Dette er første afsnit om livet på en efterskole, her kan du læse om starten på efterskolen og hvordan det er gået i den første uge. Du kan finde alle afsnit her.

1. uge på efterskole.

Jeg startede på efterskole for første gang i mit liv d. 17/8.
Efterskolen mit valg var faldet på er Tølløse slots efterskole.

Det er mine forældre der køre mig derop i en bil proppet med alt mit gear, for jeg har selvfølgelig pakket som om dette er mit livs sidste rejse. Og bag på bilen sidder fastspændt en af mine største frygte – cyklen, for året kræver også denne strabas.

På vej til skolen køre vi hele tiden bagved en bil der også har en cykel fastspændt, denne viser sig at være min nye roommate.
Da vi ankommer til skolen er der fuldstændig proppet med biler, bagage, teenagere og forældre, jeg hilser på forstanderen og min far parkere.
Derefter får jeg anvist mit værelse, som ligger på 1 etage med udsigt til skov og voldgrave. Jeg har mødt min roommate et par gange før, så vi har aftalt hvad vi skal have med og resten bliver aftalt på stedet mellem vores forældre. Vores værelse er et to-mands værelse med hems, 2 skriveborde, 2 skabe, en boxmadrass og eget bad og toilet. Værelset er i skidt stand, der er meget beskidt og meget ødelagt, men vi får med vores forældres hjælp gjort det nogenlunde.

Så er der møde for alle på slotspladsen, hvor forstanderen holder en yderst uinteressant tale der bunder i Harry Potter og Hogwarts og hvordan vi skal sammenligne os med det. Derefter bliver vi splittet i vores kontaktgrupper.
Jeg har den bedste kontaktlære – Mads! Han er den vildeste komiker, jeg ved bare ikke om han selv er klar over det. Og han er enormt sød.

Efter det køre vores forældre hjem, og vi er overladt til os selv.

Så er der aftensmad i kontaktgrupperne. Denne aften består den af noget som Mads og jeg døber ”kødsalat”, hvilket viser sig at være koldt kebab kød allerede blandet ned i salaten, og så med pitabrød til.
Efter maden får vi informationer: om mandagen skal vi cykle Tølløse by rundt, og se hvor alting ligger. Det er også fint nok, men jeg har ikke rørt en cykel i 5 år, eftersom jeg aldrig har været så glad for at cykle. Jeg har altid foretrukket at gå eller tage offentlig transport, så denne nyhed er rædselsfuld, og jeg frygter allerede for tirsdagens udfordring, vi skal gå 20 km og derefter sove i skoven – i en bioak!

Jeg klare cykelturen, og er stolt af mig selv! Og så da det bliver mandag aften går jeg i gang med at pakke til turen, jeg er på sammenbruddets rand, eftersom jeg ALDRIG har sovet i skoven og jeg heller aldrig kunne finde på det – i en bioak!
De har lovet regn og jeg prøver som en gal at få både regntøj, gummistøvler og andre fornødenheder til at være der i en alt for lille taske, plus sovepose og liggeunderlag ved siden af.
Da jeg endelig får det til at være der er klokken mange og min kontaktlære banker på for at sige godnat, da han kommer ind kan han godt se den er helt gal! Så han prøver så godt han kan at få mig ned på jorden ved at fortælle mig ting om turen de andre ikke ved, det er jeg i dag taknemmelig for!

Så bliver det endelig tirsdag morgen, og vi er delt op i hold på ca. 11, efter forbogstaver.
Jeg skal kun gå med folk jeg ikke kender, men de viser sig at være en helt kanon flok! Undervejs er der 15 poster med udfordringer vi skal løse. Det ender med at blive en håååååård tur! Jeg har aldrig før gået så langt i et hug, og sidst da jeg begynder at tro det aldrig ender – er vi der!

Vi skal sove i vores kontaktgrupper. I dem er vi ca. 8 mennesker, og jeg må desværre indrømme at jeg ikke rigtig passer ind i min – overhovedet. De er alle sammen fra idrætslinjen på skolen, hvor jeg er medie, og de synes jeg er skavet fordi jeg bestemt ikke har lyst til at sove i skoven – i regnvejr!
Men vi får bygget en bioak – som falder sammen! Så alle skal ud i de andre grupper efter et nyt sted at sove, på det tidspunkt kan jeg slet ikke mere! Mine fødder smerter og alle mine ting er drivvåde! Det er mørkt og koldt og vi har ingen bioak!
Men igen kommer Mads mig til undsætning!, han henter Richie som også er kontaktlære og gammel jægersoldat, han finder mig både liggeunderlag og et nyt sted og sove.
Men da det bliver mørkt, har de stadig ikke fået slået nogen bioak op i min gruppe, og jeg panikker igen!

Til sidst da det er blevet helt mørkt, og de andre sidder og hygger ved bålet har vi endelig fået slået noget op! Og vi ligger en hel masse mennesker derinde og snakker, og vi har det faktisk rigtig hyggeligt!
Så bliver det tid til at sove, og der bryder regnen løs igen! Vores bioak er selvfølgelig utæt, og vi bliver alle sammen gennemblødte, jeg får ikke rigtig sovet.

Det var uden tvivl den værste nat i mit liv, men nu er jeg ubeskrivelig stolt over jeg gjorde det!

Da vi kommer hjem onsdag morgen er vi alle sammen fuldstændig færdige!
Men kan vi slappe af? Nej.
Vi skal dyrke idræt mod hinanden i kontaktgrupperne. Sammen morgen vi kommer hjem finder jeg også ud af at jeg har fået min menstruation. Så det + trætheden gør bare det hele meget værre! Eftersom jeg er på medie-linjen og er langt fra et idrætsmenneske!
Jeg deltager derfor så godt jeg kan! Og jeg er virkelig stolt af mig selv for at jeg gjorde det. Men alligevel bliver min kontaktgruppe sure på mig igen, fordi de mener ikke jeg deltager nok. Og fordi jeg ikke ville udlevere mine splinternye gummistøvler til at samle vand i, går de helt amok. Men det kan jeg ikke tage mig af.

Senere onsdag aften er der så ”fest”.
Temaet er natur, og vi skal derfor ud og finde blade og blomster til bordpynt, også selvom vi ikke gider.
Men vores ultra seje kontaktlære foreslår at vi bryder reglerne lidt og tage pyjamas på i stedet, og medbringer hovedpuder og vækkeure som pynt i stedet. Alle er selvfølgelig med på den!
Da vi endelig kommer ned til spisning og fest er vi de sidste, og alle kigger og griner, men der er ingen der forstår joken!
Kun os. Men det var også nok, vi havde det sjovt!

Da kl. bliver 22, (uh.. det er næsten for voldsomt!), og vi har danset 3 timer uden promille, slutter festen!
Og så skal vi være på værelserne.
Efter der er blevet sagt godnat, falder jeg i søvn på stedet!

Torsdag er der linjefagsdage, og hele idrætslinjen skal derfor på cykeltur og sove i bioak igen! (stakler), og med dem af vejen er vi kun perfomance og kommunikations linjen tilbage og hold op hvor var det stille og rart! Vi blev på kommunikationslinjen delt op i grupper på 3-4 stk. og så skulle vi ellers rundt og prøve forskellige ting, som at lave en lille film, en lydoptagelse, billeder osv. For at få en forsmag på resten af året, og det var rigtig fedt!
Vi fik også at vide at vores efterskole afholder en kortfilmsfestival for første gang i foråret. Og alle efterskoler der har lyst til at deltage er inviteret!

Fredag breder lykken sig indeni mig. Jeg har overlevet en uge og nu bliver jeg belønnet med at komme hjem!
Morgenen starter med de 2 linjer der er på skolen skal lave fælles ”sport” nede i vores idrætshal og derefter synge. Så kommer idrætslinjen hjem igen og så står programmet på rengøring af værelser!
Efter det er der fællessamling hvor man synger og råber ’god weekend’, og så er jeg fri!

En time efter ringer min far og siger han er på skolen…

Fortsættelse om livet på efterskolen følger…