Ja mobning, hvad er det for en størrelse?? Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt været udsat for en eller anden form for mobning, enten som den der mobber eller den der bliver mobbet. Så de fleste har haft det inde på livet!

Men fordi det er så “almindelig” , betyder det ikke at mobning er i orden .
Hvis man ikke har været mobbet selv, så ved man intet om at hvordan det føles. Hvordan det er at komme hjem fra skole og så skrive i sin dagbog, “i dag blev jeg ikke slået”. De ved ikke hvordan det er at græde hver morgen før skoletid af frygt for hvad der sker.

Ja som i selv nok har gætte var jeg en af dem der blev mobbet i folkeskolen. Faktisk fra 1-10. klasse blev jeg mobbet, der var ikke det der var i vejen. min vægt, min højde, mit udseende, mine fødder, mit tøj, mine briller osv. Stort set hver dag blev jeg slået, min ting bliv smidt over på en nærliggende kirkegård /eller i toilettet (afhængigt af deres humør). og ja så var der den psykiske terror, hvor man bare blev jordet totalt.

Til sidst græd jeg ikke mere, alle deres ord prallede bare af på mig og jeg blev stærk. Jeg byggede et slags skjold rundt omkring mig, jeg lukkede alle ude.

Så fik jeg på et tidspunkt nok, jeg svor at jeg ikke ville lade dem knække mig. Jeg ville fokusere på at få en uddannelse og på at komme væk fra det miljø, som var meget usundt for mig! Og det lykkedes!

Nu tænker jeg nogle gange på om mine klassekammerater nogensinde har fortrudt det de gjorde ved mig og det de sagde til mig? Det håber jeg. Men selvom mine “mobbere” havde ødelagt meget for mig i min barndom, hader jeg dem ikke og ja…jeg kan tilgive dem. Problemet lå nok mest hos forældrenes opdragelse af dem (eller mangel på samme). Jeg mener at ansvaret ligger hos forældrene. Det er deres opgave at fortælle børnene hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Et ti årig barn har ingen chance for at behandle andre ordentligt, hvis det ikke bliver det der hjemme. Derfor denne opfordring:

Forældre: Fortæl og oplys jeres børn om faren ved mobning. Straf barnet hvis det mobber. Støt barnet hvis det bliver mobbet.

Den mobbede: Fortæl dine forældre om det, tag dig ikke af “mobbernes” trusler. Skift skole, evt. til en med en mobnings politik. Lad vær med at bukke under. Tænk at du er mere værd end dem, at du er klogere og har en bedre fremtid end dem. Sig til dig selv at dine mobbere er tabere, som eneste fremtids mål er bistand…..husk at du er bedre end dem!

Mobberne: Hold op. ER du klar over hvor ondt det gør? Hvad nu hvis det var dig som var den mobbede? Spørg dig selv hvorfor du gør det? Du kan sikkert ikke finde en god grund vel? Dårlig opdragelse er bl.a. grunden og så kedsomhed. Lav dine lektier i stedet for at gøre andre ondt! HUSK…..tænk nu hvis det var dig?