Bag om bandet Catbird

band.jpg

Mandag den 2. september udkom debutalbummet ”Sliding From The Moon” med det nye danske navn Catbird. Catbird består af Billie Koppel (vokal) og Frank Hasselstrøm (programmering og produktion).

Begge er i slutningen af 20’erne. Duoens musik byder på et unikt og friskt lydbillede, som ikke er hørt i Danmark tidligere, iørefaldende, særegne melodier og en særdeles karakterisk vokal, der tryllebinder lytteren.

Billie Frank har sunget hele sit liv og besidder en fantastisk og unik stemme.

Frank Hasselstrøm har spillet i Tivoli Garden og gået på Rytmisk Musikkonservatorie sideløbende med adskillige musikalske projekter.

Gennem de sidste 3 år har de arbejdet intenst med materialet, skrevet og komponeret alt, skabt nye lyde og udtryksmuligheder, produceret og indspillet albummet, der nu ligger færdigt med titlen ”Sliding From The Moon”.

Frank Hasselstrøm har stået for størstedelen af instrumenterne, samplet egne basun- og hornarrangementer på kryds og tværs, dirigeret og arrangeret strygere og skabt et lydbillede, der komplimenterer Billie Koppels vokal helt enestående.

Debutalbummet ”Sliding From The Moon” indeholder 10 unikke sange og produktioner, der vil vække opsigt herhjemme. Materialet er specielt, lidt mystisk og drømmende, det lever i sit eget univers samtidig med, at det er lokkende, spændende og meget melodisk iørefaldende. ”Sliding From The Moon” er en popplade med elementer fra soul, r’n’b og beat krydret med percussion og Tue Track fra Malk De Koijn på scratch/pladespillere.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: