Spørgsmål:

Jeg er en ung pige der har et mega træls problem, som jeg gerne vil ha’ hjælp med.

For cirka 1½ måned siden, skulle vi skrive et eventyr i skolen, og så fortælle hele klassen det. Da jeg skulle op, var jeg som sædvanligt smånervøs.
Det er jeg for det meste, når jeg skal op og fremlægge noget, men det er ikke så slemt.

Men denne her gang, begyndte min stemme at ryste, hakke og lyde fuldstændig skinger. Det blev bare værre og værre jo længere jeg kom med eventyret. Det var virkelig pinligt.

Jeg ved ikke om det havde noget at gøre med, at jeg den dag var begyndt at få feber i skolen. (jeg tvivler) Da jeg satte mig ned igen, kunne jeg mærke mit hjerte hamre helt sindssygt og jeg rystede pænt meget.
Senere viste det sig at feberen skyldtes kyssesyge.

Jeg var væk i 3 uger, og da jeg kom igen regnede jeg med at min underlige ”nervøsitets-stemme” var gået væk. Men nej. Den kom igen da jeg skulle læse noget op i dansk.
Det mærkelige denne gang var bare, at jeg sad på min plads og det var bare en del af en tekst, som jeg ikke engang selv havde skrevet.

Jeg har fundet ud af at det kommer hver gang jeg ved jeg skal læse op.
Når læreren starter et sted, og så bare følger pladserne, sidder jeg og tænker ”det er min tur om lidt, det er min tur om lidt” og jeg bliver så nervøs, mest fordi jeg ved at min stemme begynder at opføre sig underligt.
Jeg sidder og forklarer mig selv at jeg ikke skal blive nervøs, og at jeg skal tage mig sammen, men jeg bliver bare endnu mere nervøs.

Jeg har ellers aldrig har haft nogen problemer med at skulle læse noget op. Jeg har heller ikke nogen problemer med stemmen når læren spørger, jeg kender svaret, rækker hånden op og bliver spurgt.

Jeg går i 8. klasse nu, jeg startede på en ny skole da min gamle kun gik op til 7. Jeg er kommet i en super god klasse og har ikke haft nogen problemer med at skulle stille mig op, siden den dag med eventyret.

Jeg klarer mig rigtig godt i skolen, har en super veninde, dejlig kæreste, fantastisk familie en fin selvtillid, og har det egentligt ganske glimrende, så jeg kan ikke forstå hvorfor min stemme pludselig opfører sig som om jeg er et andet nervevrag.

Jeg føler mig så åndssvag og ynkelig. Jeg hader det, og jeg ville ønske at det bare ville stoppe, men jeg ved bare ikke hvordan, derfor skriver jeg til dig…

Svar

Hej med dig!
Godt at du skriver ind.

Den oplevelse du havde den dag, du skulle fortælle eventyret for klassen, har gjort dig meget forskrækket.

Du oplevede pludselig ikke bare den sædvanlige små-nervøsitet, som de fleste kender til og som er helt normal, men i stedet at miste kontrollen over dig selv, din stemme osv.

Hvis du ikke har haft problemer med at læse op og fortælle højt på klassen før (ud over den almindelige nervøsitet), tror jeg, der er stor sandsynlighed for, at feberen og din begyndende sygdom har haft noget med det at gøre.

Det der så sker efterfølgende, hvor du igen oplever den sammen meget ubehagelige følelse, er, at den ubehagelige følelse sidder fast i kroppen på dig.
Følelsen af at du faktisk blev så nervøs at du mistede kontrollen – og efterfølgende angsten for at det måske vil ske igen.

Det du opleverer en form for præstationsangst, hvor du bliver angst for at blive præstationsangst. Dvs. du er meget fokuseret på, at du nu skal passe på, for ellers kan det ske igen. Og hvad sker der så –du bliver faktisk hamrende utilpas og meget nervøs.

Derfor skal du lade være med at tage dig sammen. Tillad dig selv at være nervøs. Det er OK.
Tænk på, hvad er det værste der kan ske? Er det fx at du bliver nervøs og stemmen bliver skinger? Tillad så dig selv at få det sådan.

Jeg er sikker på, at hvis du bliver bedre til at slappe af omkring den meget ubehagelige oplevelse du havde, vil de følgevirkninger, du oplever, også lige så stille forsvinde.

Tænk på, at det var OK at du fik det skidt (du var små-nervøs og havde feber). Fokuser i stedet for på de gange hvor du har læst højt på klassen, og hvor det er gået godt.
Prøv at huske hvilken følelse du havde i kroppen de gange, hvor det gik godt med at læse højt, i stedet for hele tiden at tænke på den ubehagelige oplevelse.

Du skal forsøge ikke at give de ubehagelige tanker plads. Lad i stedet for alt det gode der er i dit liv fylde din tanker – og tillad dig selv at falde igennem af og til.
Det er faktisk helt OK :0)

Håber du kan bruge mit svar.

Kh
Psykolog Mette Holm