Dan Brown – Mere end bare ”ham der skrev” Da Vinci Mysteriet

Dan Brown

De fleste kender efterhånden til den amerikanske forfatter Dan Brown, manden bag super bestselleren ”Da Vinci Mysteriet” - men det er ikke den eneste bog han har forfattet. Dan Brown har skrevet 4 romaner (og en er på vej i 2009) i sin tid som forfatter siden 1997, men hvilke romaner, puha… ”Brown” kan tage pusten fra selv den mest kræsne læsehest.

Dan Brown har i øvrigt præsteret af have alle sine 4 romaner på bestseller listen i USA, på samme tid tilbage i 2004. Dan Brown er en af de bedst sælgende amerikanske forfattere i nyere tid og hans bøger bliver trykt på over 40 forskellige sprog, heriblandt på dansk selvfølgelig.

Lidt om Dan Brown
Dan Brown er født i 1964 d.22. juni i New Hampshire i USA. Før han sprang ud som fuldtids forfatter i midt 90’erne, arbejde han som engelsklærer på en skole i Hampton Falls, New Hampshire, USA. Dan Brown bor stadig i New Hampshire sammen med sin kone, der har været ham en kæmpe inspiration til ”Da Vinci Mysteriet”, bl.a. pga. hendes uddannelse som kunst historiker og maler. I øvrigt har Dan Brown en kæmpe interesse for kryptografi (ordet kommer fra græsk “kryptós”, skjult, og “gráphein”, skrive, og betyder hemmelig skrift Red.), nøgler og koder, og de er alle ting der går igen i hans romaner.

Dan Brown har evnen til at holde læseren opmærksom hele vejen gennem bogen, det gør han bl.a. ved at han lader to, tre, fire, nogle gange flere handlingsspor udspille sig side om side, og lige før noget afgørende sker i det ene spor, skifter han hurtigt over i et af de andre spor, og det bliver han ved med, på den måde ”tvinger” han læseren til at følge med.

Oversigt over Dan Browns romaner:
• 1997 - Tankados Kode - Digital Fortress
• 2000 - Engle og Dæmoner - Angels and Demons (filmatiseret og præmier d. 15. Maj 2009)
• 2001 - Morderisk Bedrag - Deception Point
• 2003 - Da Vinci Mysteriet - The Da Vinci Code (filmatiseret og havde præmiere d.19. Maj 2006)
• 2008 - The Solomon Key (udkommer i 2009, filmatisering p. t ukendt)

Tankados Kode - Digital Fortress (1997)

Tankados Kode, er Browns’ første roman og handler som de andre af hans bøger om koder og kryptografi. Hovedpersonen Susan Fletcher er leder af NSAs’ (National Security Agency Red.) kryotografdivision. Hun får til opgave at bryde en såkaldt ubrydelig krypteringskode, som selv NSAs’ super-computer (TRANSLTR) ikke kan bryde. Den famøse kode er skrevet af en forhenværende medarbejder hos NSA, nemlig en hvis japansk gut ved navn Enseu Tankado (herfra navnet Tankados Kode), der er meget utilfreds med NSAs’ overvågning af privates emai korrespondancer på internettet. Tankado giver NSA et ultimatum; enten skal de (NSA) fortælle offentligheden sandheden om at de overvåger privates e-mails, ellers,,, Tankado lægger derfor en hemmelige ubrydelige kode på nettet, og derved har han sørget for at alle har mulighed for at gøre deres private computer 100 % fri fra NSAs’ overvågning, ved installering af koden på deres computere. Det hele indleder i en kæmpe jagt på at finde ”nøglen” til at bryde koden, før det er for sent, som i alle spændings romaner, ja så er der altid badguys der altid lige er et skridt foran. Susan Fletcher og hendes forlovede David Becker (nej ikke Beckham) kæmper med næb og kløer for at redde NSA, de erfarer dog begge, at ikke alle er hvem de udgiver de sig for at være.

Min menig…En utrolig spændende bog. Wow, 3 dage og jeg havde pløjet mig gennem alle siderne. Sad tilbage med en tom fornemmelse.. ikke pga. bogen, men jeg ville have mere, mere Dan Brown. Dan Browns’ første roman kan klart anbefaledes til dig der er vild med spænding.
*

Engle og Dæmoner - Angels and Demons (2000)

”Engle og dæmoner” er Dan Browns’ anden roman og er også blevet filmatiseret lige som ”Da Vinci Mysteriet”, med Tom Hanks i hovedrollen som den fantastiske Robert Langdon. ”Engle og dæmoner” er nummer et i trilogien med Robert Langdon og denne trilogi består af 1)”Engle og dæmoner”, 2) ”Da Vinci Mysteriet” og 3) ” The Solomon Key” (der først udkommer senere i 2009 på bog). Men pga. ”Da Vinci Mysteriets” mega succes, er ”Engle og dæmoner” filmen blevet udskudt og udkommer derfor i den forkerte rækkefølge, så faktisk skulle ”Engle og dæmoner” være nr. 1 i film trilogien med Robert Langdon, men har i stedet har den så byttet plads med ”Da Vinci Mysteriet”, men siden filmene/bøgerne ikke er direkte sammenhængende gør det faktisk ikke så meget.

”Engle og dæmoner” er romanen hvor man først møder Robert Langdon, en amerikansk professor, og ekspert i kunst, religiøse symboler og mysterier. I denne bog modtager han et opkald fra Hr. Kohler fra CERN (Centre Européen pour la Recherche Nucléaire, er et europæisk center for forskning i partikelfysik Red.) der har brug for hans hjælp mht. et mystisk dødsfald på en mand ved navn Leonardo Vetra. Leonardo Vetra er ikke bare var fysiker men også præst. Robert Langdon opdager dog hurtigt at det ikke drejer sig om et helt almindeligt dødsfald. Leonardo Vetra er nemlig blev brændemærket med et symbol og ikke et hvilket som helst symbol, men med et symbol hvorpå der står ”Illuminati” (et hemmeligt broderskab stiftet i år 1776 der var baseret på videnskab og oplysning og hvad ikke høje tanker religion Red.).”Illuminati” har ikke eksisteret i mange år, så alene den kendsgerning gør at Langdon bliver interesseret. De viser jeg også at Leonardo Vetras’ morder har stjålet en farlig cylinder der indeholder det såkaldte ”antistof”, som Leonardo Vetra og hans datter; Vittoria Vetra har arbejdet på sammen. Denne cylinder er utrolig farlig og kan sammenlignes med atombombe. Nu er det et kapløb med tiden for Robert Langdon og Vittoria Vetra, da de ikke alene skal finde Vittorias’ fars morder, men også ”antistoffet” der springer i luften inden for 24 timer. Det bringer dem til Vatikanet i Rom hvor den ene hemmelighed efter den anden kommer frem l lyset. Bogen tager udgangspunkt i konflikten mellem videnskab og religion og alt hvad der sker i bogen sker inde for en tidsramme af kun ét døgn.

Min menig…Ja, denne bog giver ”Da Vinci Mysteriet” kamp til stregen, føj for en god bog, spændende og med et fedt ”twist” i slutningen. ”Engle og dæmoner” give en masse at tænke over, og ja selvom Dan Brown siger at alle hans bøger er ren fiktion, så kan man sgu ikke lade være med at tro på at det måske ”er noget om snakken”. Jeg glæder mig i hver flad til filmen udkommer i maj måned.
*

Morderisk Bedrag - Deception Point (2001)

Dan Browns tredje roman; ”Morderisk Bedrag” har den smukke og intelligente Rachel Sexton som hovedperson. Rachel Sexton arbejder for NRO (National Reconnaissance Office, centeret for rumbaseret efterretningsvirksomhed). Da Rachel en morgen spiser morgenmad med sin far Senator Sedgewick Sexton (som hun har et meget anstrengt forhold til) og bliver hun pludselig afbrudt af sin chef der har en besked til hende; USA’s præsident vil tale med hende. Det sender hende en tur langt ”Nordpå” hvor præsidenten afslører en stor opdagelse for hende, en opdagelse der tilsyneladende er gjort af NASA (National Aeronautics & Space Administration, den amerikanske rumfartsadministration). Rachel bliver sendt videre af præsidenten for at se nærmere på den store opdagelse, der siges at indeholde beviset på liv i rummet. Hun ankommer til Arktis hvor hun møder de fire uafhængige forskere ved navn Norah, Corky, Mike og Ming. De viser Rachel opdagelsen og i begyndelsen er alle enige om opdagelsens ægthed. Dog sker der pludselig noget der får dem til at tvivle. Rachel vil fortælle præsidenten sandheden om den famøse opdagelse NASA har gjort, og helst før han vil offentliggøre det i et pressemøde foran hele verdensbefolkning samme aften, men desværre er der nogen der har fået nys om de forskerne og Rachels’ mistanker, så Delta Force (Delta Force er den mest veltrænet enhed i USAs’ Militær og er immune over for selv dem Amerikans lovgivning) bliver sendt på nakken af Rachel og de fire forskere og det bliver en kamp mellem liv og død.

Min menig…Denne roman er mere action packed og mere rå end Dan Browns’ andre romaner, men det er ikke en dårlig ting, absolut ikke. ”Morderisk Bedrag” er, er god og spændende bog, en rigtig øjenåbner faktisk, især i forhold til konspirationsteorierne om USA’s’ regerings ”mørkelægning” af ufoer og små grønne mænd.
*

Da Vinci Mysteriet (2oo3)

I ”Da Vinci Mysteriet” møder vi Robert Langdon for anden gang. Igen bliver han tilkaldt til at opklarer et mord, denne gang af det franske politi der har brug for hans hjælp. Denne gang går turen til Paris, nærmere betegnet til ”Louvre” museet. Under mystiske omstændigheder bliver Jacques Saunére fundet dræbt på gulvet af Louvre. Jacques Saunére er ikke nogen hvem som helst, han er nemlig den sidste tilbageværende inde for Priory of Sion (et måske fiktivt broderskab der gennem tiderne har vogtet over en stor hemmelighed). Langdon og Jacques Saunéres’ yndige barnebarn; Sophie Neveu prøver at finde ud af hvad der er sket med Jacques Saunére. Det viser sig hurtigt at den gode Jacques Saunére har lagt en masse sport ud til Langdon og prøver at fortælle dem noget, Jacques Saunére vidste noget, han var den sidste der kendte til den store hemmelighed og han ville ikke tage denne med sig i graven. Robert Langdon og Sophie begynder på noget af en skatte jagt og bliver jaget af både politiet og Opus Dei (magtfuld romersk-katolsk organisation) undervejs, mens de prøver at finde den ”Hellige Gral” den store hemmelighed.

Min mening…Da jeg læste ”Da Vinci Mysteriet” for 3 år siden, blæste den fuldstændig sokkerne af mig. Jeg havde slet ikke forventet at ”Den Hellige Gral” i bogen ikke bare var en guld kop. Mange tror faktisk på at Dan Browns’ ”Da Vinci Mysteriet” er en sand historie, og at hele historien om Jesus (og fru. Jesus?) var en sand historie, og det har fået masse skeptikere, katolikker og kristne over alt i verden til at gå amok, men uanset hvad de siger, så levede ingen af os på samme tid som Jesus, så ingen af os kan faktisk vide hvad der rent faktisk skete… sand historie eller ej? Det er fuldstændig ligegyldigt, det er bare en god historie.

*

The Solomon Key (2008)

Den 3. Og sidste bog i ”Robert Langdon trilogien”. Bogen er ikke udkommet endnu, men skulle være på trapperne. Kort fortalt finder ” The Solomon Key” sted i Washington D.C, USA og har fokus på frimurerne. Bogen har været mange år under udvikling og udgivelses datoen er blevet skubbet flere gange. Men jeg er sikker på den er ventetiden værd.

Så smut forbi biblioteket eller din lokale boghandel og fyld kurven med ”Dan Brown” bøger, læg dig til rette i sofaen og lad dig fortrylle af Dan Browns underholdende univers.

Har du allerede læst alle Dan Brown romaner og så er disse bøger måske noget for dig…

Federico Andahazi,: De flamske maleres hemmelighed

Michael Larsen: Slangen i Sydney
Sam Bourne,: Det sidste testamente
Ian Caldwell,: Belladonna Dokumentet
Ole Clifford,: Det 11. Bud
Michael Cordy,: Messiaskoden

Kilder: www.danbrown.com, www.wikipedia.dk, & www.litteratursiden,dk

3 kommentarer - “Dan Brown – Mere end bare ”ham der skrev” Da Vinci Mysteriet”

  1. Nette (04-02-2009 - 22:10 )

    jeg tror jeg vil prøve at læse hans andre bøger, vidste ikke han havde skrevet andre faktisk…. :-D

  2. Joan (02-04-2009 - 11:38 )

    Jeg er stor tilhænger af Dan Brown og glæder mig meget til at se filmen (bare jeg nu ikke bliver skuffet - for Engle & dæmoner er jo noget af det bedste, jeg har hørt)
    Jeg er netop begyndt på at høre “Pagtens vogtere” af Tom Egeland og jeg kan ikke lade være med at tænke på Robert Langdon da “Pagtens vogtere” også handler om kryptiske gåder mv. dog fra vikingetiden.
    Jeg glæder mig til jeg skal køre hjem fra arbejde, så jeg kan høre lidt mere :o)
    PS: Jeg hører bøger, da jeg sjælendt har tid til at læse

  3. Maibritt (15-05-2009 - 12:34 )

    Da Vinci Mysteriet er en fantastisk gribende bog - tak for den D.B.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: