I’m dreaming of a… pink christmas?!

Pink jul

Så blev det atter jul og det er tid til at pynte op. Måske har du allerede fundet julenisserne frem fra loftet, de samme julenisser som du havde fremme sidste år, og året før, og året før det?! Ja det er hyggeligt med de klassiske julenisser, den traditionelle juletræspynt og adventskransen du har arvet fra tante Helga. Men måske er det på tide med lidt nyt, måske er det på tide at bringe julen up to date?

Når du shopper tøj f.eks, så prøver du i et eller andet omfang at følge moden, om det er helt slavisk eller om det bare er detaljer fra denne sæsons mode, så ja så vil de fleste af os til en hvis grad følge moden. Vi holder os altså up to date med moden, så hvorfor ikke gøre det samme med julen? Nu er der ingen der siger at alt i julen skal være ”nyt” og moderne, men julen bør opfattes som f.eks. tøj mode; et mix mellem nyt og gammelt. På den måde kan du gøre din jul helt personlig og helt din egen!

Julen 2008 – Pink og lilla
For nogle år tilbage skrev jeg en lignende artikel her inde på Onlygirlz.dk, om det års jule-mode-dille-farve, der på det tidspunkt var sort. Og ja, den sorte farve holder stadig ved. Det behøves nemlig ikke at være mørkt og dystrest, bare fordi det er sort. Sort er den nye røde, sort er blevet ”grundfarven” i julen, hvor den før var rød og blev suppleret med guld, sølv, hvid og grøn, er de nye mode farver denne sæson b. la. lilla, pink og blå. Det kan måske lyde en anelse koldt, men det er det langt fra. Jeg har personligt selv pyntet mit hus i de ”nye” farver, og det giver en utrolig næsten guddommelig stemning rundt omkring. Huset er pyntet med lys, diskrete lyskæder, sorte, pink, sølv og hvide glaskugler samt gammeldags sølv glaspynt så som jomfru Maria figurer og kors.

Hvis du ikke lige har mod til at sende de gamle kravlenisser op på loftet igen og har ikke mod til at pynte huset op med pink og sort, så kunne du måske gå lidt forsigtigt frem og forsøge med ét rum. Det gjorde jeg da den sort/hvide jule-dille kom frem. Jeg var ikke lige meget for at skippe al mit røde julestads, så jeg nøjedes med køkken/alrummet. Og det blev så pyntet med den ”moderne” pynt, mens resten af huset var ”rødt” og traditionelt julet. Så vælger du den fremgangs måde får du det bedste af to verdner, det nye og det gamle. Og voila; du har skabt din helt egen stil!

Så find damebladene frem og find inspiration til årets julepynt trends og ”PIMP” din jul!

En kommentar - “I’m dreaming of a… pink christmas?!”

  1. Olsen (15-12-2008 - 12:11 )

    nice… pink jul så er der stil over julen.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: