Skolestart

Nu er sommerferien ved at være slut for de fleste, og for nogle – inklusive mig selv betyder det skolestart.
Jeg skal personligt selv starte i 10ende klasse, og jeg finder det enormt deprimerende at sommerferien allerede er forbi. Det er den man går og venter på hele året, det er den man tager sig sammen og går i gennem vinterens mørke for, det er der solen skinner og man skal ud og have det sjovt.
Sådan har det dog ikke været denne sommer desværre. Det har regnet en stor del af tiden, og den anden del af tiden har jeg arbejdet væk, var nemlig så (u)heldig at få job lige før sommerferien, så jeg føler virkelig jeg slet ikke har haft nogen ferie.
Så er det tilbage til skoledage med masser af lektier, hvor man skal tidligt op. Det bliver vinter og mørkt, og jeg skal til eksamen igen og det hele inden det endelig bliver sommerferie igen, og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg allerede glæder mig.
Men denne sommerferie har for mig været anderledes end nogen jeg nogensinde har haft før, jeg føler det sådan at alle andre år har det været meget familie/venner konstant, i år er det som om jeg kan mærke at jeg er blevet ældre, mere selvstændig. Jeg har fundet ud af at jeg egentlig godt kan klare mig selv, og jeg tror det skræmmer mig lidt, for jeg ved at jeg snart skal have taget mig sammen og finde ud af hvad jeg vil med mit liv, det er forvirrende.
Nogle gange ønsker jeg det kunne være sommerferie for evigt..


Loading... 