Spørgsmål

Hej .

Jeg har et problem, og det er at to af mine nærmeste venner begge går til psykolog.

Nogle gange bliver det alt sammen lagt på mig, når de fortæller om hvor dårligt de har det.

Så bliver jeg selv overbelastet og ked af det, fordi jeg ikke føler jeg kan hjælpe dem nok.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dem, for at for dem til at forstå at jeg ikke kan hjælpe dem godt nok

Please hjælp

Svar

Tak for dit brev.

Som nær ven behøver du ikke altid at have et svar parat.
Tværtimod!

I et godt venskab er det nemlig ikke sådan, at man altid skal sige det rigtige på det rigtige tidspunkt.

Gode venskaber rummer både sorger og glæder og vigtigst af alt – at man lytter til hinanden.

Når livet er svært er det man ofte har brug for fra ens tætte venner, at de har lyst til at lytte til og prøve at forstå en.

Måske er det netop det dine nære venner her brug for fra dig i denne sammenhæng – at du blot lytter – uden at du skal finde løsninger på hvordan du kan hjælpe dem.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det er dig selv der ikke føler at du gør det godt nok, og derfor bliver overbelastet og ked af det?

Kravet om at hjælpe kommer således fra dig selv og faktisk ikke fra dem. De har måske bare brug for at du lytter til dem – uden at du forsøger at finde en løsning.

Er du i tvivl kunne du jo prøve at spørge, hvad de egentlig forventer af dig.

Sig til dem, at du gerne vil lytte til dem, men at du føler, du har svært ved at hjælpe dem.
At du gerne vil være der for dem, lytte og forsøge at forstå – så længe at de ikke giver dig ansvaret for at løse problemerne.

Du skriver at de går til psykolog, og dermed er de jo rent faktisk i gang med at få professionel hjælp.

Husk at et godt venskab handler om både at give og få noget tilbage igen.
Måske er der ikke balance i venskabet lige nu, fordi dine venners problemer fylder meget – men på et andet tidspunkt er det måske dig, der har brug for deres trygge skuldre at græde ud ved.

Håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Psykolog Mette Holm