Jul som voksen

Nu det jul igen (altså næsten)og det er da skønt. Men efter min mening, har julen har mistet noget, den har mistet noget af sin magi! Forstå mig ret, jeg elsker julen og alt hvad der hører med, lige fra julesange til risengrød, men der er stadig noget der mangler! Eller rettere, noget har ændret sig; man er blevet voksen!

Jeg husker tydeligt da jeg var barn hvordan juleaften foregik hjemme hos mine forældre. Jeg stod tidligt op og hentede en skål cornflakes og satte mig under dynen og var klar til alt det gode juletv! Tiden gik aaaaaaalt for langsomt, neeej det var rent helvede! Min mor gav mig altid en ”pre-julegave” noget jeg kunne lege med til de ”rigtige” gaver kom frem! Og jeg var (og er stadig) enebarn, så alle gaver var til mig, mig og mig!

Efter middagen som føltes som at vare 57 timer, så skulle mine kære forældre og gæster til at vaske op, neeeej det tog en krig og jeg ventede og ventede! Så skulle vi danse om juletræ og jeg tror vi sang alle julesange der fandtes, to gange, både forlæns og baglæns, eller sådan føltes det i hvert fald! Omkring 21:00 tiden var det så endelig gave tid.

Nu står jeg stadig tidligt op juleaftensdag, går over til bageren og køber dejligt morgenmad, herefter sidder vi hjemme hygger, spiser og ser noget jule-tv. Så laver man nu hvad man laver, så skal man pludselig af sted og ud til familien og holde jul! Inden man for set sig om, så har man spist julemaden og ungerne i familien hænger allerede oppe i juletræet og skriger efter deres julegaver og BLING!!! ….Så er aftenen slut og ud over en overfyldt mave er det eneste man går hjem med er en T-shirt med et påstrøget ”D&G” logo( købt i Bulgarien), et Matas deosæt og et par billige øreringe fra H&M!

Men nu når jeg har mistet lidt af julens magi, opdager jeg pludselig, at jeg har fået noget andet; jeg har fået evnen til at starte mine egne juletraditioner! Skabe min egen magi! Det bliver ikke det samme som jeg var barn, men er sikker på det kan blive lige så godt, bare anderledes. Ej …nu glæder jeg mig rigtig meget til jul, kan næsten slet ikke vente!

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: