Oplev Ian Van Dahl live!
Så er det nu på fredag at det går løs, når belgiske Ian Van Dahl er inde for at holde en koncert der med garanti blæser taget af Discotek IN i København, som ligger lokaler til.
Med et album og en række singler på samvittigheden og et navn de har fået banket godt fast på den internationale dancescene, er der lagt i ovnen til en fest ud over det sædvanlige.
Aftenens DJ Peter Feldthusen forsikrer os om at møde op i sit altid festglade humør med en kuffert spækket med de svedigste hits, lige fra de helt nye og næsten hemmelige vinyler til de gode gamle numre med rykkegaranti.
Sagt med andre ord er der denne aften dømt PARTY!
Update 29-11-2002:
Belgiske Ian Van Dahl aflyser deres koncerter i Danmark fredag d. 29/11-2002.
Grunden til aflysningen er at de i sidste øjeblik af deres pladeselskab er blevet bedt om at optræde live på TV (BBC) i England på “Top of the pops”.
Top of the pops er europas største og vigtigste TV-show indenfor pop/dance genren.
Showet her er et Award-show og Ian Van Dahl er nominerede i kategorien “Årets bedste danceact i europa”. Der er meget på spil her for Ian Van Dahl`s fremtid, så derfor siger de, som ethvert andet band fra hele europa ville have gjort det, ikke nej til en sådan invitation.
Ian Van Dahl beklager naturligvis dette meget overfor de fans/gæster der havde glædet sig til en koncert med dem her på fredag.
Ian Van Dahl gør meget opmærksom på at arrangørerne på ingen måder kan lastes for denne aflysning og heller ej har kunnet forhindre dette.
Ian Van Dahl vil, hvis arrangøren ønsker det, meget gerne komme igen en anden dato med en anden koncert og hvem ved måske er det så som award vindere.


Loading... 