Efterskolen uge 6
Dette er 6. afsnit om livet på en efterskole. Du kan finde alle afsnit her.

Denne uge har – indrømmet – været mindre interessant at skrive om for mig.
Mandag, tirsdag og onsdag var hele skolen på fælles lejrtur/militærøvelseslejr.
Jeg kunne desværre ikke deltage på grund af personlige problemer med mit ene ben, men jeg har hørt fra de andre, at de havde en noget kold, men rigtig sjov tur. Så er det er jo super!
Onsdag aften ankommer jeg så til skolen igen, og i denne uge har vi blive-weekend. Det vil sige, at vi SKAL blive her weekenden over, da det på søndag er efterskolernes dag, og der derfor kommer en masse kommende elever for at se på skolen og de produktioner, vi har arbejdet med i tre uger.
Da jeg stiger ud af bilen, bliver jeg ivrigt modtaget af Astrid. Det er ret skønt! Så går vi med en masse andre op i samlingslokalet, hvor der bliver set ”Cry baby” med Johnny Depp, men der bliver vi ikke længe, for onsdag er jo også ”Desperate Housewives”-dag, så vi går i stedet op på mit værelse og slår mit tv-stik til computeren, og snart er der en del andre tøser der slutter sig til, og så bliver der ellers set DH.
Torsdag er faktisk en ret sjov dag.
Min matematiklærer, Tine, er nemlig på kursus i Jylland, så vi på medieholdet skal bare arbejde med vores produktion om slottets historie hele dagen. Vi redigerer billeder, maler en plade de skal sættes op på og aftaler forskellige ting vedrørende fremlæggelsen. Det er en ret hyggelig dag.
Resten af dagen hygger vi bare, og om aftenen ser Marie og jeg ”Charlie og Chokoladefabrikken”. - Hun har aldrig set den??
Fredag er mindre fed.
Jeg vågner med kvalme og hovedpine og har det faktisk rigtig dårligt. Så jeg starter dagen med at gå ned og melde mig syg og tilbringer derefter hele dagen i sengen.
Til sidst bliver det så slemt, at jeg må ringe efter min far, som så henter mig om eftermiddagen!
Her bliver jeg indtil søndag formiddag.
Søndag formiddag kører min far mig tilbage til efterskolen, for det er jo efterskolernes dag, og fra kl. 13:00 ankommer alle de potentielle nye elever og deres forældre, og vi skal derfor vise dem alle sammen rundt og også vise vores produktioner frem. Dvs. de ting vi har arbejdet med de sidste tre uger, sådan at de kan se, hvad vi laver på de forskellige linjer.
Kl. 13 begynder det at vælte ind med mennesker, og Astrid, Line og jeg får sammen vist mindst 5-6 grupper mennesker rundt på hele skolen.
Der er også kage.
Efter dette er alle folk fuldstændig smadrede! Men vi har gjort det godt. Skolerne modtager opringninger og skriver nok på venteliste til flere år.
Om aftenen kan vi endelig slappe af, og selv aftensmaden er med mig. I aften er det kyllingekebab og falafel. Det er helt i orden!
Men vi skal ikke hjem i dag selv om det er søndag. Det er jo forlænget weekend. Lidt ærgerligt.
Fortsættelse om livet på efterskolen følger…


Loading... 