Spørgsmål:

Hej,
Jeg skriver, fordi jeg er i tvivl, om jeg bør konsultere professionel hjælp (en psykolog). Eller faktisk ved jeg ikke helt, hvorfor jeg skriver, jeg har bare brug for fremmede øjne på min situation. Jeg fejler ikke noget konkret, udover at jeg tidligere har haft anoreksi. Nu er spisevægringen fortid, men alle de andre følelser, sidder stadig i mig; Jeg tænker ofte dårligt om mig selv, stiller enormt høje krav, synes jeg er for tyk og har svært ved at tillade mig selv bare at være glad. Jeg er 19 år og ked af at mine unge år skal ødelægges af triste følelser. Også fordi jeg tænker, at de kan vare resten af livet, hvis de ikke bearbejdes.

Jeg har ingen grunde til ikke at være glad. Jeg er en flot pige med en flot krop (der ikke længere ser anorektisk ud). Jeg er godt begavet, og kom direkte ind på journalisthøjskolen efter gymnasiet. Jeg har et par rigtig gode veninder fra gammel tid, og efter at jeg er flyttet landsdel pga. uddannelse, har jeg hurtigt fundet nye venner. Jeg har en god familie og et par fantastiske bedsteforældre, der ringer hver dag og fortæller mig, at jeg er et geni, uanset hvad jeg gør. Min søster har dog, efter mig, udviklet anoreksi. Det spøger altså stadig i familien, og gør det endnu sværere for mig at slippe det.
Tidligere har jeg redet rigtig meget, hvilket jeg længes efter. Jeg tænker ofte, at havde jeg ‘bare’ en hest og kunne dyrke min passion, var jeg glad. Så simpelt ved jeg godt, at det nok ikke er.

Jeg veksler imellem at være tilfreds og fornøjet i mit eget selskab til hurtigt at føle mig så forfærdelig alene, at jeg nærmest kan mærke et sug i maven. Jeg har aldrig haft en kæreste, hvilket sikkert ikke er besynderligt i en alder af 19 år. Men jeg ville gerne have en. Jeg har bare virkelig svært ved at binde mig til andre, også bare at give mine venner et knus, når vi mødes. Jeg har svært ved at være så imødekommende, som jeg gerne vil være, egentlig bare fordi jeg er genert. Jeg gør mig umage med at sørge for at være social, men jeg tror desværre sommetider at jeg kan virke meget tillukket og privat. Og på fremmede mennesker sommetider arrogant. Det ønsker jeg slet ikke, og jeg føler, at jeg holder mine medmennesker på afstand af mig. Det er nok med til at fremkalde følelsen af ensomhed.
Jeg oplever at min ubevidste tillukkethed er en ond spiral ifht. nye mennesker. Er man først tillukket, er det virkelig svært pludselig at springe ud af boksen som den glade joker - selvom jeg gerne vil.

Hvordan kan jeg blive bedre til at turde give mere af mig selv? Give mine venner varme knus, grine højt og grimt og ikke være for bornert til blot at tænke på sex? Før min spiseforstyrrelse onanerede jeg tit, men mistede totalt gejsten, da jeg fik anoreksi. Den er ikke kommet tilbage, og de gange jeg har været sammen med drenge, har det ikke tændt mig det mindste. Et godt sexliv er en del af et sundt liv, og jeg ville ønske, at sex sagde mig noget mere. Lige nu er min eneste sanselige fornøjelse at spise, og den skal jeg gøre mig umage for ikke bliver altoverskyggende. Jeg går stadig meget op i mad, sundhed og madlavning, men er bevidst om ikke at ofre for meget energi på det. Når jeg har det mentalt godt, lykkes det, mens det andre gange føles som at fortælle et barn, at det IKKE må kikke i en bestemt retning - så bliver det pludselig helt umuligt.

Jeg håber, at du kan se en slags mønster i min fortælling.

Kærligst
Ida

Svar:

Kære Ida !

Det lyder som om du er en rigtig klog pige der ved meget omkring dig selv og dine omgivelser.
Som du skriver, skal dine unge år hvertfald ikke blive brugt på triste følelser.

Når man som du, har været igennem en spiseforstyrrelse - som du rigtig flot er kommet ud af igen- ligger man stadig inde med en masse følelser og tanker omkring sig selv der ikke er særlig rare at have, som går ind og påvirker din hverdag med andre mennesker og ikke mindst din sexlyst.

Det er ganske normalt at man tager afstand fra andre, ikke vil komme for tæt på hverken ens tætte veninder eller fremmede, hvis man ikke kan komme tæt på sig selv, som så får en til at føle sig ensom.
og som du skriver, er du meget genert som jo også er med til at påvirke din hverdag. men du må ikke se din generthed som en blokering for dig, se det hellere som et plus, et plus der danner din personlighed, et plus som du kan arbejde med og blive bedre til at styre med tiden.

De mange følelser du ligger inde med omkring dig selv, skal du have bearbejdet evt. gennem en psykolog, som du selv foreslår. en psykolog som får dig til at vende de negative tanker om. en du kan snakke med om alle dine følelser og tanker der gør dig trist, og som hjælper dig til at finde frem til den endelige grund.

Du skriver at du savner at ride igen, en ting som gjorde dig glad engang, men at det nok ikke er nok til at løse det hele. Men hvad forhindre dig i at finde et sted at ride igen? selvom det ikke kan løse alt, kan det hjælpe med at løse noget. det kan gøre dig glad igen, få dig til at tænke på noget andet og du kan endelig dyrke din passion igen. så op på hesten og nyd tiden på den.
hvis man laver noget man er rigtig glad for, kan det altid hjælpe på ens følelser og humør.

Når du har fået bearbejdet og snakket om dine følelser og tanker, vil du med tiden også kunne give mere af dig selv til andre. du vil blive mere åben og udadvendt.

En god ide kunne være også at snakke med en tæt veninde omkring de ting der går dig på. om de mål du gerne vil opnå, som at være mindre genert, at kunne grine højlydt uden at tænke over hvad andre tænker.

Du skriver at du før din spiseforstyrrelse onanerede meget, men at din lyst til både dig selv og andre er forsvundet gennem tiden.
din krop og dine følelser har været meget igennem, og derfor er det ganske normalt at din lyst forsvinder.
du skal på ny have et forhold til din “nye krop” du skal igen lære din krop at kende.
Får at få lyst til andre, skal du først og fremmest have lyst til dig selv.

Lysten kommer ikke af sig selv, og man kan heller ikke tvinge den frem. jo mere man prøver at tvinge den frem og tænker på den konstant som et problem, jo længere tid vil den blive væk.
En øvelse for at få lysten tilbage du kan prøve er at, stille dig nøgen foran et spejl, se på din krop med positive øjne, giv dig selv komplimenter for alle dine gode sider, lige fra øjne til fødder.
Find derefter en lotion, og smør hele din krop ind, og mærk dig selv. bevæg dig herefter ind i sengen og fortsæt som om du stadig smøre dig ind. men undlad at have tanker om at onanere, lad det komme helt af sig selv.

Med tiden vil du mærke en lyst til mere, og på det tidspunkt, så fortsæt endelig.
men i bund og grund skal du have dine negative tanker ud, så derfor syntes jeg du skal opsøge en psykolog og få snakket det igennem, så du kan blive en glad pige igen, og nyde det dejllige liv der venter dig.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig lidt på vej, og jeg vil meget gerne høre mere fra dig.

Med venlig hilsen
Michelle Rossing