Vil du chatte? :-)

Efterhånden har vi vel alle sammen prøvet at chatte. Men er der en chat der er bedre end en anden? Det kommer vel en på hvad man søger, men jeg satte mig alligevel til at teste nogen af de mest besøgte chat sites i Danmark.

Lad os starte med Ofir…Jeg har ikke selv chattet der før, men det er af de mest populære chats i Danmark. Jeg loggede mig på chatten som “Nadia” i et af chatrummene for de 20-30 årige. Derinde fik jeg snakket med to søde fyre der kaldte sig for “piercing” og “morpheus”. På baggrund af samtaler med dem, og min egen mening har jeg lavet følgende liste over ulemper og fordele ved Ofir chat:

Fordele:

Man kan få hjælp ved at skrive ? I rubrikken hvor man ellers skriver beskeder.

Man er meget anonym, da man ikke skal gøre andet end at taste et ønsket nick(”chatnavn”)ind.

Man lærer folk derinde at kende, og holder sig derfor til dem.

Man behøves ikke søge noget…man er bare sig selv. Overskuelig da den er delt op i mange rum/kategorier.

Det er nemt at logge på.

Der er sat “spam filtre” op, dvs. det kun er muligt at sende den samme besked en gang.

Der er mulighed for at ignorere brugere, dvs at de ikke kan sende dig beskeder.

Ulemper:

Ikke fedt at skulle opdatere navneliste!

Chatten bevæger sig forholdsvis hurtigt ihvertfald for en begynder, og der ikke mulighed for at scrolle særlig langt tilbage i teksten.

Der er ikke gjort noget særligt ud af designet.

Alt i alt må Ofir chatten siges at være noget for dig, hvis du bare ønsker at chatte. Ikke så meget tingeltangel, men direkte kontakt til en masse andre brugere. Du er 100% anonym, men jeg går selvfølgelig ud fra at der bliver logget ip adresser, så man kan finde frem til folk der misbruger chatten(kunne feks være en pædofil). Der som nævnt sat spam filtre op, så man ikke behøves at se på at folk sender de latterligste beskeder ud igen og igen.

Du kan finde ofir chatten på http://chat.ofir.dk

Næste chat jeg begav mig ind på, var jubii chatten. Denne chat har jeg prøvet før, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det er her jeg som regel hænger ud under nicket” geri_halliwell”.

Når du logger på chatten har du to muligheder: Du kan enten logge på som gæst, eller med dit eget registrerede chat navn. Jeg valgte at prøve begge dele. Først loggede jeg på som gæst.

Nu var der jo ikke så meget nyt i det, eftersom jeg kender chatten ret godt, men når man logger på på denne måde, minder det en smule om Ofir. Første gang du logger på jubii chatten, hvad enten der er som gæst, eller første gang du bruger dit registrerede nick, kommer du ind i et rum der hedder landgangen. I landgangen er der altid en eller flere “styrmænd”(co-admins), der er der for at svare på alle de spørgsmål du har om chatten.

Som gæst har du kun begrænsede muligheder på chatten. Hvis du derimod logger på med dit eget chatnavn, får du bla det der hedder en logbog. Her kan du skrive om dig selv, ligge et billede ind, og folk har mulighed for at skrive små hilsner til dig.

Her er den række af fordele og ulemper jeg fandt ved jubii chat

Fordele:

Man har mulighed for enten at være anonym ved at logge på som gæst, eller at oprette en fast profil.

Flot og sjov grafik Man får alt den hjælp man har brug for at styrmændene.

Når man er fast bruger, kan man opsætte sin chat ligesom man vil have det. Det vil sige man f.eks selv kan bestemme hvor mange linier man skal kunne scrolle tilbage i.

Logbogen

Man kan oprette en “venneliste” så hver gang nogen af ens venner kommer online, får man besked Man kan ignorere brugere Der er sat “spam filtre” op Man kan stige i rang, dvs jo mere du chatter, jo flere “funktioner” får du adgang til.

Der bliver tit arrangeret dating fester, så man kan møde dem man chatter med.

Landgangen

Ulemper:

Man skal afgive en del oplysninger for at oprette sig som fast bruger.

Chatten bruger en hel del RAM, så har man en ændre pc skal man vælge light chatten, der ikke er så krævende.

Der er desværre nogengange nogen server problemer, der gør at chatten ikke altid virker optimalt

Jeg synes helt klart det er en fed chat. Man har både mulighed for at være registreret og anonym, hvilket er en stor fordel. Jeg tror de fleste 15-25 årige (og sikkert også ældre) ville kunne føle sig hjemme på jubii chatten. Den har alle de fordele ofir chatten har, og så en hel del andre. Den eneste virkelig irriterende ved Jubii chatten er de server problemer jeg har nævnt. Heldigvis er problemet ikke så stort længere som det var før

Du kan finde jubii chatten på: http://chat.jubii.dk

Så kom turen til dating chatten. Dating chatten er mest en ekstra mulighed for de mennesker der har en profil på dating. Til jer der ikke ved hvad dating er, er det en slags online kontakt bureau. Det lyder måske meget slemt, men det bliver en mere og mere acceptabel måde at finde en kæreste på. Kontakt bureau lyder nok lidt for gammeldags, så lad os bare kalde det et sted hvor man kan møde en masse søde mennesker. For det er langt fra alle derinde der søger en kæreste. Mange er der blot for at finde nye venner. Jeg bruger selv dating en del, derinde kan i finde mig under navnet rannva(og nej, jeg har ikke noget med creamy at gøre).

Chatten er meget simpelt opbygget, med nogen får rum som du kan vælge i mellem i en dropdown ude til højre. Det er dog et krav at du er bruger på dating før du kan logge på chatten. Det er dejligt der en chat, for hvis man har mødt en man gerne lige vil snakke lidt mere med, er det langt mere behageligt at gøre det over chatten end over mail.

Fordele:

Der er som regel altid Superbrugere og administratore logget på chatten, som man kan spørge hvis man er i tvivl om noget.

Bedre end mail til at kommunikere med folk man gerne vil lære bedre at kende.

Simpelt opbygget

Der er et privat rum, hvor man udelukkende kan snakke privat med folk.

Ulemper:

Alt efter hvilket rum man er i, kan man nogengange være ude for at chatten bevæger sig meget hurtigt.

Du kan ikke chatte uden at ha oprettet en profil.

Det var vist det jeg havde at sige om dating chatten. ALt i alt en meget ok chat.

Du kan finde dating chatten på http://www.dating.dk

Scor chatten

Scor er nok stedet for dem der er lidt mere hardcore. Det handler i bund og grund om sex(ikke at der er noget i vejen med det). Da jeg ikke er bruger derinde i forvejen, fik jeg oprettet en ny profil under navnet OnlyNadia.

Der skulle man så indtaste en del oplysninger om hvad man søgte osv. og desuden skrive en lille fri tekst. Man fik herefter lov til at vælge om man ville ha billede på profilen eller ej. Hvis man ikke var medlem af scor.dk ville billedet blive slettet efter 14 dage. Så kom tiden til at afprøve chatten.

Chatten er opdelt i en masse forskellige rum. for at komme ind i nogen af dem skal man være medlem af scor, men der er også en del der er ganske gratis. Jeg begav mig ind i “pige/pige jylland/fyn” Her var der 7-8 stykker logget på…hvis folk har billede på deres profil var der bla også mulighed for at se det. Det virkede dog som om dette rum mest var befolket af par der søgte piger…hvilket jo var lidt ærgeligt.

Fordele:

Simpel opbygget chat.

Hvis man er medlem får man adgang til en hel masse ekstra funktioner

Ulemper:

Ligesom ved dating chatten skal man ha oprettet en profil for at kunne chatte.

Generelt er det vist kun når man virkelig er i score humør man bevæger sig ind på Scor.dk’s chat. Men til det formål er den da ganske udemærket!

Det var så hvad jeg havde at sige om de forskellige chat sites her i dk. Så næste gang du keder dig, kan du jo klikke ind på en af dem. Det er en fed måde at møde nye mennesker på. Men pas på: for der er virkelig nogen ikke så rare mennesker rundt omkring. Så lade være med at give nogen dit mobil nr, din adresse eller andre personlige oplysninger. Husk på hvis du har et specielt navn, kan de slå din adresse op på de gule sider.

Det var så lidt om alle de eksisterende danske chatte. Men, husk på at vi her på OnlyGirlz.dk i Juni/juli også kan tilbyde en flot og brugervenlig chat, men mere om dette senere!

Hyg jer med chatten.

En kommentar - “Vil du chatte? :-)”

  1. nicoline (09-11-2008 - 21:28 )

    heeeej.

    navn:nicoline.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: