At flytte hjemmefra

Jeg flyttede selv hjemmefra sidste år, noget som jeg havde glædet mig meget til. Desværre var det ikke helt som jeg havde forventet.
Jeg flyttede til Århus sammen med en af mine veninder. Vi havde fundet os et super lækkert sted at bo i Århus…eller det troede vi i hvert fald. Det var en mand der lejede værelser ud i et hus der var blevet for stort efter hans børn var flyttet hjemmefra. Der var en kæmpe have, der boede en del andre unge mennesker, og det var forholdsvis billigt, så vi slog til.
Vi flyttede derop i starten af august, og vi lagde egentlig ikke så meget mærke til stedet til at begynde med. Vi havde travlt med festivaler, skolestart osv.
Den første overraskelse kom dog dagen før vi tog til festival. Vi havde lige været ude og handle ind, og kun købt det mad vi selv havde lyst til. En fed fornemmelse, i stedet for at skulle spise hvad end nu ens forældre vælger at ligge i køleskabet. Nå, men efter den indkøbs tur besluttede vi os for at rydde lidt op i køleskabet. Til vores meget store overraskelse, fandt vi op til flere kartoner med mælk der var over et ½ år for gamle. Derudover var der kartoffel salat og diverse pålæg der var mindst lige så gammelt. Det skal lige siges at der rent faktisk var nogen af de andre beboere i ejendommen der brugte dette køleskab. Med klemme for næsen fik vi dog ryddet det værste væk, og køleskabet blev grundigt rengjort. For en sikkerheds skyld fik badeværelset også lige en omgang, og vi tog glade og fornøjede til festival.
Da vi kom tilbage, og var kommet ind i en hver dags rytme begyndte overraskelserne dog at komme. På mit værelse virkede radiatoren ikke, eller det var hvad jeg troede. Det viste sig det var fordi ejeren ikke mente det var nødvendigt at tænde for varmen før engang i oktober. Det var et kælderværelse med to ydervægge og masser og fugt jeg havde, så jeg var selvfølgelig konstant forkølet i den tid jeg boede der. Desuden betalte vi et fast beløb for varme hver måned, så jeg mente helt sikkert at der også skulle varme på min radiator. Det fik jeg så langt om længe overbevist manden der ejede huset om. Men så viste det sig at min radiator slet ikke virkede. Ejeren måtte ned og banke og slå på den, og så kunne den lige holde et par timer af gangen.
Derudover oplevede vi gang på gang, at folk der boede i ejendommen brugte vores tallerkner, kopper, glas og bestik uden at vaske det af. De spiste endda af vores mad! Det er en meget træls fornemmelse at skulle ud og have morgenmad og opdage at nogen har taget den sidste mælk, eller brugt alle ens glas og så ikke vasket dem af. Nu var vi jo på SU, så vi var jo ikke ligefrem rige. Det var altid værst i slutningen af måneden, og det var også altid her der forsvandt mest mad fra vores køleskab.
Til sidst havde jeg fået nok, og valgte at flytte. Men heller ikke her gik alt som det skulle. Ejeren snød mig for mit indskud, og ifølge politiet var der intet de kunne gøre. Jeg kunne gå til en advokat med det, hvilket jeg også længe overvejede, men havde hverken tid eller overskud til det desværre.
Jeg flyttede som sagt, og der hvor jeg flyttede hen var der dejligt varmt og rart, og det var ingen der stjal min mad. Til gengæld gav jeg næsten 3000 kr. om måneden for et værelse på 15 km2, men jeg fik heldigvis arbejde til at supplere min SU.
Og moralen er, hvis i ikke selv har regnet det ud: Pas godt på når i skal flytte hjemmefra, så i ikke bliver snydt ligesom jeg gjorde.


Loading... 
Hejsa
Hold da op.. Det lyder godt nok slemt. Jeg står selv og vil rigtig gerne flytte.. Men jeg kan ikk finde ud af hvor meget jeg vil få i su hvis jeg er ude boende (får 1192 nu mener jeg) Og har da også overvejet at flytte ud, til en der lejer værleser ud. Men det tør jeg da slet ikke nu, efter jeg har læst det her
Jeg håber da det hele det ordnede sig i sidste ende, og du har det godt det nye sted:)
Mange hilsner fra Mette
Man får omkring 5300 i SU, hvis man er udeboende og går på en videregående uddannelse. Hvis du går på en ungdomsuddannelse [Gymnasiet eller lign.] er der specielle regler når du er under 20 omkring hvornår du kan få den udeboende SU, også selvom du rent faktisk er udeboende.
hvor meget får man hvis man har et barn og vil uddanne sig socailog sundhedhjælpe . jeg har kun 10.kl. og har ikke arbejdet før
Hej Hil,
Du kan inde på SU.dk beregne hvor meget du kan få, ellers kan du kontakte en studievejleder. Kender du ikke en studievejleder, kan du blive henvist til en ved kommunen.
Takker for en god og interessant artikel
Hej, god og interessant artikel
Hilsen
Sara