Lider du af ”shopaholicisme”? I så fald, er du ikke alene!

Elsker du at shoppe? Er du en shopaholic? Hvis du kan svare ja til disse to spørgsmål, har du sikkert også set filmen ”Confessions of a shopaholic” og/eller læst bøgerne af samme navn, og forhåbentlig har du også en indre lyst til at blive kureret mod denne shopaholicisme.
Piger, kvinder i alle aldre elsker at shoppe – vi elsker at shoppe af natur. Men nogle af os elsker det mere end andre. Nogle af os elsker det tilmed for meget. Tag for eksempel Rebecca Bloomwood fra ”Confessions of a shopaholic”. Hun er et tydeligt eksempel på hvad det vil sige at elske shopping for meget. Hun kan ikke holde sig væk fra de dyre mærkevarer butikker som Gucci, og det volder hende store problemer. Hun har så svært ved at holde sig tilbage, at hun gør de skøreste ting for at sætte en stopper for sin kærlighed til shopping – blandt andet fryser hun sine kreditkort til is i sin fryser, så hun ikke kan bruge dem. Men enhver shopaholic og enhver der kender til ”Confessions of a shopaholic” ved, at selv dette ikke kan sætte en stopper for en sand shopaholic’s shopping-vaner.
Men hvad skal vi gøre ved dette ”problem”? Hvordan sætter man grænsen mellem at være en normal shopper og en shopaholic? Jeg ved fra mig selv, at det er utrolig svært. Hvis jeg først ser et par sko eller noget tøj, som jeg har forelsket mig i, så kan ingen eller intet stoppe mig fra at købe det. At shoppe giver os en fornemmelse af lykke – en midlertidig lykke. Denne lykke gør os helt høj og derfor bliver vi simpelthen nødt til at shoppe – men det er selvfølgelig ikke nødvendigt at shoppe amok hver gang, for det holder de flestes økonomi desværre ikke til. Shopping er lig med kærlighed for mange os – for os såkaldte shopaholics, som er afhængige. Det er så nemt at forelske sig i et par flotte sko og en lækker kjole – meget nemmere end at forelske sig i en fyr, for fyre er jo meget mere komplicerede! Rebecca Bloomwood’s citat understøtter dette meget godt: “You know that thing when you see someone cute and he smiles and your heart kind of goes like warm butter sliding down hot toast? Well that’s what it’s like when I see a store. Only it’s better”. Hvis man virkelig lider af shopaholicisme, vil man give Rebecca Bloomwood ret, og så er det også på tide at søge hjælp! Vi piger elsker at shoppe – det kan vi godt slå fast. Men shopping er ikke det bedste der findes, og hvis det er shopping der giver dig et sus og en fornemmelse af lykke, er det på tide at søge denne lykke andre steder – eller rettere sagt hos andre.
Men hvis du som mig og mange andre bare ikke kan lade være med at bruge hele din løn eller SU i tøj-, sko-butikker osv. Så vil jeg anbefale at du tager et smut forbi Gina Tricot. De har det skønneste tøj til billige priser – men pas nu på, at du ikke overdriver. Det er lettere sagt end gjort, men prøv nu at gøre en indsats for at blive en normal shopper frem for en shopaholic – sæt en grænse og hold dig tilbage.


Loading... 