Det er svært når en elskede er syg…… så alvorlig syg at det kan koste ham livet!!!!!
Hvordan takler man egentlig det uden at side og få grå hår….. Over følgerne af hvad der vil ske og hvordan man vil klare tilværelsen bagefter …..

Det er jo ikke sikkert han når igennem indlæggelsen…… der er 50/50 procent for han klare det …. Og så er der de andre 50 procent tilbage…..og de siger der også er en chance for at han dør under det hele….!
At være så ung og dø er en ulidelig tanke…. Og den er ikke til at slippe af med igen! Man kan kun gå og vente og vente!

Selvom man hele tiden siger til sig selv……*Det går nok det går nok…*
MEN hvad hvis det nu ikke går?? HVAD så?
Det tænker man jo ikke lige frem på……..
Det eneste der sidder og nærer på ens tanker er hvornår finder de en doner og hvad vil der ske….
Sådan er det for mange kræft patienters pårørende….. Og det er jo til at forstå….

Det jeg snakker om er kræft!!
Eller nærmere Leukæmi…… Det er en dødelig sygdom som kun 50% ud af de ca. 20 mennesker der bliver indlagt og behandlet på de to eneste stuer hvor man behandler sådan en slags kræft og det er på Rishospitaler i København…..

Dette er et lille op RÅB om hvor sløj vores sygehus system egentlig er!!!!