Okay. Som mange andre mennesker rundt omkring i det ganske land, er denne kvindes status single…

For lidt over et år siden sluttede hun et forhold til hvad hun vil betegne som sit livs kærlighed. Det startede enormt romantisk og endte enormt galt men ja, uanset hvad, hvordan og hvorfor, fortryder hun intet af det og glemmer aldrig oplevelsen med ham og hende.
Utroligt hun kan sidde og sige sådan for han fortjente hende IKKE under nogen omstændigheder og hun fortjente på ingen måde den behandling han udsatte hende for, men det korte af det lange er, at der jo altid er to parter i et forhold og hun havde bestemt også sin del af fejlen i dette forhold ved at tillade, at det kom så langt ud som det gjorde og sårede hende meget mere end godt var. Men faktum er (efter hun havde gjort det forbi med ham), sluttede hendes ex af med bemærkningen: ”Hey – du valgte selv”. Som om han ikke havde været ubehøvlet NOK – hvilket i sig selv er en historie for sig.

Efter et mere eller mindre voldsomt raserianfald – ikke udtrykt overfor ham, men hende selv og hendes familie og venner, enorme tudeture, trøstespisning, adskillige fester, nye fyre osv. – en helt igennem Nynne-lignende tilværelse (grotesk hun selv sad sammen med veninder OG sin ex og klaskede sig på lårene over serierne/filmen) for ved Gud – det blev hendes egen skæbne. Nemesis når det er værst.
På trods af det, har hun dog måtte sluge denne kamel for ja, det er jo det vi gør – vælger selv – hele vejen igennem og dette er min pointe med denne artikel.
Man kan kaste op nu og tænke: ej, ej, ej – ikke flere feministiske artikler om mænd og deres elendige opførsel. Kære kvinder – det er det ikke. Det her er en rendyrket opsang til jer om VIRKELIG at vælge og turde vælge FRA i den tro, at I fortjener det bedste af det bedste. Lad jer ikke nøje. Vær hamrende selektiv og hvis det som krydser din vej ikke helt falder i smag – så bevæg jer trygt og roligt videre. Det her er en opsang til os kvinder – og lidt til mændene også. Ved godt det er kvindelige læsere her, men hæng den gerne op hvor du vil – du skal ikke høre noget for det fra min side Skulle et par interesserede mænd fatte bare lidt interesse, er det bare ren optur. Lad nu det ligge.

14 dage før hun møder ”sit livs kærlighed”, møder hun en anden mand gennem hendes venner til en fest (og denne mand er i familie med hendes venner). Han ydmyger hende på det groveste ved at råbe på hende under hele festen uden at have den mindste smule pli. Hun er dybt fornærmet over han da ikke kan styre sine kommentarer og forføreriske ”evner” og HUN sidder blot og tæller til ti over for resten af selskabet, mens hun akavet forsøger at smile sødt (indeni er hun ved at eksplodere men ved, at hvis hun åbner munden nu, er det ikke småting, der kommer ud og hun ønsker ikke at ruinere den ellers gode stemning).
Hun falder aldrig for denne mands såkaldte ”charme”, hvilket mange andre kvinder – efter sigende plejer. Han er ca. 10 år ældre og slet ikke hendes type. Festen slutter – alle tager hver til sit. Efter vennernes udsagn, bliver manden dog ved med at omtale denne vidunderlige kvinde.

Men så møder hun sit livs kærlighed og alt er fryd og gammen indtil videre. Veninderne synes det lyder som en film og det er det… i hvert fald det første stykke tid. Men hvad der flammer hurtigt op, dør hurtigt ud igen eller…
Efter lidt under et år er det slut og straks begynder den anden mand at ”køre i stilling” – han har under hele forløbet talt meget om hende og forsøger endda at gå i vennernes telefon for at få hendes nummer osv. Men hun afviser alle hans tilnærmelser blankt indtil en dag, hvor han via vennerne spørger henkastet om hun vil være hans ledsager til en stor fest.
Til alles overraskelse siger hun ja. Hun er lige kommet ud af det andet forhold og trænger til lidt fest. Hun vælger dog at tage tidligt hjem samt afviser hans div. forsøg på at score hende.
Han bliver ved med at skrive og ringe til hende, men hun finder ham yderst provokerende og nedladende i sine udsagn. Langsomt prøver han at overbevise hende om, at jo ikke alle mænd er som hendes ex, fordi der findes søde mænd. Han går så vidt så han sammenligner deres forhold eller mangel på samme med filmen ”sliding doors” og hun jo bare tog det forkerte valg idet hun i sin tid valgte den anden (hendes livs kærlighed). Han sætter i det hele taget ikke sit lys under en skæppe og spiller gerne på, at han er ærlig, kærlig og romantisk. Samtidig kommer han med bemærkninger om, at så længe hun giver ham hvad han har brug for, vil han aldrig være hende utro alt imens han holder hende i den der ”offerrolle”, hvor ”nåh, lille skrøbelige kvinde – nu skal jeg komme og redde dig”.
Og det er her (især hvis der blot er et LILLE gran af feminist i en kvinde), det virkelig får hende op at ringe i det røde felt. Samtidig prøver han at udligne aldersforskellen mellem dem ved at sige: Nå ja – du er da heller ikke helt ny mere”. WHAT – sidder hun og tænker… Hun har aldrig haft det bedre med sig selv, aldrig haft det så sjovt og heller aldrig haft så mange tilbud og fået så meget bekræftelse som nu. Nok er hun klar over hun ikke er 20 mere, men da heller ikke lige på vej til at pensionere sig selv.
Langsomt indrømmer han stille og roligt HVOR forelsket han er i hende, men at han også er lidt bange for hende. Hun gør klart for ham, at det skal han ikke være, men han skal have respekt. Af visse årsager ender det med hun inviterer ham på middag og det går super. De aftaler et nyt tidspunkt for at mødes. På dagen – dvs. 2 minutter i aftalt mødetid – skriver manden, at han desværre kommer til at aflyse, da han ikke kan nå det. Ikke nogen yderligere forklaring. Hun har lige takket pænt nej til nogle veninder om at gå i byen FORDI HUN JO HAR EN AFTALE! Han skriver til gengæld: ”Nu ikke sur, vel” og i den dur… Hun skriver blot, at hun ikke gider spilde mere tid på det her – og siger sin ærlige mening om, at hun rent faktisk aldrig har været forelsket i ham og egentlig heller ikke finder ham attraktiv hverken i det ydre eller det indre. Ikke for at hævne sig, men blot for at sætte et endeligt punktum.

Af én eller anden grund, er hun blevet mere eller mindre direkte/indirekte manipuleret til at give det her såkaldte forhold en lille chance for– om ikke andet kan det da være han bare er en sød ven. Nej, nej – DEN holder ikke. Mænd og kvinder er som oftest ikke bare venner. Ikke nok med han har skrevet osv. til denne kvinde i 2 år og været overbevist om, at hun var hans kommende brud. Det er hvad DET er for hun ER ikke forelsket i ham. Men at han direkte tager pis på hende ved at spilde hendes tid, når hun rent faktisk kunne ha’ fået en go’ aften i byen med veninderne – det er godt nok TOO MUCH! Men ihærdig som han er, forsøger han at få en aftale med hende næste dag, hvor hun skal se ham i øjnene, for han tror ikke på hun mener det og tør at sige sandheden til ham ”face to face”, men hun forsikrer ham for, at det gør hun – hvilket hun rent faktisk har modet til, men i stedet vælger hun noget helt andet.

På dagen tager hun til vandet – vejret er godt så hvorfor ikke… Her møder hun en super sød fyr – godt nok 5 år yngre end hende, men de snakker kanon sammen mens den anden mand skælder og smælder over SMS, at så ku’ han da ha’ sparet køreturen og hun sikkert nød at gøre ham til grin osv. Og at SÅ speciel var hun da heller ikke. The End! Så det var altså ok at HAN brændte hende af osv. men ikke at HUN gjorde. Hold da op – og jeg som troede at kvindefrigørelsen, lilla bleer på hovedet og manglende bh’er havde rykket bare LIDT…
Kære kvinder – der er mange pointer i denne her historie. Én kunne være: ”Tag ikke alt hvad du hører fra en mand for gode varer – heller ikke selvom han har været ”ude med snøren” i to år”. En anden ting – mest til mændene… noget min oldemor altid sagde: ”Hvis du ikke har noget godt at sige, er det bedre at tie stille”. Og tilbage til kvinderne – hvis ikke du er forelsket/tændt – så lad være med at prøve at narre dig selv til at tro, at det er du. Mærk efter inderst inde. Det er meget simpelt: mærker du suset eller NOT.

En kvinde sagde for nylig til mig, at hendes teori var, at mænd instinktivt ved, når de er mere forelsket i kvinden end hun er i ham og det tror jeg på. Og så er det jo faktisk dømt til at gå galt, ikke. Var det en ”sliding doors”, der her udspillede sig. Nej, det tror jeg ikke. Hun tog det rette valg – ikke at vælge nogen af dem FORDI som slutningen antyder – der kommer altid en ny og det er DIG, der vælger og ikke omvendt!
Pludselig gik det op for hende, at det altid havde været mændene som valgte hende.

Hvis vi vil have ligestilling osv. er vi vel nødt til at gå hele vejen og selv tage skeen i egen hånd, right?! Men, men, men – en lille bøn til mændene (selvom de ikke læser det her): ”Læs nu lidt i Takt og Tone”. Sig noget pænt eller hold helt bøtte for kære kvinde – du ER speciel og hvis ikke din mand synes det og once in a while nævner det – så er han da vist ikke Mr. Right. Og husk at den gælder begge veje – lad dig ikke manipulere til andet – YOUR CHOICE! Kvinde altså… vær et godt eksempel for andre kvinder World Wide – mændene ligeså!