Min tur til Polen

Så var man lige en tur i Wolin, Polen på lejrskole, jeg må indrømme det var en skal vi sige, anderledes oplevelse.

Jeg havde hørt en del om Polen fra andre, og var kommet frem til at det var et udemærket land at være på lejrskole i – men nej jeg blev klogere.

Første dag var ankom vi efter en lang færgetur om morgenen og vi skulle direkte på Gerhard fort, hvor en preussisk soldat(bill.)skulle vise os rundt og bagefter skulle vi prøve forskellige udfordringer.

Hele arrangementet var til grin og egnede sig nok bedst til en børnehave. Selve ”soldaten” lignede noget der var trådt ud af et af mine mareridt og aktiviteterne var så skod at alle sprang dem over.
Dagen sluttede med polski pølser over bål, med brusk på størrelse med mælketænder.

Så ankom vi til hotellet ”Pension Gryf”, som lå på Lars tyndskids marker, og det var ikke det vi var blevet lovet, så vi havnede på 2 stjernet faldefærdigt hotel med fusket personale, men hold kæft vi havde det sjovt, vi gjorde grin med det hele, men jeg må indrømme hvis jeg ikke havde været der med nogle utrolig sjove mennesker var jeg taget med den første færge hjem igen.

Min klasse og jeg levede også af slik og chokolade hele ugen, for hvis der er noget Polen bestemt ikke kan finde ud af er det at lave mad. Hotellets aftensmad den dag var en dårlig suppe, tørre bøffer og rådne kartofler. Det blev værre.

Dag 2 var vi på ”skattejagt” på øen Karsibor.
Hele dette arrangement var også en fiasko, og lærerne prøvede i bedste stil at dække over det.
Det egnede sig ikke engang for børnehavebørn, men igen holdt vi humøret højt ved at tænke på hvor komplet langt ude det hele var. Vi skulle bl.a løbe om kap i gummirøjser, løbe om kap på de der 3-mands bræder og hente ting i vandet i kajakker. Bagefter skulle vi have frokost, der var kl. 16:00.
Vi tog ind til byen og besøgte 3 pizzariaer før vi fandt det uden madforgiftning til følge. Det smagte godt, men ventetiden var ca. 2 timer, regn selv ud hvornår vi fik frokost.
Da vi kom hjem til hotellet var der aftensmad, som gik under navnet ”gedenosser” haha, det lignede det, så klamt!

Men det var alt for dejligt om aftenen på hotellet, savner det helt når jeg tænker på det.

Dag 3 skulle vi have været på 4 timers trekkingtur i Wolinski nationalpark, men vi havde brokket os over overskud af natur og træer, så vi skulle i stedet kører 2 timer i bus, ind til nærmeste storby som havde et storcenter. Vi glædede os i den grad til shopping !
Men – det var blevet os fortalt at en Polak højest tjener 5.000 kr. Om måneden, så vi tænkte det nok ikke så dyrt – men jo! Det var rigtig dyrt, så gad nærmest ikke købe noget. Men vi fik i det mindste McDonalds, og så gik turen hjem igen allerede efter et par timer.
Aftensmaden på hotellet den aften gik under navnet ”gedepik”, nu skal jeg ikke sige jeg har nærstuderet sådan en, men det lignede det hehe.
Det lignede noget jeg havde brækket op pakket ind i kål, det skal lige siges Polen ELSKER kål og putter det i ALT. Og så svømmede det så ellers bare umotiveret rundt i noget tomatsovs. AD !

Den første dag fik vi nemlig også hamburgere til frokost – eller det troede vi det var.
Vi fik serveret et brød med en meget lillebitte bøf, og så bogstavelig talt PROPPET med hvidkål, og andre klamme rådne grøntsager, altså vi tænkte bare hvad har salat gjort.
Men så var der også bonus, vi fik varme vafler med flødeskum og karamelsovs bagefter, det eneste mums!

Men jeg vil så lige konstatere at vi sagtens kunne have været foruden alle de dumme aktiviter og alt det andet. Vi skulle bare have haft alt tiden alene med hinanden på hotellet og rundt i byen, det var alt for hyggeligt, og jeg vil aldrig glemme det.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: