Nogle unge mener det, men hvis de tænker sig lidt om og finder ud af hvad det egentlig er de fylder i deres kroppe så kan det være det giver stof til eftertanke!

Ca. hver anden tobaksryger dør af en sygdom. Ca. 4000 dør af kræft, 6000 af kredsløbssygdomme og 2000 af lungesygdomme og dette er hvert år. En gennemsnitsryger indhalere ca. 70.000 gange om året og den pågældende udsættes derfor for en stor mængde kemiske stoffer.

Kræft er den sygdom hvor tobakken får ”højest point”. Dette betyder, at tobaksrygning medvirker til at hver 3. dør af kræftdødsfald. Tobaksrygningen er nemlig ”herre” for, at risikoen for kræft i svælget, struben, spiserøret, brystet, urinblæren, bugspytkirtlen, dine nyre, mavesækken og livmoderhalsen. Jo mere tobak jo større risiko. Dette kan betyde, at hvis man i gennemsnit har et forbrug på 20 smøger om dagen så er risikoen for lungekræft 10 gange højere end hos en ikke-ryger. 40 cigaretter om dagen øger risikoen med mere end 25 gange så al rygning (også passiv) må siges at have en kræftfremkaldende virkning.

Men hvad er det lige der får folk til, at indånde denne form for rusmiddel?. Der er fire ting i en cigaret. Nikotin, tjære, kulilte og irritanter (irriterende stoffer som ammoniak, akrolein og formaldehyd). Nogle af røgens stoffer trænger direkte gennem slimhinden i din mund, svælget og dine luftveje og herefter optages de i blodet. Andre stoffer opfanges af slim og spyt hvor efter det synkes og optages i kroppen fra din fordøjelseskanal.

Tjære og irritanterne er hovedansvarlig for at tobakken får den kræftfremkaldende virkning samt den skadelige effekt på dine luftveje og lunger. Nikotinen og kulilten spiller også en stor rolle for udviklingen af kredssygdommene. Desuden hjælper nikotinen til at gøre, at du bliver afhængig. Det er også nikotinen som gør at de fleste mennesker begynder at ryge. Nikotinen findes i tobaksplantens blade hvor dets biologiske funktion er at holde insekter borte. En cigaret indeholder oftest 10-20 mg. nikotin. Cigaret røgen kan inhaleres til lungerne, fordi den er mere sur (den har laveres pH værdi og med dette menes at nikotinen optages bedst når det har en basisk form som er ved høj pH. Cigar eller piberygere behøver ikke inhalere for, at opnå en virkning, da røgen her er så basisk, at nikotinen allerede optages i kroppen gennem mundens slimhinde.)

90% af nikotin indholdet optages i lungerne mens 35% når til din hjerne inden 10 sekunder er gået. Rygerne opnår derfor nikotin effekten allerede efter nogle få sekunder hvilket også er med til, at gøre stoffet vanedannende. Grunden til at nikotin har sådan en kraftig virkning på hjernen er stoffets evne til, at efterligne virkningen af acetylkolin som er et naturligt kemisk stof i kroppen som har mange vigtige funktioner. Acetylkolin fungerer først og fremmest som neurotransmitter hvilket betyder, at det ”arbejder” som et signalstof som formidler kommunikation mellem dine nerveceller. Dette sker ved at acetylkolin afgives fra én nervecelle og passerer over en kort spalte til den tilstødende nervecelle.

Rygerne får problemer med, at stoppe fordi neuroadaptionen hos rygerne danner flere nikotin-receptorer og dette betyder, at rygerens nervesystem indstiller sig på konstant at få tilført nikotin. Når personen så holder op med at ryge bliver trangen efter nikotin særlig kraftig, fordi mange flere receptorer nærmest ”skriger” efter mere nikotin. Men hvad så hvis du vælger, at ryge ”light”?. Hvor meget nikotin du optager i kroppen afhænger selvfølgelig af hvor mange cigaretter du ryger, men det kommer også an på hvordan du ryger. Hvis du inhalerer dybt og ofte af en ”light” bliver der indtaget en betydelig stor mængde af nikotin og tjære. Derfor er det forkert, at kalde cigaretten for ”light” da det er ”lige meget” om du ryger de almindelige eller om det er light.

Man tænker ikke lige over det, men når du er passiv ryger inhalerer du kun ca. 15-30 % af tobaksrøgen mens resten af røgen spredes til omgivelserne. Denne røg kaldes for sidestrømsrøgen og den dannes ved lavere temperatur end den røg, der inhaleres af rygeren. Derfor er forbrændingen af sidestrømsrøgen mindre fuldstændig og indeholder langt flere skadelige stoffer end hovedstrømsrøgen. Dette betyder også at det er langt farligere for den passiveryger at indånde sidestrømsrøgen i forholdt til det som rygeren puster ud.

Passive rygere indånder kulilte, nikotin, tjære og andre skadelige stoffer, men i mindre mængder end rygeren fordi tobaksrøgen er fortyndet via luften. Stofferne og deres kemiske nedbrydningsprodukter kan ofte spores i passivrygernes spyt, blod og urin som bevis for, at de er blevet optaget i kroppen. 2 ud af 3 mennesker føler sig ofte generet af rygerne og prøv engang og tænk på hvor mange passive rygere der egentlig er og hvor mange der er enten på din skole eller på dit arbejde.

Det som oftest generer en ”ikke ryger” er tobakslugten i hår og tøj, svien og irritationen i øjnene. Tørheden og irritationen i halsen og hosten. Hovedpinen, uro og usikkerheden for at blive ”udsat” for de skadelige stoffer.

Når forældrene ryger i hjemmet, får småbørn større risiko for astmatisk bronkitis. Denne sygdom giver astmalignende åndenød pga. af luftvejsinfektion og øger desuden risikoen for senere at få egentlig astma. Meget tyder derfor på, at børn af rygere oftere får astma, lige som passiv rygning kan udløse et astmaanfald. Mennesker der lider af astma eller allergiske sygdomme (fx høfeber) får med stor sikkerhed sværere symptomer hvis de bliver udsat for passiv rygning.

Tænk lige over hvad det er som får dig til at ryge og hvad kan du selv gøre for, at forbedre din livsstil.