Kaninen som kæledyr

kanin.jpg

For ca. 4000 år siden fandt nogle sømænd kaniner i Spanien og for over 700 år siden kom den til Danmark hvor den nu flere steder lever vildt i skovene. Den tamme kanon nedstammer oprindeligt fra den europæiske vildkanon, den er grå og den vejer 2,5 kilo.

Kaninen er et meget nysgerrigt dyr og den ved ikke noget bedre end at blive kælet for. Står din kanon på bagbenene er det fordi den lige skal holde øje med noget og oplever du din kanin slikker på dig når du aer den er det fordi den viser dig sin venlighed. Den elsker at putte og ligge hvor der er lunt. Kradser den dig når du holder den/kæler den er dette en meget naturlig reaktion på at den siger fra ”jeg har fået nok og vil ikke nusses mere” og her gør du klogest i at sætte den ned i sit bur så den kan få lov til, at være sig selv og stresse af. Nogle kaniner ryster enten på hovedet eller med ørene så du gør klogest i, at lære din kanin godt af kende så i ikke misforstår hinanden.

Når en kanin vælger at hæve sin bagkrop, ørene fremad og halen nede er den nysgerrig, men når halen er bagud føler den sig usikker. En kanin reagerer kraftigt når den bliver forskrækket, den spiller nemlig død og når den igen føler sig sikker vil den sætte i spring. Går du hen imod den kan den finde på, at underkaste sig ved, at trykke sig ned mod jorden, vende hovedet nedad samtidig med at dens øre er lagt ned. Sker dette kan du berolige den ved, at tale langsomt og lave langsomme bevægelser.

Kaninen er meget renlig og den vil vælge ”toilet” ét sted i buret. Den ene afføring havnet på dette specielle sted imens den anden type bliver ”genbrugt”. Kaninen spiser den fordi den indeholder B-vitaminer, så denne adfærd er altså normal.

Alle kaniner kan du både have inde og ude, men skal du have et passende bur skal målene mindst være 80 cm langt, 65 cm bredt og 50 cm højt. Er din race stor skal buret mindst være 130 cm langt, 90 cm bredt og 70 cm højt. Så hvis du køber en kanin unge er det klogt at spørge forhandleren hvor den stor ca. bliver så du ikke får købt bur som med tiden bliver for lille. Bunden skal være i plast og overdelen af metalgitter. Et bur af træ til indendørs brug er en meget dårlig ide fordi det er svært at holde rent og træet vil suge væske (vand, tis og safterne fra maden) til sig.

Vandflaske (skal skiftes hver dag), madskål af stentøj, en hule som kaninen kan putte i og være sig selv, evt. en høhæk hvor alt det friske hø og græs kan ligge. Når du skal gøre buret klart bør du bruge spåner, halm og hø. Brug aldrig aviser fordi kaninen spiser dem og det bliver svære at gøre buret rent. Stil din kanin et sted hvor den ikke kan få træk og for stærk sol. Kaninen kan lige som os mennesker få fedeslag så hvis der er over 25 grader fordi du mener, at den vil have godt af lidt sol så bedes du flytte den fordi den kan blive meget dårlig.

Når du gør buret rent skal du bruge varmt vand og lidt opvaskemiddel. Buret skal gøres rent flere gange i løbet af en uge. ”Toilettet” som kaninen har udvalgt skal gøres rent hver dag. Din kanin bør jævnligt børstes, tjek ørene jævnligt for mider og er dens klør for lange så skal de klippes med en 3-i-1, men kun spidsen. Lad være med at klippe i blodårerne og er du i tvivl så bestil tid hos dyrlægen, så du selv kan observere hvor langt ned der bliver klippet.

Du skal være opmærksom på din kanins tænder, da de hele tiden vokser og dette betyder, at den hele tiden skal have adgang til gulerødder, frugtgrene, bøgegrene og birkegrene. Hvis du opdager at tænderne vokser skævt eller slet ikke vokser bør du tage den med til dyrlægen.

Din kanin vil leve ca. 5-7 år, men mange lever meget længere fordi ejeren passer godt på den, så det er ikke helt usikkert at din kanin lever op imod 10-12 år.

Der er 52 forskellige racer, 342 farvevarianter og en gennemsnitlig vægt for alle disse kaniner er for de små racer ca. 800 gram og de store kan veje op til 10 kilo.

Flere oplysninger så kan du jo søge på nettet, gå til en boghandler eller på biblioteket.

En kommentar - “Kaninen som kæledyr”

  1. Anna Emilie stokholm (01-01-2010 - 17:36 )

    Jeg har haft kanin i 10 år og den ældste kanin jeg har haft blev 6 år, men jeg har hørt om en kanin der blev 15 år. Så det er vidst ikke helt rigtigt at de fleste kaniner bliver 5-7 år, men 3-4 år.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: