Jeg er blevet bedt om at skrive et par ord vedr. eksamens angst, så jeg vil nu efter bedste evne prøve at belyse dette emne.

Eksamens angst er et ret udbredt fænomen, og jeg har lidt på fornemmelsen at mange sidder inde med en angst uden rigtigt at fortælle det til nogen, man vil jo nødigt tabe ansigt overfor sine medstuderende og kammerater.

Problemet er ofte, at angsten forstærkes og bliver helt uoverskuelig. Det er frustrerende at vide at man i virkeligheden er god til et fag, men når eksamen kommer, så går den berømte sorte klap ned.

I mit eget tilfælde gik det ofte sådan tidligere, indtil jeg tog fat om problemet. Jeg blev især klar over at noget måtte gøres for at jeg kunne gennemføre min videregående uddannelse hvor vi skulle til mundtlig eksamen i projekter/rapporter i de forskellige fag.

Jeg tvang med selv til at optræde for andre i forskellige sammenhænge for at få rystet angsten for at stå frem foran andre, af mig - det lykkedes.

Jeg tvang mig også selv til at lave notater (noget som jeg aldrig før havde gjort!!) og få systematiseret dem, så de var nemme at bruge.

Projektet lykkedes - og jeg satte mig derfor for, at hjælpe andre i samme situation.

For det første er det vigtigt at vedkende sig at man har et problem, og at snakke med nogen om det.

For det andet skal man gøre noget ved angsten, og her er der flere muligheder. Notater er en utrolig god ting.Men alt løser sig ikke ved at tage notater alene, for mange gange er der tale om en indgroet angst, den om at sidde ved det grønne klæde, eller stå foran lærer og censor - det sidste er nok det sværeste for de fleste.

Eksamen er for dig noget af det vigtigste her i livet, et dårligt resultat til en eksamen kan følge dig resten af livet. Så gør dig selv den tjeneste og tæm din angst, få mere selvtillid og gå på mod.

Alle kan klare en eksamen, det være sig skriftligt eller mundtligt, det kræver som sagt systematik og en god psyke - og alt det kan man træne sig selv i og blive bedre.

Kilde: John, Syntagme.