Det hotteste til sommer

Moden til sommer bliver med garanti rigtig hot. Med få ord kunne jeg sige: knaldfarver, sex, rosa og romantik. Det er altså to stilarter der blandes sammen - også på kryds og tværs!

I modsætning til vinterens pangfarver bliver dette her mere ”samlet”, i vinters gjaldt det mere om at klæde sig så spraglet og flippet som muligt.

Den rosa farve bliver som sagt stor, stilen er inspireret fra 20’erne. Det hele bliver rigtig piget og det er jo også meget rart nu, hvor man er det! ;-)

Dybe udskæringer, frække kjoler og hotpants er klart noget der burde investeres i!

Når det kommer til makeuppen er stilen helt klart ”metallic”, det hele skal glinse fra de fine pastel-farver til de skarpe røde og turkise. Det skal så også siges, at der ikke skal overdrives med makeuppen, det er faktisk ligesom tøjet, tag en dag med rosa metallic læber, lys øjenskygge og svagt rosa kinder og den anden dag gul øjenskygge, sort kohl og svagt orange lipgloss.

Sommerens accessorize bliver ret prangende, de skal dingle og snurre, det bliver meget domineret af metallerne sølv og guld!

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: