Voks dem, og se resultatet

vokse eller skrabe ben

At få vokset ben gør sørme nas- men giver varigt resultat!

Hvor mange kender ikke det med, når man allerede to dage efter at have skrabet sine ben med Gillette´s dyre produkter, begynder at få små stikkende irriterende hår på benet.

Men hvorfor ikke benytte den mulighed der nu er, med at få vokset hårene af sine ben, og at det så til gengæld holder mellem 3-6 uger? Og ikke nok med det. Når hårene så kommer ud, er de simpelthen så bløde. Ikke mere disse tykke stive spisepinde, man ellers er vant til at skulle gå og trækkes med. Nej, håret begynder simpelthen forfra. Vi tænkte det samme og opsøgte KLINIK KAAS for nærmere råd og vejledning og fik prøvet hvad det egentlig ville sige at få vokset ben.

Selve proceduren forgår således:

Først får man afrenset benene, så man opnår det bedste resultat. Dernæst går man stykke for stykke frem, med at der bliver smurt 60 grader varmt oliebaseret bivoks på, hvorefter der hurtigt efter bliver lagt et papirsagtigt stykke på, og så revet til! Der skal rives i hårets retning, for at det ikke skal knække – for så kan man lige så godt barbere sig.

To halve ben tager ca. 45. min. men det er skam også rigeligt…..for man kan da mærke det…..men ligefrem ondt gør det altså ikke!

Efter afvoksningen, bliver benene efterbehandlet med lækre produkter, så man går derfra med ekstra lækre ben. Det er dog vigtigt selv at påføre lotion dagligt, da huden har brug for fugtighed.

Facts og fordele:

*Når du solbader får du en flottere kulør der hvor du får vokset hår af, idet det øverste hudlag ikke bliver skrabet væk, som når du bruger et barberblad. *Du lægger næsten ikke mærke til at dine hår kommer ud fordi de er så bløde. *Har du fået vokset hår over en længere periode på ca.2-3 år, ses det ofte at hårene simpelthen formindskes – så det kun er områder der bliver behåret. *Jo flere gange du har fået det gjort, desto lettere kommer hårene af og altså det gør mindre ondt.

Klinikken ligger i Fiolstræde i Københavns Centrum og er et familieforetagende, forstået på den måde at det er to søstre som kører det.

Skriv en kommentar

Brug samme brugernavn og e-mail hver gang du skriver, når første indlæg er godkendt vil det automatisk blive dit fremtidige logind. Din e-mail bliver ikke vist til andre og du modtager ingen spam, reklamer eller nyhedsbreve fra os. Læs mere om kommentarer her.

Få en mail når der kommer nye kommentarer til denne artikel (kan afmeldes igen)
Læs også disse relaterede artikler: