C21 – Releaseparty

Det er mandag aften og regnen falder stille…
Det er C21’s store aften, for i dag udkommer deres debutalbum.
I samarbejde med Jubii.dk har de arrangeret et releaseparty for medier, familie, venner og ikke mindst for de mange fans.
Du kan se alle billederne fra festen her
Nede i Jubiis kælder falder vi nærmest over den overdådige mad, øl, vin og sodavand, der byder os varmt velkommen. Der er en hyggelig belysning, god baggrundsmusik og en masse nysgerrige gæster der vil vide hvor vi kommer fra. Camilla, undertegnede og veninde gik så straks til fadene og et lille glas, for ligesom at smage på tingene og udforske selskabet.
På vores rute møder vi en masse unge piger der er mødt op for at møde deres idoler. De står allerede nu parate med deres kamera. De fleste af dem har været heldige at vinde billetterne, og man kan se de stråler af glæde over at være her.
Videre på vores runde møder vi den lidt ældre generation og konkluderer let, at dette må være C21’s forældre. Stolte som paver over deres sønners succes og ligeledes parate med blomster og kamera. – Det kan kun være forældre som vi alle husker vores egne til konfirmationer etc.
Og man kan kun forstå deres stolthed, for ud af mængden dukker der en stor bodyguard op, der baner vejen for de 3 stjerner. – Der lyder jubel fra alle sider. De træder scenen an med god humor og byder publikum velkommen, før de starter showet med lysshow, røg og større pige-hvinen end hørt før denne aften. Første sang går stille i gang. Og undertegnede falder stort set i trance over hvor dejlige toner der flyder ud i højtalerne (Det skal lige siges at kendskabet til C21 er fuldstændig nyt fra denne dag af) Så man forstår jo kun fans’nes begejstring, deres musik ER fængslende den går direkte ind i hjertets sjæl og fortryller én. Så vores digitalkamera’er står heller ikke stille.
Et par sange senere, et par vittigheder fattigere kan C21 flot afrunde koncerten og sige tak for denne gang. Det samme gjorde fans’ne da de træder af scenen og nærmest bliver overfaldt på vej ned til deres kolde øl i VIP-rummet.
Alt imens de 3 lækre gutter får pusten og en lille én, fortsætter vi vores vandren igennem arrangementet. Her møder vi dele af Popstars’ pigegruppe Eye-Q og deres følgesvend: sidste års popstar Jon og 2. pladsen Julie. Folk stimler om de mange kendte for at få taget billeder og autografer. – Det samme gør vi naturligvis, men får et ikke så pænt afslag fra Jons ”manager” eller hvad han nu var. Vi må ikke fotografere hverken Jon eller Julie, da det står i deres kontrakter. Så åå trods af det faktum at de rent faktisk var der til arrangementet som gæster, er de officielt på arbejde…
Så vi må nøjes med billeder af de RIGTIGE stjerner, nemlig C21. De træder nemlig ud i folkemængden igen for at hygge om deres fans. De stiller gladelig op til utallige fotograferinger sammen med fans og med god tålmodighed og smil på læben, skriver de nok samme antal autografer.
Da efterspørgslen på dem falder lidt, indtræder de tre disko-konger dansegulvet i bedste John-Travolta stil. Underholdning får vi da for alle pengene.
Vi falder så i snak med de tre gutters bodyguards og bytter visitkort så de kan se hvor vi kommer fra og hvem vi er. Vi fedter lidt for at komme tættere på drengene, men det ser ikke ud til at virke. Så vi opgiver og hygger blot med dem.
Kl. 22.00 sharp intræder den alvorlige mine atter på de to bodyguards læber, for nu skal gæsternes genes ud af Jubiis kælder og hjem i seng.
Vi tre fra Onlygirlz vil dog ikke hjem endnu, så vi venter ude i entréen sammen med Esbens gode ven Stefan og laver lidt grin med Jon (som tak for vi ikke måtte fotografere ham)
Og SÅ sker der ”sladder”… Jon kommer ud i entréen tænder en smøg (Puuuhaaaa Jon, du vil nok gerne dø ung hva’?) - og begynder at kysse med en af pigerne fra Eye-Q.
Men dette gad vi simpelthen ikke se på, så vi hoppede ud i regnen, fik sagt farvel og smuttede hjemaf.
Vores aften med C21 var ved at ende… så vi siger 1000 tak til C21 og deres venner for en ALT for fed aften. – We’ll be BACK :0)
Du kan se alle billederne fra festen her


Loading... 