Ja sådan kan det også gå…

Forvirringen har været stor med hensyn til min fremtid de sidste par uger, derfor den pludselige tavshed i mit ugentlige bidrag til Onlygirlz.
Jeg må beklageligt fortælle at jeg er stoppet på Tølløse Slots Efterskole! Det er super ærgerligt at det endte sådan, men jeg er så utrolig lykkelig over min beslutning.

*Navnene på personerne i artiklen er ændret, for at kunne skrive åbent og ærligt, uden at hænge nogen ud.

Jeg må indrømme at jeg ikke har været helt ærlig i mine andre artikler for det kunne jeg selvfølgelig ikke være mens jeg gik på skolen. Man kan jo ikke fremstille bagsiden af medaljen på en offentlig hjemmeside mens man stadig går på den, men det vil jeg så gøre nu.

Lige fra første dag havde der været problemer mellem min roommate og jeg og jeg vil ikke hænge hende ud her, for vi passede jo lige dårligt sammen. Men allerede fra første jeg mødte hende kunne jeg bare fornemme over hele kroppen at vi slet ikke passede sammen og at hun hundrede procent ikke engang var tæt på at være min type. Vi var faktisk så forskellige at vi nærmest ikke kunne kommunikere og da slet ikke hygge os sammen. Hadet var gensidigt og der var masser af negativ kommunikation både mellem os, vores forældre og skolen imellem.

Værelsessituatuonen fungerede helt klart ikke, og bedre blev det ikke af at min før så fantastiske kontaktlærer Claus viste sig ikke at være så fantastisk alligevel.
Først var jeg blevet forblændet af hans ungdommelighed og hans humor, så jeg lagde slet ikke mærke til hans umodenhed og hans hjælpeløshed med hensyn til mig og til andre ting.
Jeg ved ikke hvor meget jeg skal lægge i at det var hans første år på en efterskole og som efterskolelærer overhovedet for det kan selvfølgelig have hjulpet til at det bestemt ikke kørte for ham.

Claus påstod at han var upartisk i situationen mellem min roommate og jeg, selvom det til sidst stod så klart som muligt at det var han ikke.

Jeg må også hellere sige at jeg personligt selv havde en helt anden forventning til hvad det ville sige at være på efterskole og til hvilke ting der skulle ske.
Men det viste sig at det overhovedet ikke var som jeg havde tænk mig – hyggeligt, fællesskab, normal skolegang osv.

I stedet var det nærmest som en konstant militærlejr og det siger jeg uden at lyve. Først den famøse 20 kilometers gåtur med dertil liggende bioak overnatning i regnvejr selvfølgelig.
Og som om dette ikke var nok fulgte herefter mindst en overaktiv militær-udfordring om ugen, selv efter en 9 timers lang skoledag. Inkl. Fredagsmarch ikke at forglemme.

Og så var det også det at man skulle være social KONSTANT, og jeg mener oversocial. Personlig selv kan jeg rigtig godt lide, når jeg først har fri efter en hård dag, bare at gå ind og være alene og slappe lidt af et par timer og aflade. Men det kunne man ikke her, for det var ikke tilladt som min kontaktlærer så fint oplyste mig om.

Socialt fællesskab kan i sig selv også være hyggeligt nok, men der var kun en håndfuld mennesker jeg passede sammen med på efterskolen, de andre var så langt fra mig som man overhovedet kunne komme og der var rent faktisk kun en pige jeg rigtig kunne sammen med hele tiden – Pernille. Vi var så ens og nærmest fuldstændig enige om alting og til sidst var vores største drøm simpelthen at få lov at bo sammen! Det var den eneste mulighed vi begge 2 så for at kunne holde ud at blive på skolen.

Men nej – sådan skulle det ikke blive
Claus havde omsider besluttet at min roommate og jeg skulle flyttes fra hinanden. Eller rettere – det var de andre lærere der havde sagt det til ham ellers var der sikkert aldrig sket noget.
Det var både hende og jeg rigtig glade for, for Pernille og hendes roomate kunne jo heller ikke sammen og så kunne Pernille og jeg jo passende bo sammen og min roommate kunne få en hun kunne lide? Neeej.

Det endte sådan her:
Efter utallige møder med Claus, hvor han helt seriøst havde fortalt mig at INGEN i min kontaktgruppe kunne lide mig fordi de ikke mente jeg var social nok (det også sandt, man bør sparke til en der ligger ned), og han havde også sagt at han så synes jeg måske skulle kigge mig om efter en anden skole hvis jeg ikke kunne indrette mig. Som om man kun kan være på EN måde få at gå på efterskole?!

Men så fortalte han mig først at jeg skulle bo alene et stykke tid som ”straf” for min negativitet (great?) og at min roommate ville få den eneste pige der var ledig på skolen (belønning?)
Og på dette tidspunkt var der endda rigtig mange der gerne ville flytte værelser, så Pernille og jeg gik til derefter til lærerne med vores forslag og vi både ringede, talte med dem direkte og skrev. Vi var ærlige og fortalte hvordan vi havde det med skolen og at vi umuligt kunne blive medmindre vi fik lov at bo sammen – men nej, de var hverken til at hugge eller stikke i. selvom jeg ikke rigtig kan se at det sværere at flytte os sammen, end det ville være at finde nye roommates til vores roommates når vi gik ud af skolen.

Men det endte med jeg forlod skolen først, efter mine forældre havde haft en hvad jeg tror har været et chokerende møde for skolens forstander, sammen med Claus. Hvor sandheden om behandlingen af mig kom frem!
En uge efter rejste Pernille.

Men det hele endte heldigvis godt i sidste ende.
Jeg kom ind i en 10. klasses skole her i den by jeg bor i, jeg har lige afsluttet min første uge og synes selv det er et skønt sted!
Her passer jeg ind og her er fyldt med søde mennesker! Og jeg vil utrolig gerne fortsætte min ”års-reportage” med at fortælle om det!

Det eneste gode jeg kan sige om Tølløse Slots efterskole er at de gav mig motivationen til at kunne gennemføre en ”normal” 10. klasse, en motivation jeg ikke troede jeg havde i mig!