5 nytårsforsæt du faktisk KAN følge

Ja velkommen til 2009! Et ny og spændene år er begyndt! Og du sidder nok lige som halvdelen af Danmark med et nytårsforsæt ”hængende” over hovedet. Og det er da ok at have et nytårsforsæt, man skal bare sikre sig at det er overkommeligt og lade være med at tro at du i januar kan holde op med at ryge, spise slik og begynde at dyrke 150 timers motion om ugen. Så husk dit foresæt, ja dit ”mål” skal være realistisk! Så kan du ikke rigtig overskue dit nytårs forsæt så har jeg 5 lækre ”forsætter” til dig, som du med sikkerhed kan overholde.
1)”I det nye år vil jeg tabe mig” - Få styr på din ”søde tand”
Ja, hvor mange af os har ikke stået nytårsaften og lovet højt og helligt at ”næste år” SÅ vil du ikke spise slik, junkfood.. ja og alt det andet gode? Og hvor langt ind i det nye år holder så dette mål? 1 uge? 2 uger? Det nytter ikke noget at sætte sådan hårde regler for sig selv, som man ved man ikke kan overholde, men hvad gør man så? Slik og junk er jo ikke sundt, men man kan jo ikke rigtig helt undvære det, så derfor er det jo bare skønt at der findes der ikke er kompromis, du kan sagtens være sund og stadigvæk smovse sig væk i diverse delikatesser (en gang i mellem).
• Lav en slik og junk dag. Lige som børn har ”lørdags slik” så kan du gøre det samme. Lav en aftale med dig selv at hver fredag/lørdag eller måske søndag er det tilladt at synde. Her er det tilladt at guffe sig mæt i en pizza, drikke cola uden ”Light i” og nyde en masse god rødvin.
• Forsød din hverdag med SUNDE ting. Gør det til en livsstil, ja til en vane at i hverdagen er det tilladt at spise slik, bare en anden form for ”slik” i form at friske bær, nødder, tørret frugt og drik evt. grøn og hvid the i stedet for sodavand. Med disse ultra sunde hverdags vaner kan du med god samvittighed forkæle dig selv i weekenden med lidt guf.
2) ”I det nye år vil jeg være mere glad” - Giv din selvtillid et ”Boost”
Måske har du lovet dig selv at i det nye år vil du være mere glad og måske prøve at nyde livet noget mere? Og ja det er jo alt sammen meget godt, men for at være glad og have det godt, er det vigtigt at du har det godt med dig selv. Derfor skal du ”Booste” din selvtillid ved hver mulighed du får, en pige med selv tillid er en glad pige!
• Ros dig selv. Du skal ikke være bange for at give dig selv ros, om det er ros for du er holdt op med at ryge, løbet 20 km eller bare ros for du lod vær med at bruge hele din månedsløn ved sidste shoppingtur, ja det er underordnet. Bare ros dig selv! Sig det til dig selv, sig du er stolt, ja ”af dig selv”, det er en fed fornemmelse der giver selvtillid.
• Giv dig selv komplimenter. Ja, ok det lyder måske spøjst. Men tro mig den virker. Fortæl dig selv at du f.eks. synes du har flot hud, lækre bryster, at du har gode ben. Og tro mig, når du tror på det, så tror andre på det. Og når du har det godt med dig selv, ja vupti, så er du glad.
3) ”I det nye år vil jeg stresse mere af” - Giv din krop og sjæl ro
Nytårsaften da du stod oppe på spisebordet blandt hummer, truthorn og dilddressing kl. 23:59, (på vej til at springe ind i 2009) lovede du så dig selv, at du i det nye år skulle du lære at slappe mere af? Det håber jeg du gjorde, hvis ikke så burde du helt sikkert gøre det!
• 30 minutters ro dagligt (mindst). Ja og det kan være alt lige fra Yoga, meditation til afslapning på sofaen under dynen med en rigtig god bog. Disse ”30 minutter” er dine, dvs. du skal ikke forstyrres af nogen, hverken af hund, kat, kæreste, børn eller fugl eller fisk.
• Mindst en friweekend om måneden. Og med friweekend mener jeg INGEN planer, hverken shopping ture med veninden eller brunch med svigerfamilien. Det er vigtigt at du har mindst en friweekend hvor du bare kan slappe af og være dig selv. Så husk at ”book” en friweekend i din kalender hver måned, for din egen skyld.
4) ”I det nye år vil jeg dyrke mere motion” – Få pulsen op
Udover et rygestop, ja så må ”mere motion” være nytårsforsæt klassikeren. Det er ikke lige nemt for alle at komme i gang med at motionere.
• Find en motionsform som passer til DIG. Er du doven anlagt, så nytter det ikke noget du begynder til spinning 4 gange om ugen, det nytter heller ikke noget at begynde til Tai-chi hvis du har krudt bagi. Det gælder om at finde en motionsform der passer til dig og dit temperament. Hvad kan du holde ud at bruge tid og energi på?
• 30-60 minutters hverdags motion, Er du ikke til løbeture i skoven eller til lange ophold i svedige fitness-centre? Så er det faktisk helt ok at motionere i ”det små”. Gå nogle ture, ca. 30-60 minutter om dagen, helst i rask tempo, tag hunden, iPoden eller måske kæresten med, så går tiden hurtigere og så får du motion uden du ”opdager det”. Vidste du for resten, at ved en rask 60 minutters gåtur forbrænder du 400-500 kacl? Smukt ikke?
5) ”I det nye år vil jeg kun købe økologisk” – Lev grønnere
Måske har du lovet dig selv at du KUN vil købe økologisk i det nye år og ja til det har jeg kun at sige; held og lykke. Selvom økologi er blevet mere udbredt, så er det stadig dyrt og kræver sin pengepung for at leve 100 % økologisk.
• Shop økologi og Fairtrade på tilbud. Din børneopsparing kan hurtigt få ben at gå på hvis du bruger hele din børneopsparing på økologiske varer. Så hold øje med de tilbudsaviser der dumper ind af døren, her kan du finde mange øko. Varer på tilbud, så kan du shoppe amok og fylde fryseren op med f.eks. økologisk kød og brød.
Så det er faktisk muligt at overholde sine nytårsforsætter, så længe det forsæt man ”sætter” sig er realistisk. Held og lykke og rigtig godt nytår.


Loading... 
Godt Nytår! God artikel havde faktisk ingen nytårsforsæt, men det har jeg nu
Hvis man endelig skal have et så skal man også kunne overholde det.
tak og godt nytår
Ønsker du virkelig at gennemføre dit nytårsforsæt, så offentliggør det på http://www.nytaarsforsaet.dk
(www.nytårsforsæt.dk)