Veninde på fuldtid eller deltid?

Bag enhver succesfuld kvinde, står en veninde! Eller flere veninder. Alle kvinder har brug for støtte. Nogle der lytter når hun er ked af det og bakker hende op når verden går imod hende. Verden kan engang imellem virke som et maskebal, hvor alle har en farvestrålende maske på, med glimmer, fjer og guldstøv. Folk gemmer sig bag maskerne og taler kun overfladisk med hinanden. Man får let det indtryk, at alle andre har helt styr på deres perfekte liv! Med en maske på, er det meget nemmere at få det hele til at virke perfekt, når det kun er overfladen der bliver vist frem. Men en gang i mellem har man brug for at lade masken falde og drikke kakao med mascara løbende ned af kinderne. At bruge en hel lørdag i den aflagte pyjamas og krølle sammen i sofaen sammen med veninderne, og tude over ens forliste parforhold, med en skål ostepops uden at tænke over de mange timer man skal bruge i fitnesscenteret for at forbrænde de ekstra kilo! En sådan dag i venindernes tegn, er balsam for sjælen, inden man igen vender tilbage til dagligdagens maskebal.
Men intet paradis – uden en slange. I dette tilfælde kæreste/veninder- dilemmaet. -Man har brugt de sidste mange måneder på at være der for sin veninde, efter hendes nyeste trofæ har været hende utro! Man har igen og igen hørt den samme kattehjarmer, om at hun aldrig finder en sød fyr. Og man har igen og igen forsikret hende om at hendes soulmate er derude et sted! Endelige dukker hendes soulmate op. Hun får en ny sød kæreste, som virkelig er perfekt for hende. Men hvad sker der så? Pludselig ser man ikke meget til hende. Man skal lede længe i indbakken for at finde en SMS fra hende. Hun ringer aldrig for at arrangere impulse shoppingture mere. Og når man endelig er sammen med hende, bliver det hele meget akavet. Man er som fremmede for hinanden. Det eneste hun snakker om er hvor fantastisk det går med den nye Mr. Right. Og når man prøver at fortælle hende om sin hede flirt med nabodrengen skifter hun hurtigt emne. Nu har hun åbenbart opdagede meningen med livet. En fast kæreste som hun kan se en fremtid sammen med. Og livet er da for kort til de der endeløse flirts med tilfældige mænd?! Har hun allerede glemt at det ikke er særlig lang tid siden at hun selv sad på min seng og forsikrede mig om at hendes kærlighedsliv definitivt var slut! Hun har nu revet ”veninde på fultid”-kontrakten midt over og har i stedet for underskrevet en deltidskontrakt. Hun er blevet til en selskabsveninde! Sådan en veninde som godt kan afsætte tid i kærestekalenderen når der skal ske noget skægt. En tur i byen, en overdådig venindemiddag, eller en fødselsdagsfest. Så er hun klar! Men når de almindelig hverdagsproblemer melder sig, skal man kigge langt efter hendes støtte. Hun flyver på en lyserød sky! Hvad vil hun gøre når den lyserøde sky ikke kan bærer hende mere? Når det hele ikke er så rosenrødt mere. Vil hun forvente at veninderne står der med åbne arme? Vil hun igen forvente hendes veninder ved hendes side i den svære tid, når de ikke har fået lov at være en del af liv imens det gik perfekt! Hvem er den dårlige veninde her, hende som skrotter sine veninder til fordel for en fyr, eller de veninder som ikke står klar til at hjælpe deres veninde når forholdet halter. Er det fordi de ikke ønsker at hun skal være lykkelig? Eller har de bare svært ved at blive vraget, når de føler at de har stået bag hende igennem de andre røvhuller hun har rendt ind i.
Veninder er på fuldtid! Værdsæt dine veninder og nyd hverdagen sammen med dem. Del store og små ting med dem. Lige meget hvad dit liv byder på, kan du ikke klare dig igennem det, uden dine veninder.


Loading... 
nemlig - man er veninder hele vejen igennem. For better and for worse… jeg synes man skal give både veninden og sig selv lov til at nyde en evt. ny forelskelse m.v. og også være der, når det måske viser sig at det ikke var DET/DEN alligevel og det hele bare er øv - det kan ingen vide på forhånd og uanset hvor dårligt man kan se det er for ens veninde - det hun har gang i, kan man ikke leve andres liv men vise at man er der uanset - dermed ikke sagt at man ikke kan sige hvad man synes på en sød/hjælpsom/omsorgsfuld måde. Men uanset hvilken kanon forelskelse man løber ind i, synes jeg heller ikke det gør noget, at man lige husker venner/veninder/familien også. Den virker jo begge veje:) Og ja, man skal nemlig huske at værdsætte hinanden og også sige hvis man evt. føler man ikke selv bliver værdsat og/eller give udtryk for man savner veninden i nogle situationer. Er det prøvet - må man jo overveje om man synes man får lige så meget igen som man giver ud og om det så er et ægte og dybt venskab eller det er een af de mere platoniske (hvilket der også skal være plads til så længe man tager det for hvad det er):)
Ja rigtige veninder er på fuldtid. Som Viki siger skal der da være plads til de mere platoniske venskaber, men vi har alle brug for rigtige veninder der er der både når det går godt og når det går skidt. Eksemplet med at man har fundet en kæreste som pludselig fylder det hele, kender jeg selv (fra begge sider) og det er ikke altid nemt.
“Veninder er på fuldtid! Værdsæt dine veninder og nyd hverdagen sammen med dem. Del store og små ting med dem. Lige meget hvad dit liv byder på, kan du ikke klare dig igennem det, uden dine veninder”… kunne ikke have sagt det bedre selv
Stof til eftertanke
Jeg sidder her 27 år gammel.Og har ikke nogen rigtige veninder.
De var falske dem jeg trode var veninder.
hende jeg trode var min besteveninde,som jeg lagde mit liv i hænderne på.var kun ude efter min kæreste. hold op jegsavner en man kan tale om alt med.hvor jeg kan lytte og være der og om vendt.
men har man først brændt fingerne.så tør man ikke igen.
min kæreste siger mette du er alt for go af dig.Du gir dit liv væk hvis du kunne.
Jeg ville bare gerne at alle har det godt.