De fleste kommer en gang i mellem med en lille hvid løgn og tænker så ikke mere over det, men hvad med dem som ikke kan stoppe? Hvorfor lyver folk egentlig?

 Nogle gør det fordi de er misundelige og skal gøre sig bedre end de selv føler sig. Andre gør det fordi de er kommet så langt ud at de ikke selv kan se hvad der er rigtigt og forkert. Hvad gør man ved sådan nogle mennesker og hvordan finder man ud af at deres liv ikke er helt som de giver udtryk for?

Jeg har igennem mange år haft en veninde som jeg har været misundelig på. Spørg mig ikke hvorfor, men hendes liv virkede så perfekt indtil jeg og 3 andre fandt ud af at noget var galt. Det startede i de små afdelinger med at hun skulle med sine forældre på en rejse til Egypten. Det troede vi på fordi vi hørte intet til hende i godt og vel 10 dage. Hun kunne vise billeder fra landet og det hele virkede totalt realistisk.

Så pludselig begyndt hun at sige at hun (i en alder af 18) var gravid og skulle giftes. Nå ja det er måske lidt tidligt nok, men der er jo efterhånden ret mange der bliver gift når de er så unge så vi støttede hende og snakkede med hende om hvordan hun ville takle det med barnet og hvordan hendes bryllup skulle være.

Én dag kom min anden veninde (Maibritt) hjem til ”hende” noget tid før de havde aftalt og Majbritt snakkede så med moren for at få tiden til at gå. Majbritt spurgte så hvordan deres tur havde været til Egypten (for at holde en samtale i gang). Moren kiggede underligt og fortalte så at det var storebroderen der havde været af sted og ingen af de andre. Moren havde været hjemme fordi vores veninde havde været meget syg og hun ville ikke være alene.

Majbritt lod som ingen ting og snakkede med vores veninde som om ingen ting var sket. Men dagen efter kom Majbritt og spurgte hvad vi kunne gøre fordi det var sikkert ikke den eneste løgn vores fællesveninde havde bildt os ind! Det første som flyver igennem én er ”hvor er hun led”, men så kommer næste tanke hvor man får medlidenhed med hende. Vi besluttede dog alle at vi ville tage hen og snakke med hendes forældre og de måtte så tage sig af sagen.

Moren var totalt målløs da vi spurgte hende hvornår der skulle holdes bryllup og hvornår vores veninde var sat til at føde. Ingen i hende familie havde lagt mærke til noget og hun virkede som en meget ”normal pige”. Hendes mor spurgte os flere gang om vi var sikre på at det var hendes datter vi havde talt med. Vi kunne ikke lade være med at spørge hende hvad hende og hendes mand ville gøre ved det hele fordi vi ville godt vide hvad der skulle ske med vores veninde. Moren sagde at de nok måtte til at holde mere øje med hende og gå til psykolog fordi hun måtte åbenbart have et problem eller flere, men hun anede ikke hvad hun skulle stille op fordi hvordan træffer man så svær en beslutning når det kommer til ens eget barn?

De typiske kendetegn for, at folk lyver er at de kommer med nogle bevægelser som afslører dem. Ting som at kigge væk når man snakker med folk/kigger ned, at man ikke virker troværdig i sin stemme.

Nogle gange er man ikke i tvivl og andre gange er det ikke lige til at gennemskue, men hvad er det som gør folk lyver? Tænk lidt over det næste gang du måske selv lyver også selv om det er en lille ”hvid løgn”. Hvad er det som får dig til at gøre det?