Spørgsmål

Hej Nadia!

Jeg står virkelig i et stort dilema… Jeg er 14… snart 15, og har kommet sammen med en virkelig sød fyr i over et halvt år. Jeg elsker ham virkelig meget højt, men har på det sidste har jeg begyndt at ligesom føle at jeg ikke rigtig kan stole på ham.

Han har fortalt til en del (ikke mange… men for mange) at vi har været i seng sammen. Det er ikke fordi at jeg er særlig blufærdig, men jeg syntes bare ikke at alle skal vide det, vi er jo trods alt kun 14…

Noget andet er at han har en del pige-venner… Engang havde vi haft et skænderi og han havde bare fortalt til en f dem, at jeg havde grædt… Det syntes jeg ligesom ikke kom hende ved?? Og hun er også en af MINE venner, så hun havde det lidt på samme måde (og dog…)

Jeg håber ikke at dette brev er for langt for jeg har virkelig brug for at fortælle hvad jeg mener og føler.

Hans og min vennekreds er også meget forskellig og jeg gider ikke rigtig at være sammen med dem han vil, for de fleste af dem er bare sådan nogen der bare er sammen med alle (på samme tid osv.) og de lyver og drikker for meget…

Jeg vil ikke lyde som en præst, men jeg har ikke lyst til at drikke mig pisse-stiv hver enste weekend, det er jo ikke sundt. Et ordenligt knald af en fest engang om måneden er nok til mig.

Nu skal det jo også lige siges, at jeg elsker ham meget højt, og når vi er sammen har jeg det bare så ubeskriveligt vidunderligt. Og vi snakker godt sammen og ja… jeg er bare så forelsket i ham…

Men jeg er bare lidt bange for hvis han nu var sammen med en anden… Skulle jeg så tage med hen til nogle af hans venner?

Jeg har et temmelig travlt liv (håndbold 4 gange i ugen) plus arbejde ca. 5 timer… lektier 2 timer hver dag. Og så ham og vennerne. Så jeg har mest lyst til stille og roligt at være sammen med en af mine gode veninder, eller bare alene med familien en lørdag aften!! er der noget galt med mig, og burde jeg bare ville være sammen med ham hele tiden selvom at jeg ikke kan li hans omgangskreds… ikke fordi de gør noget ulovligt eller sådan noget men jeg syntes bare de er så falske og billige… og jeg vil ikke have at han skal være som dem. Jeg ved godt at jeg ikke kan bestemme over ham, og at dem han er venner med faktisk er søde nok hver for sig. Men jeg har bare ikke lyst til at være medlem af sådan et fællesskab…

Jeg er nok klassens mest populære pige, og jeg ved ikke om det er på randen til at være selvglad, når jeg siger at jeg har virkelig mange venner. Men jeg foretrækker bare folk der er mere nede på jorden, som har skæg humor, og som godt kan være skøre og mærkelige men skønne (selvokm at de IKKE er fulde…)

Jeg håber virkelig at du vil svare mit brev.

Kærlig hilsen Michelle.

Svar

Kære Michelle

Tak for dit meget beskrivende og følelses prægede brev…

Som jeg har forstået det så er jeres forhold for dig svært fordi du og din kæreste er så langt fra hinanden medmindre I bare er jer to.

Alle forhold har sine svære perioder men hvad jeg har konkluderet er at de aldrig (og jeg mener aldrig) må være overvejende negative/svære.

En af de vigtige elementer er også i forholdet kompromis, med det mener jeg at ingen er perfekte eller lige som man selv synes de skal være og det må man bare acceptere. Er man ikke klar til dette vil forholdet aldrig overleve.

Men der er også grænser som ikke må overskrides, og det efter min mening i dit tilfælde er når din kæreste fortæller vidt og bredt om jeres sexliv. Det er en privat sag ihvertfald for de fleste så her må du være ærlig om dine følelser.

Det skulle han også kunne forstår hvis han holder af dig.

Det med venner, utroskab osv er et tillids spørgsmål og i forhold er det utolig vigtigt.
Kan du ikke stole på ham om han er dig utro, så er han bare ikke det værd , så må du slutte det.
Men det nytter jo heller ikke noget at man anklager uden at kende sandheden.

Kender godt følelsen af at han ikke virker oprigtig men det kan også være egne usikkerheder på sig selv osv.

Ang gå i byen osv er det totalt individuelt og man skal KUN gøre hvad man selv har lyst til.

Håber det gav lidt svar.

Knus Christina