Pink er ”normalt” en farve, men i dette tilfælde er det altså en sangerinde som hitter igen og igen.

Hendes rigtige navn er Alecia Moore, hun blev født den 8 september 1979 i Doylestown, Pennsylvania i USA., men hun voksede dog op i Philadelphia. Pinks sidste album solgte dobbelt platinium.

Pink har arbejdet på Pizza Hut, McDonald’s, Wendy’s og en tankstation. Men som mange unge kom hun ikke til tiden og hun hadede at tage imod ordre.

Hendes musik smag var meget blandet, men hun hørte mest Janis Joplin, Jimi Hendrix, Billy Idol, Guns’n roses, Green Day og 2Pac og det teenager pjat med at skrive dagbog stoppede automatisk efter en pige i ”high school” stjal hendes dagbog og satte nogle af siderne op på skabene.

Pinks kælenavn fik hun da hun som barn havde en tendes til at rødme/blive flov og skiftede farve og senere fordi hun havde set ”Mr. Pink” i Quentin Tarantino’s film ”Reservoir Dogs”. Han farvede sit hår blåt og lavede andre sjove ting. Pink tænkte at det ville være ”sjovt” hvis Pink også havde pink hår.

Så kom ”Can’t take me home” cd’en hvor debut singles ”There you go” tog guld på top 10 I USA. Efterfølgende kom “Most Girls” som fulgte efter på top 10 og det samme skete for ”You make me sick”. Pink blev nomineret til MTV Video Musik Award som den bedste nye sanger. Sammen med Christina Aguilera, Lil’ Kim, Mya og Missy Elliot fik hun ”cover of the LaBelle ´70s for ”Lady Marmalade” fra soundtrack ”Moulin-Rouge” og Pink nød sit første nummer 1 hit.

Hendes nye album ”M ssundaztood” som Arista Records har produceret blev udgivet den 20 november 2001 i USA. ”Can’t take me home” blev hurtigt en landeplage og er det stadig. Én af de personer som har været med til at præge dette nye album er forsangeren fra det tidligere ”4 Non Blonds”, Linda Perry. Nogle husker hende nok mest fra ”What’s going on”. Pink har igennem mange år været en meget stor fan af Linda og Pink tog derfor chancen og stjal hendes telefon nummer fra sin makeup artists telefonbog. 15 minutters lang besked var hvad Pink efterlod på Lindas telefonsvarer klokken 3 om morgnen, men med en besked om at hvis Linda ikke ringede tilbage til Pink så ville hun være hendes forfølger. Linda ringede tilbage til Pink og fortalte hende at hun syntes hun var skør, men at hun hellere måtte komme over.

”Eventually” blev så skrevet på nogle minutter og de efterfølgende måneder blev der snakket, skrevet sange og der blev lavet tatoveringer.

Co-writer og producere som Scoff Stoch (dem som arbejder sammen med Dr. Dre)og Dallas Austin (dem som arbejder sammen med TLC & Madonna) er nogle af dem Pink også arbejder sammen med. ”Get this party started” er faktisk kun for at tage dig med ind i Pinks verden. ”Eventually” og ”just like a phill” er hjerteknusere. Pink mener selv at det første album var ok, men det viste ikke hele hendes verden og hendes historie om hvem hun egentlig er. Måske derfor hun valgte at skrive nummer to album og bruge flere kræfter på det!.

Pink er nu ikke en hår farve som hun startede med. Pink drejer sig om en sang som omhandler en chokerende følelsesmæssig åben pige. Pink mener at der ingen misforståelser er, ”vi er alle lyserøde inden i”!.