Spørgsmål:

okay, til at starte med vil jeg fortælle min sitution.
jeg er en 20 enlimor til 2 små, en dreng på 2½ år og en pige på 1.
da jeg var 16 forelskede jeg mig i en dejlig fyr, vi var sammen i lidt over 1 år og forholdet sluttede da jeg gik hen og blev gravid.(ups på pillen)
vi havde under hele forholdet, mange ting i mod os, hans venner og familie kunne ikke lide mig, han røg meget fed, og han var altid sammen med sin bedste ven.
det var hverdag og vi kunne ikke lave noget romantisk sammen pga at han var der.
men vi havde det bedste sexliv, der er inger der endnu har nået det til sokkeholderne.
jeg beholdte barnet, og hørte intet fra ham, da jeg så var 8 måneder henne begyndte jeg at komme sammen med en sød fyr, han gik ind og tog pladsen som far for min ufødte søn, men alt i forholdet gik for hurtigt, vi fik et barn efter 5 uger, lejlighed efter 2 måneder, stor lejlighed efter 7 måneder, og samtidigt med at vi fik den store lejlighed, blev han førstemand, totalt familie idyl.
så spurte han om jeg ønskede mig om jeg var “frisk” på et barn mere, og det var jeg, meeen jeg blev gravid i første forsøg, og han skred da jeg var 7 uger henne.(jeg er imod abort)
han lovede at han alligevel ville være der for os alle tre, men nope jeg hørte ikke fra ham under hele graviditeten.
så da min søn blev 16 måneder ringede for at høre om hans biologiske far ville se ham, det ville han..
og vi har flirtet/bollet og snakket meget om forhold siden at han er begyndt at se ham igen..
den dag idag går det godt med begge fædre, faren til nr 2 er i et fast forhold med en sød pige, og far nr 1´er også i et forhold, men det er ikke så seriøst.
og inden for de sidste måneder er far nr 1 og jeg blevet kanon venner (+sex) vi er bundærlige over for hinanden, så det er jo skønt nok.
han har spurt flere gange om vi skulle finde sammen igen, men jeg er bange, for at miste ham igen..

så vil jeg spørge om jeg skulle tage chancen, og hvis jeg gør, ville det så ikke forvirre mit mindste barn.
hendes storebrors far er der, men hendes er der ikke.

jeg snakker ikke om at vi skal giftes eller flytte sammen, men bare kærester, ville det være smart.

please hjælp mig

Svar

Hej med dig,

Hvis jeg var dig ville jeg først og fremmest tænke på mine børn. De beslutninger du tager omkring dette, kommer jo til at påvirke deres liv meget.
Så sæt dig ned og få en lang snak med far nr. 1. Hvis han kan love dig at han behandler dig godt og at han ikke løber fra forholdet, så kunne det være en god idé at finde sammen med ham igen. Børn har godt at stimulation fra en mand. Hermed ikke sagt at der nødvendigvis skal være en mand i deres eller dit liv.
Hvis du elsker ham, og du mener i kan skabe et trygt og positivt miljø for dine børn, så synes jeg i skal flytte sammen igen.
Jeg tvivler dog på at i kan skabe et positivt og trygt miljø for børnene, hvis i to voksne ikke har det godt sammen. Børn kan sagtens fornemme hvis alt ikke er som det skal være mellem mor og far. Så du er nødt til at forlange af ham at han selvfølgelig ikke ryger hash derhjemme, og at han vil tilbringe meget tid sammen med dig uden sin bedste ven.
Så burde i kunne klare det sammen

Knus Nadia