begge væk fra det forstads helvede, væk fra græsslåmaskiner, væk fra bonderøve i H20 tøfler,

Ved at flytte ja så ville vi slippe for havearbejde, vedligeholdelse af hjemmet de første år og mest vigtigt; slippe for at bo i en by fyldt med den slags mennesker der tror at det er ok at tage en rød fleecetrøje på når man er ude at spise…

Så ja beslutningen er taget, vi flytter, vi er endelig blevet ærlige over for os selv; vi kan ikke bo på landet mere! Om det sker om en uge eller om 5år er underordnet, bare tanken om man ikke skal tilbringe resten af sine dage på Lars T’s marker er bare vidunderlig….et bymenneske siger farvel til landet!