Historien bag Lancôme

Dette produkt er meget kendt i hele verden, men hvor meget kender du selv til det? De fleste køber mærket fordi det er eksklusivt og man er ”lidt mere når man køber det”, men kender du egentlig noget til historien bag?
Året er 1884 og Armand Petitjean bliver født. Hans 2 brødre og ham selv har planer om at fuldføre deres store drøm om at tage til Sydamerika og realisere denne. De bliver dog skilt da krigen i 1914 bryder ud og efter en længere kamp ender Armand hvor han begyndte- nemlig med ingen ting. Dette betyder dog ikke den store rolle for Armand som tager til Brasilien hvor hans succes får lov til at vokse med stor hast.
Armands næse for gode dufte skyldes nok at han voksede op blandt de delikate dufte af frugtalkohol. Selv den mest velduftende aromaer gik ikke forbi hans næse og han var genial til at lave en større duftsammensætning. I en alder af 50 år startede Armand forfra og et nyt imperium blev stiftet. Han valgte navnet med meget stor omhu, men han ville også være sikker på at dette navn kunne udtales på alle sprog, så en god ven og finansiel kilde ved navnet Guillaume d´Ornano kom med forslaget ”Lancosme” efter navnet på et slot som lå/ligger i Frankrig. Da man dog ikke kan udtale s´et på fransk blev det efter nogle prøvelser til ”Lancôme”.
Armand sendte sine agenter på korstog. Første stop var til Oslo, Schweiz, England, Italien, Wien, Warszawa og Stockholm. Anden rejse var til Sydamerika, 3. rejse gik igennem Spanien og Nordafrika og 4. rejse blev til Orienten. I slutningen af 1935 kom startsignalet så og 31 markeder blev åbnet på kun 6 måneder. Eksporten var næsten større end omsætningen på det franske marked. Lancôme butikken på Rue de Fauborg Saint-Honoré blev også åbnet.
”Nutrix” blev lanceret i 1936 og denne creme var ret god imod solskoldning, udslet fra planter, insekt bid, sprækker i huden, forfrysninger ja stort set alt. Det tredobbelte grundlaget for Lancôme blev parfume, div. pleje midler og makeup. 3 symboler blev også hurtigt klarlagt. Makeup havde en lille engel, parfumen havde rosen og plejens kendetegn var Lotusen. Efter ”Nutrix” kom den ene parfume efter den anden og i 1937 var Peut-être og Revoltre produceret. Fleches kom i 1938 og i 1939 kom Gardenia. På 4 år havde Lancôme skabt 9 parfumer hver med forskellig udformning. Eau de Parfum, Eau de Toilette, Eau de Sentur, Lotion Capillaries samt en hel serie af Eau de Cologne og Eau de Lavende. Dette kunne dog på ingen måde måle sig med de andre ting inde for pleje og make up som fx 18 nuancer i pudder.
2. Verdenskrig kom og de nye ideer blev sat i bero fordi stort set alle Armands medarbejdere blev indkaldt hvilket betød at fabrikken lukkede i en periode (men ikke for altid.) I 1941 indkaldte Armand til bestyrelses møde for at fremsige sin plan for fremtiden af Lancôme ”om 10 år vil vi være endnu større og for at nå dertil må vi danne en stab af teknikere bestående af kvinder med klasse, som er i stand til at gøre Lancômes navn kendt i hele verden”. Dette betød at en speciel skole blev indviet og eleverne blev kun optaget på særlige anbefalinger. Kravene var høje- god uddannelse, smukt ansigt med stil, udstråling og kendskab til 2 sprog.
9 måneder med en meget disciplineret undervisning som blev varetaget af kendte doktorer, videnskabsmænd og professorer. Alle kendt på deres speciel viden. Fag som kemi, kunsthistorie, teater sminkning, produktviden (om Lancôme), klædenshistorie og besøg på Loouvre + mange foredrag om parfume, blev hurtigt en hverdag for disse elever. Kun få bestod uddannelsen hvorefter de kunne kalde sig selv for ”techniciennes”. Med denne uddannelse skulle kvinderne kunne klare, at sælge Lancôme produkterne i Frankrig og udlandet, vikariere for eller erstatte en repræsentant, arrangere cocktails, have en god kendskab til Lancômes pleje, lægge makeup som kunne holde til 40 grader i skyggen og endelig skulle de kunne besvare spørgsmål om alverdens ting når en journalist spurgte.
Armand Petitjeans børn og børnebørn voksede op og de havde ikke lysten til at føre virksomheden videre hvilket førte til, at hele familien besluttede sig for at sælge. Armand ville dog kun sælge til en franskmand så de første købere afviste han med stil. Senere kom Francois Dalle og han endte med at købe Lancôme efter han havde fortalt Armand hvilke visioner han havde for firmaet.


Loading... 