Julegaver Top5

Vi kan ikke komme uden om det venner, det er snart jul og det betyder at der skal bruges penge, mange penge! Men hvad skal man give i gave? Man vil jo gerne gøre folk glade, men samtidig så er det begrænset hvor mange penge man har at spendere på de kære julegaver! Men det er der råd for, jeg har lavet en top 5 over rigtige gode julegave ideer til billige penge, here goes..
5. Gaveæskerne
Ja , dem fra Matas og supermarkederne. Måske ikke det mest ”spændende” at gi eller få. Men det er altid gode gaver at gi’ hvis man enten ikke har et pengetræ i haven, eller det bare er en gave til ”tante Frida” eller den ”tykke veninde man kun ser en gang om året”! Man kan få æsker fra 50kr og opefter, med alt lige fra bodylotion, vaskeklude til hårshampoo!
4. Gavekort.
Ja det lyder måske kedeligt, men et gavekort kan man altid bruge! Forslag til gode steder er H&M , Glitter og Matas! Så kan folk selv bestemme hvad de vil have! Ulempen er her, at folk lige præcis kan se hvilket beløb du har valgt at ofre på dem! Et altenativ kan også være et gavekort til f.eks. Netto, meget god idé til den fattige studerende. Jeg fik sådan et gavekort et par år tilbage og det var bare super, så var nytårsaften reddet, hvad drikkevarer angik!
3. En kurv – fyldt med overraskelser.
Det er altid et hit! Enten har du en kurv liggende hjemme (a la den fra ”rødhætte”) eller så kan du købe én for billige penge! Fyld den med nogle af de ting som du ved modtageren elsker, f.eks. yndlings slikket, yndlings vinen, lækker kaffe, the eller chokolade og f.eks. et par dameblade, en pakke smøger, en bog….ja whatever! Du kan sagtens samle en kurv for under 150-200kr, og så ser det ud af noget.
2. Tøj fra…SmartGy.dk (til kæresten)
Wow… her kan du købe nogle lækre klude til din kæreste, mærketøj til billige penge! Du kan sagtens få en skjorte for under 200kr, best of all, så er der dag-til-dag levering, så det er jo super! Så behøver du ikke rende ud i jule-myldret, da man kan shoppe online! Tøjet herfra er af kanon kvalitet og kanon fedt!
1. ”Alt” fra…H&M
Ja her må jeg nok indrømme, her bor jeg stor set hele julemåneden. Her køber jeg over 50% af mine julegaver. Smykker, makeup, tasker, tøj osv osv…her får man meget for sine penge, H&M I love you! Man kan også shoppe online på www.hm.com, dog er udvalget ikke så stort, plus man skal være obs på leveringstiderne godt kan være flere uger på nogle varer!
Så kom i gang med at juleshoppe, det behøver ikke at blive så dyrt! God fornøjelse – og god jul!


Loading... 