Juletema: Hvorfor giver vi hinanden gaver juleaften?

Det mest spændende ved julen for børnene er nok gaverne. men sådan har det ikke altid været.
Det at give hinanden indpakkede gaver juleaften er en tradition, der først blev udbredt her i landet i løbet af 1800-tallet. Det, at børnene giver deres forældre gaver de selv har lavet eller købt, er ikke mere end en 70-80 år gammel tradition. Der er dog blevet givet gaver tidligere, men de var dengang noget helt andet, end de gaver vi får i dag. Man ved, at børn siden middelalderen har fået gaver af deres forældre til jul, i form af en lidt julebagværket, æbler og andre frugter. Det blev ikke pakket ind . Man fik blot sine spiselige gaver juleaften eller julemorgen.
Udover disse gaver og godter, har julen ikke været lig med større gaver indtil begyndelsen af 1800-tallet.
Præsterne dengang var nemlig imod, at man forkælede sine egne børn i julen. De mente, at det kun var det fattige Jesusbarn man skulle tilbede og tænke på. Men fra 1800-tallet begyndte man langsomt på at pakke gaverne ind, og give dem som overraskelser. Nogle hængte dem på juletræet, og andre anbragte dem (u)indpakkede på et bord eller under juletræet.
Først i 1900-tallet blev det fast kutyme, at julegaverne ligger indpakkede under juletræet. Det at voksne giver hinanden gaver blev først udbredt i forbindelse med, at julens gave-givning bredte sig til alle samfundslag. Før år 1800 var julegaver mellem voksne utænkelig. Man havde dog kendskab til begrebet julegaver, men mere i form af en slags gratiale, og dermed mere eller mindre en aftalt del af den løn, man havde krav på. Sådanne gaver gav husbonden sit tjenestefolk, adelsfolk deres bønder og konger deres undergivne.
Julegaverne er blevet til en vigtig økonomisk del for detailhandlen. Det kan man se i bl.a. de mange julekataloger, tilbudsaviser og annoncer i tv. Mange butikker har årets højeste omsætning i december – i varehusenes legetøjsafdelinger sker f.eks. næsten halvdelen af årets omsætning i december. Til voksne er det der sælges mest af til jul nemlig frækt undertøj!
Mange firmaer giver deres ansatte julegaver i forskellige prisklasser og forskellige arter. De gaver kan f.eks. være pap-kalendere, checks, bonuser, julekurve og rødvinskasser, fyldepenne osv.
Det papir som vi i dag bruger til at pakke gaverne ind i, kendes først fra slutningen af 1800-tallet. Det var oprindeligt glanspapir (hvidt, glittet papir), der blev påtrykt alle mulige stærke farver. Senere blev der trykt farver på almindeligt hvidt papir.


Loading... 
Det er en meget god hjemme side. jeg trode slet ikke det var til at finde noget om hvorfor man giver hinanden gaver. men det fandt jeg ud af at det kunne man godt, takket være din hjemmeside. man lære meget at den og det jeg fik af vide var også det jeg skulle bruge. men du skulle måske skrive lidt mere om hvordan det hele begyndte
knus Amalie C:
At bytte gaver er vel en måde at give et andet menneske opmærksomhed på. Måske skulle vi overveje at gøre det i hverdagen også. Mange gange tangerer det jo fråds når vi vælter i gaver denne ene dag om året. Det ville da være fedt hvis det kunne fordeles lidt over året