Jaloux på kæresten pga. pigevenner
Spørgsmål
Hej Mette!
Mange tak for en fed postkasse?
Jeg kan ikke rigtig finde ud af mig selv længere. Jeg er en pige på 17 og jeg elsker min kæreste meget højt, til nytår har vi været sammen i et år.
Jeg har mange drenge venner, for jeg kan ikke så godt med piger. Han har det på samme måde bare omvendt, han kan bedst med piger.
Men jeg bliver vildt jaloux, når jeg ser ham sammen med en anden pige. De gør ikke noget, men jeg er bare frygtelig bange for, at han går fra mig.Er det meget normalt, når jeg ved han elsker mig eller overdriver jeg??
Jeg bliver altid så gal på ham, og ved godt han ikke har gjort noget galt - men kan ikke styre det!
Du har vel ikke et godt råd vel?
Knus Anja
Svar
Kære Anja
Det, du oplever, er ikke særlig rart. Oplevelsen af ikke at kunne finde ud af sig selv er meget frustrerende og gør en forvirret.
Du beskriver ikke, hvorfor du ikke kan med piger. Har de svigtet dig? Er du blevet overrasket af dine pige-venners måde at være på? Har du måske oplevet at en af dine tidligere veninder svigtede dig?
Stil dig selv disse spørgsmål, for at komme frem til, hvad der ligger til grund for, at du kun søger drengenes samvær – frem for pigers.Du har mange drenge-venner, hvilket jeg tænker er fint.
Det bliver dog et problem i det øjeblik at du ikke tillader din kæreste at have pige-venner. Hvorfor bliver du usikker?
Har han gjort noget, der har givet dig grund til det?Jalouxi handler om angsten for at miste.
Den lille jalouxi, hvor man tænker meget på den anden og helst ikke vil miste vedkommende, er meget normal.
Den store og ødelæggende jalouxi, hvor man bliver besiddende, ikke tillader sin kæreste at se andre piger, bliver hysterisk over små episoder osv., er meget usund for et forhold.Tænk lidt over hvor stor din jalouxi er?
Ødelægger den for meget?Mit råd til dig er at tage en rigtig god snak med din kæreste om, hvordan du har det.
Vis ham måske dette brev!?
Tag snakken en dag hvor du er i godt humør og afslappet. Det gør samtalen meget nemmere.Erkend overfor dig selv, hvor du er for jaloux, og begynd at arbejde med at tackle tingene bedre – lige så stille.
Ting tager tid, så du behøver ikke være verdensmester i morgen – husk det!Tillad dig selv at have det svært og snak med din kæreste og gode venner om det.
Jo bedre du kommer i kontakt med dine følelser, jo mindre forvirret og frustreret vil du føle dig!
Håber du kan bruge mit svar.
Kh
Psykolog Mette Holm


Loading... 
hej mette
Jeg kan ikke rigtig finde ud af mig selv længere. Jeg er en pige på 20 og jeg elsker min kæreste meget højt, jeg har været sammen med han i næsten 4 år.
Jeg har mange drenge venner, for jeg kan ikke med piger. for de har droppe mig mange gang. siden skolen. Han har det på samme måde bare omvendt, han kan bedst med piger.
Men jeg bliver vildt jaloux, når jeg ser ham sammen med en anden pige. jeg bliver tit kad af det når tiden ik går på mig. eller han glemmer en aftale. men hvor arbejde kommer imellem. jeg er virkelig meget jaloux miste han en gang fordi jeg var så meget jaloux kigge i allehans ting. og når han sov gik jeg igemmen hans mobil for at se hvem og hvad han hvade skrivet med..
Er det meget normalt, når jeg ved han elsker mig eller overdriver jeg??
Jeg bliver altid så gal på ham, og ved godt han ikke har gjort noget galt - men kan slet ikke styre det!
Du har vel ikke et godt råd vel?
kuns louise
Hej
.
Jeg er en pige på 20 år, og jeg har virkelig brug for et godt råd. jeg bliver virkelig jaloux, når min kæreste læser om halvnøgne piger i M? og jeg er bange for, at det er fordi han ikke tænder nok på mig? Forside pigen er endda en af mine gamle veninder, og det gør det bare endnu mere svært at han skal glo på hende. er det bare mig,eller er der overhovedet nogen grund til at de kigger på andre piger, når de har en kæreste?
Hej Anja:
Jeg ville råde dig anderledes end Mette - nemlig til ikke at fortælle ham om din jalousi, men at kæmpe med de vrede og sårede følelser inde i dig selv, når de bobler op. Tal med dine andre venner om dem i stedet for at aflaste dig selv - men ikke med kæresten.
For som Mette skriver, er disse følelser/klager nemlig meget usunde for forholdet. Og hvis du udtrykker dem overfor kæresten, så kan han næsten ikke undgå at have dem i hovedet, når han tilbringer tid med sine pigevenner. Det vil få ham til at føle sig skidt tilpas uden at være skyld i noget - og det kan blive til irritation på dig.
Giver du efter for dine negative følelser og skælder ham ud eller virker sur, uden at han har gjort noget - så skubber du ham ganske enkelt væk.
Jalousien er en frygtelig djævel, og jeg ved, at den er vanskelig at styre. Men du må huske dig selv på, at den er din fjende, der forsøger at komme mellem dig og ham. Se den for dig som en lille, grøn djævel, der prøver at ødelægge dit udmærkede liv. Tegn den eventuelt - og sig så fast “Nej!” til den, hver gang den dukker op. Spil glad og velfornøjet, lad som om der ikke er spor i vejen. For det er der jo ikke.
Det var en anden sag, hvis han virkelig var dig utro. Så skulle du selvfølgelig ikke undertrykke dine følelser, men konfrontere ham.
Men det er der jo intet, der tyder på, såvidt jeg forstår dig.
Se det i stedet som en god ting, at han har pigevenner. Venskaber på tværs af køn er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, der findes. Jeg har selv, som du, hovedsagelig venner af hankøn, for dem har jeg det bedst med. Jeg synes, der skal være plads til den slags venskaber og har heller aldrig oplevet jalousikonflikter eller svigt i den sammenhæng.
Det er naturligt, at man kan være lidt nervøs, hvis ens kæreste er meget glad for sine veninder - et eller andet sted inde i mig selv kunne jeg også være det (føle et stik i hjertet, hvis han giver dem et knus f.eks.); men jeg vil aldrig vise det. Jeg skjuler altid jalousi, og det fungerer strålende. Det skaber en atmosfære af ro og tillid, som styrker forholdet.
Jeg tror, det er vigtigt ikke at konfrontere partneren med en ubegrundet jalousi, fordi det er at give ham ansvaret for et problem, man selv har, og som han ikke kan løse eller handle i forhold til. Her er den hårde udfordring simpelthen at kæmpe med den lille grønne selv.
Eventuelt kan man give den lille grønne et navn sammen med kæresten og så sige med humor: “Nu bider den lille grønne i mig igen!!! Den strik!” Så kan I måske grine af det sammen, og i det tilfælde er det OK at have talt med ham om det. Det kan virke som en djævleuddrivelse.
Men ellers vil den bedste udvej som sagt være at frede hans liv fra disse negative associationer og være ham en god og tillidsfuld kæreste, der tror på ham. Udadtil i det mindste, hvis du ikke magter det indadtil.
“Den, der besejrer sig selv er større end den, er besejrer et kongerige!”
Tak for nogen fantastiske råd.
Hej:).
Jeg kan ikke rigtig finde ud af mig selv længere. Jeg er en pige på 14 og går i 8 klasse og jeg elsker min kæreste meget højt,
Jeg har flest drenge venner, for jeg kan ikke så godt med piger. Han synes det er fint. Han har det lidt på samme måde. Han er lige startet i 10 klasse, der han gik i 9. havde han ikke rigtig nogle at tale med! Men jeg bliver vildt jaloux, når jeg ser ham sammen med en anden pige, eller når han invitere hans veninder hjem til ham. han taler mest med pigerne i 10 klasse, Det gør jo helle ikke noget, men jeg bliver bare frygtelig jaloux når jeg ser ham i frikvarterne og han går med dem. Jeg taler lidt med dem, og jeg synes de er vildt søde. men alligevel bliver jeg jaloux. Når jeg er sammen med ham og de også er med ham hjemme, har jeg det bare som om at han glemmer mig. jeg har spurgt ham flere gange om han ikke kunne finde nogle drengevenner også. han har sagt at han allerede taler med nogen, men når jeg ser ham på skolen taler han kun med piger.
Er det meget normalt, når jeg ved han elsker mig eller overdriver jeg??
Jeg bliver altid så sur på ham, og ved godt han ikke har gjort noget galt - men kan ikke styre det!
Heeeej, jeg er en pige på 15 år. jeg har en rigtig dejlig kæreste men han har utrolig mange pigenvenner som han tit skriver med og taler om og han har en bedsteveninder som han altid er sammen med og når jeg fortæller ham at jeg er Jaloux på deres forhold siger han bare at han ikke vil nævne hendes navn mere når jeg snakker med ham, og når jeg snakker med hendes fortæller hun mig bare altid alle de sjove ting hende og min kæreste går og laver og at de er som bror og søster. jeg kan ikke lade være med at blive rigtig ked af det og jeg bliver tit sur på ham over små ligegyldige ting.
jeg aner overhovedet ikke hvad jeg skal gøre!:(