Danish Hiphop Awards 2003
Lørdag den 5. april 2003 afholder Alltime Entertainment Danish Hiphop Awards 2003 i Falkoner Salen på Frederiksberg.
For andet år i træk arrangerer Alltime Entertainment Danish Hiphop Awards. Når dørene åbner kl. 19.00 til næste år, er eventen denne gang flyttet til større rammer i Falconer Salen, Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Dette skyldes, at interessen for Danish Hiphop Awards 2002 var langt større end Vega, der lagde lokaler til arrangementet, kunne rumme. Desuden ønsker Alltime Entertainment at udvikle showet ved bl.a. at tilbyde publikum siddepladser i større rammer, så showet kan komme til sin ret.
Danish Hiphop Awards er en prisoverrækkelsesfest, hvor adskillelige danske og internationale kunstnere og arrangører inden for hiphopkulturen hyldes og modtager priser på baggrund af en jurynominering samt efterfølgende internetafstemning på www.dhha.dk og www.danskrap.dk.
Hiphopkunstnere underholder på aftenen mellem prisoverrækkelserne, som foretages af diverse kendte personligheder fra den danske hiphopkultur, samt sports- og underholdningsverden. Alle navne vil senere blive offentliggjort på bl.a. www.dhha.dk.
Billetterne sættes til salg onsdag d. 3. december på Billetnet. Prisen bliver 220 kr. eksklusive gebyr.
Kilde: www.dhha.dk


Loading... 