Jeg drømmer om en øøh..sort jul?!

Nu skal vi snart til det, nu skal vi snart til at jule! Og det betyder at der skal pyntes op! Jeg har glædet mig til der her længe da jeg en jule-freak! MEN.. så opdagede jeg at årets julemode er SORT! Sort???
Alle de kendte dameblade fortæller at årets julefarve er sort! Stormagasiner pynter op med gran og sorte glaskugler. I supermarkederne kan man købe sort gavepapir og sorte lys… ja man ved at der er nye trends hvert år hvad mode angår! Men mht. jul?? Er julen noget man bare må pille ved? Skal julen bare ikke være traditionel, med røde kugler, nisser og lametta i kilovis? Hvad bliver næste års mode? Polka prikkede nissehuer eller neon gule kræmmerhuse? Don’t mess with my Christmas!
Ja jeg var faktisk ret negativ i starten, ”hvornår er satan kommet til byen???” tænke jeg, men efter lidt tids overvejelse synes jeg faktisk det er ret flot! Nogen vil måske sige at sort intet har med jul at gøre og at rød, grøn og hvid er det eneste rigtige! Men jeg tror, at hvis man mikser lidt af det ”sorte” stads med sin traditionelle julepynt, så kan det blive ret flot!
Julen er hvad man selv gør den til! Man kan vælge at hoppe med på bølgen og få sin helt egen” black Christmas” ellers så kan man skide hul i det hele og bare pynte op med det som man plejer, det der julet, det der betyder noget for én! Men uanset hvad man vælger, så bliver julen ikke mindre ”jul” ved at man har et par sort kugler på træet! Uden at det går for meget Oprah og Dr. Phil i dén, så kommer jul indefra, det er dér stemningen er. Så længe de ikke piller ved maden, hvem gider spise sort risengrød?
God jul alle sammen, når i nu kommer så langt!


Loading... 