Spørgsmål

Jeg er blevet droppet før, jeg er blevet knust før, jeg har ligeledes droppet og knust nogen før.

Men denne her gang er det bare anderledes.
Jeg kan sagtens se hvad du mener med at jeg er i ofrerollen. Og jeg vil helt klart også gerne ud af det.

Jeg har bare svært ved at give slip, svært ved at acceptere han ikke længere er en del af mit liv, og meget svært ved at acceptere at han en dag møder en pige som han bliver glad for som kommer til at overtage den plads jeg havde:(

Jeg kan godt se hvad du mener med jeg glorificere forholdet, men det er ikke engang for at fremstille noget som ikke har været til. Men sådan føler jeg det var.

Hvordan skal jeg komme ud over den situation jeg har sat mig selv?
Sige til ham at jeg ikke mere vil kæmpe for ham?
Bare lade være med at tage kontakt til ham eller hvad?

Lige en ting til synes du det er total tåbeligt og meningsløst at vente på ham?

Tak for hjælpen

Svar

Her i livet har man altid et valg.

I dit tilfælde kan du vælge at gå rundt og vente på ham - eller du kan vælge at arbejde på at komme videre.
Vælger du det første - at vente på ham - sætter du dig selv i en “stand by position”, hvor du venter i stedet for at leve dit liv.

Du skal vide:
Liv der ikke bliver levet får man det rigtig skidt af.
Vi mennesker er således indrettet, at når vi ikke kan handle, og ikke har kontrol over vores liv bliver vi magtesløse og får det dårligt.

Lad være med at spille spil overfor ham. Sig til ham hvordan du har det, hvor ked af det du er. Og at DU fx. har brug for at I ikke snakker sammen i en periode. Få greb og kontrol over dit eget liv. I stedet for at du er prisgivet, hvad han nu lige synes og tænker.

Derfor vil mit råd være til dig:
Brug noget tid på at komme over ham. Husk på det gode i forholdet og glæd dig over det I fik lov at opleve sammen. Gem disse minder tæt på dit hjerte - men se det som noget afsluttet.
Begynd at sig´ højt at I ikke er sammen. Således at du bliver vant til både at kunne sige det, høre og rumme det.

Tro mig du vil langsom begynde at få det bedre. Og til den tid - når den største sorg har lagt sig, skal du begynde at finde danseskoene frem igen. Men først når lysten til det er der.

Skulle han stadig være interesseret i dig, er det også meget mere interessant for ham at få en livsglad og selvstændig pige igen. Frem for en der sidder og venter…… Det er der også meget mere værdighed i for dig.

Og måske…. er du til den tid komme så langt, at du slet ikke har lyst til at se ham mere - hvem ved :0)

Håber du kan bruge mig svar.

Kh
Psykolg Mette Holm