Kampen mod vægten!!!

weight.jpg

Mange mener at de er for tykke og der vil altid være nogle uskrevne regler om hvornår man er for tyk. Nogle mennesker vælger at gå på den ene kur efter den anden og selv om der ryger nogle kilo eller måske mange så går der ikke særlig langt tid før de igen er på kur igen fordi de finder ud af at kuren ikke holder.

Der er piller, pulver og plastre og de har alle sammen samme effekt hvis du ikke selv er indstillet på at vægten skal holdes.

Det kræver meget mod at begynde på en kur fordi det kræver samtidig også en del viljestyrke og opbagning fra din omgangskreds + en del forståelse. Det er ikke nemt at tabe sig, men det er lige så svært at vide med sig selv hvornår man bør tage kampen op med vægten!

Mange kan se på sig selv om de er for tykke ved at kigge sig i spejlet, men det samme gælder for dem som er for tynde. Der hvor der oftest sidder for meget eller for lidt er på maven. Hvis der er for meget fedt på maven anser man det ofte for ”skadeligt” end hvis det sidder på hofterne eller lår. Der findes mange tabeller og skemaer for hvordan man kan se om man vejer for meget eller for lidt og en af de ”gyldne” tabeller kan se ud som denne her:

Er du fx 1,70 cm høj og vejer 70 kg.
Vil regnestykket så sådan her ud (højde x højde) 1,70 x 1,70 = 2,89 og kilo / resultatet 70 : 2,89 = 24,3. Dette tal kan man så gå ind i en tabel og se hvor man ligger henne. I dette tilfælde vil denne tabel fortælle dig følgende; Er dit BMI (Body Mass Index) mellem 20-25 så er du normalvægtig. Er BMI over 25 er du overvægtig og er BMI over 30 er du fed.

Er du i tvivl om du er for tyk over hofterne eller på maven kan man regne det ud ved at gøre følgende:
Dividere dit taljemål med hoftemålet. Hvis du er fx 80 om taljen og 100 om hoften ser dit regnestykke sådan her ud. 80 : 100= 0,8. Hos kvinder skal tallet helst være under 0.8 og hos mænd under 1. Ligger det over har man for meget fedt om maven.

Det er meget vigtigt for dig at huske at din krop består af vand, muskler, knogler og fedt. Derfor vil du også få den samlede vægt af disse fire ting. Du skal derfor også være forberedt på at dine knogler kan veje en del mere og går du på kur vil det være din kropsvæske du taber og selv om badevægten har fortalt dig at du måske har tabt 5 kilo så har du reelt kun tabt ¾ af fedtvævet. Resten er almindelig uorden i væskebalancen. De efterfølgende uger vil du nok ikke tabe noget (ifølge din vægt). Du kan godt tabe fedtvæv samtidig med at din krop optager væske. Forbrændingen i din krop er heller ikke stabil eller jævn. I nogle perioder kan din krop nedsætte forbrændingen og på den måde udnyttes energien i den mad du indtager bedre og der forbrændes også mindre. Forbrændingen afhænger selvfølgelig af hvad du vælger at spise og fx vil en kost med mange kulhydrater give en højere forbrænding, men det er meget op til hver person og hvordan den enkeltes krop tager imod. Det er sundest at tabe ½ kilo om ugen fordi så går din krop ikke i chok og den kan bedre ”respektere” den forvandling der er i gang!
Lige meget hvor håbløst det måske ser ud i de første uger og badevægten driller med resultatet så kæmp. Så længe du holder slankekuren med grøntsager, frugt, mindre kød, magert pålæg osv. så kommer der et flot resultat med tiden. Du skal bare huske at Rom blev heller ikke bygget på en dag eller en måned og der kræver altså meget af dig og din indstilling til det med at være på kur.

Lige en sidste ting. Skulle du være i tvivl om noget af det som står så gå til din læge, apoteket eller en diætist. Så er der ingen tvivl mere!

Hjælp

Du kan altid opsøge din egen læge og høre hvad han/hun har af gode råd til dig og hvad der kan/bør gøres. I første omgang kan din praktiserende læge konstatere om du er i fysisk fare, om du er for tyk eller for tynd. Lægen kan ydermere se om der er fysiske skader på bl.a. spiserøret efter opkastninger, misfarvninger på tænderne osv. Lægen kan kontrolveje dig for at se om du er som du skal være. Han/hun vil vurdere din psykiske tilstand og kan hvis han/hun mener det er nødvendigt, udskrive antidepressive midler. Med en spiseforstyrrelse følger der for det meste en depression og de såkaldte ”lykkepiller” bruges ofte som et led i den videre behandling. Lægen kan dog også henvise dig videre i systemer hvis han/hun mener at du bør gå til psykolog.

Psykologbehandling er den behandlings form som spiseforstyrrede oftest bliver henvist til. Grunden er at de spiseforstyrrede oftest ikke selv kender til deres problem og man skal derfor arbejde i dybden i en længere periode og der bruges derfor individuel samtaleterapi. En anden metode som en psykolog ofte benytter er familieterapi hvor den nærmeste familie deltager i samtalerne fordi det er oftest dem det hele drejer sig om. Manglede opmærksomhed til barnet/teenageren og de har også en ret til at vide at det ikke kun er deres barn/teenager der har et problem.

Man kan også søge hjælp hos en diætist. Her kan man nemlig få gode råd på hvad man egentlig kan ”tillade” sig at spise hvis man ikke vil tage på og bare gerne vil have en sundere kost. På den måde kan man både gå til psykolog og diætist og vide sig sikker på at der er hjælp at hente. Diætisten er også med til at lægge din personlige kostplan så du får de nødvendige vitaminer og mineraler. Man lærer på den måde hvad de forskellige produkter indeholder og hvordan sammensætningen mellem fedt, grøntsager, kød osv. skal være.

Ca. 0,5-1 % af alle kvinder kan udvikle anoreksi, 1-3 % af alle kvinder kan udvikle bulimi og hvem siger at du ikke er en af dem? Du har måske ikke nogle af de to ting, men du kan have spiseforstyrrelse på den ene eller på den anden måde uden du selv egentlig er klar over det. Måske burde du kigge lidt nærmere på dig selv og hvad der egentlig sker med dig….. Jeg siger IKKE at du har det, men de fleste piger/kvinder har det eller er på vej ud i sådan et problem og det er vigtigt at det bliver stoppet i tide!

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: